Søgeresultater: 49

Kender du hende? er en bog fuld af fantastiske kvinder, som på hver deres måde har sat et præg på både deres samtid og eftertid.
I Kender du hende? møder vi en række viljestærke kvinder, der trods samfundets modstand har udrettet noget ekstraordinært i deres levetid. De har forfulgt deres drømme, er gået forrest og har udmærket sig inden for hver deres felt – hvad enten det drejer sig om sportsudøvelse, videnskab, kunst eller noget helt fjerde. Nogle er kendte navne, som børnene måske allerede har hørt om, heriblandt Asta Nielsen eller Margrete den Første. Andre vil børnene sandsynligvis stifte bekendtskab med for første gang i bogen, f.eks. Grete Olsen, Hedda Lundh og Hanna Adler.
I Kender du hende? formidles kvindernes historier til børn, både fordi de er spændende fortællinger i sig selv, og ikke mindst for at inspirere den nye generation af ildsjæle til at turde have ambitioner og drømme – uanset køn og baggrund. Efter hvert afsnit i bogen findes et forslag til en aktivitet, børnene kan lave for på den måde at komme tættere på den kvinde, de netop har læst om. Det kan være at bage en kage fra Karen Blixens kogebog, at lave sin egen kæphest og ride dressur som Lis Hartel eller at samle insekter fra skoven og studere dem som Marie Hammer. Ønsket er, at børn landet over kommer på fornavn med kvinderne, og målet er et rungende JA, når børn fremover bliver spurgt: Kender du hende?
Bogen er rigt illustreret af en række illustratorer, der hver har bidraget med vidt forskellige illustrationer for at visualisere de forskellige kvinders særkende.

En skarp og klog brevveksling mellem to af vores generations stærkeste stemmer. Om mænd og børn, sex og politik, længsel og håb. Om at leve og skulle dø. Om at være kvinde midt i livet.

Inspireret af bestselleren Kvinde kend din historie har Gry Jexen skrevet en fagbog om kvinder i danmarkshistorien for store børn (8-12), illustreret i farver af Sofie Kampmark. Bogen er en tidsrejse, der begynder i 2000’erne og slutter i 1840’erne. De 25 kvinder fordeler sig hen over forskellige tidsperioder, og de satte vidt forskellige aftryk på både deres samtid og eftertid. F.eks. Danmarks første stuntkvinde Emilie Sannom og Grevinde Danner, som fik stor betydning for grundlovens tilblivelse. Eller Inge Lehmann, som opdagede Jordens indre kerne, og Danmarks vel nok første influencer: Margit Brandt – og mange andre. 

Portrætterne spænder bredt, men fælles for alle kvinderne er, at de fortjener en større plads i historien. Deres historierkan lære os noget om lige præcis den samtid, de var en del af og samtidