Søgeresultater: 3

Den 4. september 1944 bliver forfatteren Hans Fallada indlagt på en anstalt for "sindslidende forbrydere" på ubestemt tid. Han er tilsyneladende en færdig mand: Fysisk og psykisk nedbrudt, alkoholiseret og i skrivekrise. Men Fallada udnytter opholdet til at blive afvænnet – og til at skrive. Nu vil han aflægge vidnesbyrd. Netop her i "dødehuset" mener han, at tiden er inde til et opgør med naziregimet og til at retfærdiggøre de smertefulde kompromisser og indrømmelser, han som forfatter i Det Tredje Rige så sig nødsaget til at foretage. I sin fængselsdagbog beskriver Fallada kollektivets forfald under nazisterne; om spioner og angivere og de mange tragiske skæbner i hans nærmeste omgangskreds – deriblandt Ernst Rowolht og Emil Jannings. Eftersom Fallada er under konstant overvågning i fængslet og for at spare på den beskedne mængde papir, han har til rådighed, udvikler han en slags mikrografisk hemmelig skrift, som kun møjsommeligt kan tydes under lup. En søndag i oktober 1944 får Hans Fallada en dags udgang. Under skjorten smugler han de hemmelige optegnelser ud af anstalten.

Året er 1910. Robert F. Scott sejler fra New Zealand på skibet Terra Nova med kursen stik syd – målet er Sydpolen. To år senere må Scott og de sidste overlevende fra hans hold opgive kampen mod isen. De har nået Sydpolen, en måned efter Roald Amundsen, men når aldrig hjem. Fanget i en voldsom snestorm må de slå deres telt op for sidste gang – og Scott ved det er slut. De er kun 18 km fra næste depot. Dette er de fulde dagbogsoptegnelser fra Robert F. Scotts højdramatiske og i sidste ende tragiske ekspedition til Sydpolen. Dagbøgerne blev fundet på Robert F. Scotts lig 8 måneder efter hans død. Bogen er rigt illustreret med billeder af ekspeditionens fotograf Herbert Ponting. Fra dagbogen: “Jeg tror ikke, der er nogen form for tilværelse, der giver så godt et indblik i folks karakter som livet på ekspeditioner, og man bliver vidne til en ejendommelig forskydning af værdier. Under almindelige forhold er det med en lille smule frækhed let at sætte sin vilje igennem, og selvsikkerhed er en maske, som dækker over mange svagheder. Som regel har vi hverken tid eller lyst til at se bag masken, og på den måde kommer vi let til at værdsætte folk efter deres egen målestok. Men her betyder alt det udvendige ingenting, det er det, som bor i en, der tæller. “Guderne” styrter ned fra deres piedestal, og de ydmyge tager deres plads. Ethvert forsøg på at spille komedie er håbløst.”

Det Andet Tyskland er den tyske adelsmand, diplomat og modstandsmand Ulrich von Hassells dagbog før og under anden verdenskrig. Hans sidste optegnelse er skrevet få dage før attentatforsøget mod Adolf Hitler i juli 1944, og i dag er bogen et uomgængeligt vidnesbyrd om den tyske modstandsbevægelses desperate kamp mod nationalsocialismens Tyskland. Hassell førte sin dagbog i stilehæfter og på papirlapper, så det kompromitterende materiale var let at skjule i tilfælde af en husundersøgelse. Efter hans anholdelse gravede hans kone dagbogen ned, og den blev først gravet op igen efter krigen. I sin bog skildrer han krigens gang og sin tilværelse i Det Tredje Riges overklasse. Samtidig fortæller han historien om en kreds af indflydelsesrige konservative embedsmænd og diplomater, der i hemmelighed forsøgte at forberede et kup og bane vejen for en fred med resten af verden.

Det andet Tyskland udkom første gang i Danmark i 1947 og foreligger nu i en moderniseret, komplet udgave med introduktion af Richard Overy, historieprofessor ved Exeter University, og forord af forfatterens barnebarn Agostino von Hassell. Bogen er oversat af Jonathan Kobylecki og Birgit Fuglsang.

Oversættelsen er støttet af Goethe-Institut e.V., Auswärtiges Amt.