Søgeresultater: 72

Frode Jakobsen har altid været kæmpet to krige: den indre og den ydre.
Den indre omhandler Jakobsens værdigrundlag, hvor etikken og menneskeligheden altid har været i højsæde. Den ydre kom særligt til syne under anden verdenskrig, og udgjordes af kampen mod nazismen.
I "Om to krige" reflekterer politikeren og modstandslederen dog også over det faktum, at selvom den oprindelige ydre fjende (nazismen) er overvundet, bliver den ved med at dukke op i nye former for trusler, der terroriserer samfundet. Frode Jakobsen (1907-1997), dansk politiker, modstandsleder og forfatter. Medstifter af foreningen Dansk Studiering, som i 1943 blev omdannet til en illegal organisation, der spillede en stor rolle i modstandsbevægelsen under anden verdenskrig. I 1945 blev han valgt for Socialdemokratiet, hvor han var MF indtil 1973. Jakobsen har desuden udgivet en række bøger, der fortæller om hans erindringer og erfaringer fra sine mange år i politik.

Biografi om den spraglede og kontroversielle danske modstandsmand, faldskærmschef og forfatter Flemming B. Muus. Måske den vigtigste enkeltperson under besættelsen.

"Ved daggry den 20. januar 1945 blev den 26-årige svenske kvinde Jane Horney likvideret med to nakkeskud om bord på fiskekutteren Tärnan i Kattegat ved indsejlingen til Øresund, mens hun spejdede efter et kontaktskib, der skulle føre hende det sidste stykke ad en illegal rute til Danmark.
Hun vidste ikke, at kontaktskibet aldrig havde eksisteret.
Manden, der affyrede de dræbende skud, var den næstkommanderende i Studenternes Efterretningstjeneste Hjalmar Ravnbo. Han handlede i god tro. Han følte sig overbevist om, at hun var tysk spion og stikker – og dermed en alvorlig risiko for den danske modstandsbevægelse.
Men var Jane Horney tysk spion og stikker – eller var hun en dansk patriot…"

Det spørger Erik Nørgaard om i sin spændingsmættede bog om den frimodige unge kvinde Jane Horney, der brød med alle borgerskabets normer og tog til Berlin og København for at opleve verden. Men hvad gjorde denne verden hende til? Der er blevet lavet film, tv-serier og skrevet utallige artikler for at besvare dette spørgsmål. Erik Nørgaards bog er et spændende og realistisk bud på svaret.

Den danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.

Et billede af den lovløshed, der prægede Danmark i tiden efter politiets internering i september 1944. Øvig Knudsen tager udgangspunkt i den utrolige historie om den velbegavede og charmerende århusianske grosserersøn Ib Birkedal Hansen, der endte som torturbøddel for Gestapo: Den person, tyskerne henvendte sig til, når der var virkelig hårdføre benægtere blandt de modstandsfolk, der skulle forhøres. Og han svigtede aldrig. Med eksempelløs råhed og brutalitet, loyale kammerater og kvindelige lokkeduer spredte han skræk og rædsel omkring sig. Illustreret. "Et brag af en bog. Måske en af de bedste af de mange, der er skrevet om besættelsestidens helte, skurke og forvredne skæbner." Jens Holsøe i Politiken "En skelsættende dokumentarisk beretning." Thomas Thurah i Information Se også hjemmesiden Peter Øvig Knudsen

Modstandsmanden Jørgen Kieler bliver arresteret og deporteret til Tyskland af Gestapo i 1944 efter en fejlslagen sabotageaktion. Efter korte stop i Frøslevlejren og kz-lejren Neuengamme når han en brutal endestation: kz-lejren Porta Westfalica. I modsætning til mange af de andre fanger overlever Jørgen Kieler lejropholdet – men kun med nød og næppe. Da Kieler kommer hjem til Danmark efter Befrielsen, bliver han mødt med tavshed. Man ville helst glemme, hvad der var sket. Men den går ikke, hvis man spørger Kieler – for man skal blive ved med at huske, hvad der nøjagtigt skete både i de mørke år under krigen og bagefter. I "Før jeg siger farvel" gør Kieler en sidste status over de omkostninger, som krigen, modstandskampen og opholdet i kz-lejren har haft for ham som person og for Danmark, og han siger sin utvetydige mening om besættelsen, værnemagerne, samarbejdspolitikken og danskernes hang til at stikke hovedet i busken. Men han fortæller også om et stærkt broderskab, kærligheden og følelsen af at gøre det rigtige, dengang det brændte på for Danmark i 1940.

Den illoyale gesandt bygger på et omfattende dansk og sovjetisk kildemateriale og behandler baggrunden for den tidligere biblioteksdirektør Thomas Døssings ankomst til Moskva. Fremstillingen stiller skarpt på det dilemma, der i stigende grad blev Døssings problem. Gesandten magtede nemlig ikke at skelne mellem diplomaten Døssing, der loyalt skulle følge Frihedsrådets beslutninger, og politikeren Døssing, der absolut ikke var enig i den forsoningslinje, Frihedsrådet i efteråret 1944 slog ind på.
Den illoyale gesandt er en fascinerende biografi og et vedkommende bidrag til den unge generations aktuelle revurdering af besættelsestidens historie. Jørgen Grønvald Laustsen er historiker og har skrevet flere bøger om tiden under 2. verdenskrig.

I sidste halvdel af Anden Verdenskrig stillede Sverige hjælp til rådighed for sine to venner, Norge og Danmark, i form af politilejre, hvortil flygtninge fra de to tysk-besatte lande kunne samles og forberede sig på at vende tilbage til deres hjemlande, når tyskerne gav op. I hjemlandene skulle poititropperne genoprette ro og orden i samfundet, og trods Sveriges neutralitet accepterede tyskerne dette formål. Som tiden gik, ændrede polititropperne imidlertid karakter til mere regulære tropper med en simpel våbenudrustning. Med tiden kom den såkaldte Danske Brigade til at bestå af ca. 5.000 danske flygtninge placeret rundt omkring i Sverige i forskellige lejre. Blandt flygtningene var ca. et dusin danske piloter, som i største hemmelighed blev placeret to og to i forskellige svenske flyflottiljer, hvor de med tiden fik adgang til Sveriges bedste kampfly, nemlig styrtbombeflyet SAAB B17. I krigens sidste dage samledes disse piloter på flyflottiljen F7 Såtenäs ved bredden af Vänern. Her dannede de Den Danske Brigades Flyverstyrke , hvis opgave var - med det eneste virkelig slagkraftige våben, B17 flyet, som Brigaden havde fået adgang til i Sverige - at støtte Den Danske Brigades hjemkomst til Danmark. Den 5. maj 1945 stod otte danske piloter med otte danske teknikere som telegrafister foran otte B17 fly, som i løbet af natten var blevet forsynet med dansk nationalitetsbemaling, parat til at flyve mod København. Én af disse piloter var Carlo Hjalmar Sandqvist - pilot i Danmark inden verdenskrigen, modstandsmand under krigen, interneret i tysk koncentrationslejr, flygtet ved at hoppe af i farten fra et tysk militærtransporttog, hvor han var gidsel, flygtning i Sverige. Det er Carlo, som er Pilot i Den Danske Brigade i Sverige under Anden Verdenskrig.

Flemming Helweg-Larsen var frivillig i SS - ikke som frontsoldat, men som Kriegsberichter, altså krigskorrespondent. Han blev som den første dansker efter krigen henrettet den 5. januar 1946, ikke for sin "indsats" på Østfronten, men som en del af det trekløver, der myrdede redaktør Clemmensen. Det er det samme mord, som SS'eren Søren Kam også blev tiltalt for, og som Søren Fauli i 2004 lavede filmen Min morfars morder om.

Da Flemming Helweg-Larsen sad i Vestre Fængsel under retssagen imod ham, skrev han sin beretning om sin tid på Østfronten, drabet på redaktør Clemmensen og retssagen imod ham. Denne beretning er spektakulær af flere årsager:

• Han var den første, der blev henrettet i retsopgøret efter 2. Verdenskrig efter lange principielle diskussioner i Højesteret. Sagen var fra første færd stærkt kontroversiel, fordi man frygtede, hvordan retsopgøret kunne udvikle sig, hvis han kunne henrettes for et enkelt mord, der måske oven i købet var et affektmord.
• Fordi han som krigskorrespondent kom rundt overalt på Østfronten fra den finske vinter til Stalingrad osv. og kan berette om dette, så man får et levende indtryk af krigen.
• Fordi han var en trænet forfatter, og bogen derfor er velskrevet.
• Fordi vi får beretningen om Clemmensens drab.
• Fordi vi her hører om retsopgøret fra tabernes side.
• Fordi dette manuskript har ligget gemt hos familien og aldrig har været offentliggjort før - heller ikke i bidder.

En beretning som denne er forståeligt nok et forsvarsskrift. Flemming Helweg-Larsen underspiller sin egen skyld, og specielt hans beretning om tiden efter 5. maj 1945 er stærkt apologetisk og aggressiv. Derfor er bogen udstyret med to forord og et noteapparat ved:

• Professor i retshistorie Ditlev Tamm, der gennemgår retssagen imod FHL og kommer med en del nyt stof, han ikke kunne publicere i sin egen bog om Retsopgøret, da materialet dengang var klassificeret. Det drejer sig om diskussionerne i Højesteret om dødsstraf. FHL's sag ville jo - som den første - give præcedens. og der var langtfra enighed dommerne imellem. Hans forord bliver altså både en gennemgang af den specifikke sag, en diskussion om Retsopgøret generelt og ikke mindst dødsstraf i det hele taget.
• Historiker og leder af Frøslevlejren Henrik Skov Kristensen, der gennemgår den historiske baggrund for beretningen (Frikorps Danmark osv.) og laver noter til bogen, så man kan skelne løgn fra sandhed.

Hun blev døbt Anna Marie Christensen. I sit videre livsforløb benyttede hun mere end ti forskellige navne, de fleste dæknavne for hendes rolle som stikker for Gestapo. Det kendteste var »Jenny Holm«. Kamæleonen er hele historien om Jenny Holm (1916-1999), kvinden, der mod krigens slutning skiftede side. Det er historien om hendes talrige ofre og elskere, om den sexfikserede retspsykiater, hun betroede sig til, den inhabile dommer, der dømte hende, og om ægtemanden, der i 50 år var uvidende om hendes fortid. Efter retsopgøret og nogle års afsoning formåede Jenny Holm at skjule sin nazistiske fortid for omverdenen, og hun skabte sig en helt ny identitet og en strålende karriere i København som kendte menneskers yndlingshealer. Henrik Werner Hansen har i sin research til bogen gransket historiske dokumenter og eksisterende litteratur og fra familie og bekendte
til Jenny Holm indhentet oplysninger, der ikke tidligere har været
offentliggjort. Henrik Werner Hansen (f. 1944) er uddannet jurist fra Københavns Universitet. I mere end 35 år har han arbejdet i politi- og anklagemyndig-heden – i perioden 1980-2005 som chefanklager ved politimesterembedet i Kolding, hvor han i 2006 blev konstitueret som politimester. Efter at være blevet pensioneret har Henrik Werner Hansen foruden at holde foredrag og skrive bøger og artikler arbejdet ved Kolding Politimuse-um. Der var her, han for alvor fattede interesse for sagen Jenny Holm.

Den 19. september 1944 opløste tyskerne det danske politi, og næsten 2000 danske betjente blev anholdt.

DET MÅ ALDRIG SKE IGEN er den unge betjent Anton Guldbæks beretning om det, der begyndte med at være en almindelig dag på kontoret og endte med otte måneder i helvede. Om turen fra Aalborg til Frøslevlejren, fra koncentrationslejrene Neuengamme og Buchenwald og videre til krigsfangelejren Mühlberg. Og tilbage igen med "de hvide busser" til Sverige, hvor han opholdt sig frem til Befrielsen.

En velskrevet, usentimental og gribende personlig fortælling, der giver et enestående indblik i et stykke Danmarkshistorie, vi aldrig må glemme. En øjenvidneberetning, som familien først nu, 70 år efter, har ønsket at udgive til minde om det danske politis sværeste periode.

"Kim" er en samling breve og dagbogsnotater skrevet af den danske modstandsmand Kim Malthe-Bruun i tiden under besættelsen. Det er en gribende beretning om en ung mand, der led en tragisk skæbne og som endte med at ofre livet i sin kamp for en bedre verden. Kim blev arresteret af Gestapo på Østerbro under en illegal våbentransport i 1944 og blev indsat i Vestre Fængsel. Mens han sad fængslet skrev han breve til sine forældre og sin forlovede, Hanne. Med ordene: "Jeg har vandret ad en vej, som jeg ikke har fortrudt, jeg har aldrig svigtet, hvad der i mit hjerte stod (...) Tiden er kort, jeg kan ikke rigtig forklare det, men mit sind er fuldkommen roligt" tog han afsked med sine elskede.

Den 6. april 1945 blev Kim ført tilbage til København, hvor han blev henrettet af nazisterne. Hans jordiske rester blev fundet efter befrielsen, og han blev efterfølgende begravet i Mindelunden i Ryvangen. Kim Malthe-Bruun (1923 - 1945) var en dansk sømand og modstandsmand under anden verdenskrig. Han blev født i Canada af danske forældre og kom til Danmark i 1932. Som 17-årig fik han hyre på et skib der sejlede til Finland under Vinterkrigen og herfra nedfældede han i breve og dagbøger sine oplevelser af en verden i opløsning. I 1944 besluttede han at tage tilbage til Danmark for at deltage aktivt i modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt. Samme år blev han arresteret og dømt til døden af Gestapo. Han blev henrettet af nazisterne kort inden befrielsen og ligger i dag begravet i Mindelunden.

180 unikke og historiske fotos af Dronning Margrethe og hendes familie udfolder den samlede fortælling om, hvordan den tyske besættelse af Danmark 1940-1945 med ét slag forandrede kongefamiliens liv og position. Fotos, der bl.a. stammer fra Kongehusets eget arkiv.

Med besættelsen fulgte en dramatisk tid for det danske kongehus, der opnåede en popularitet uden sidestykke og samtidig måtte gå en svær balancegang mellem den danske samarbejdsregering og den tyske besættelsesmagt - fortalt i billeder og tekst.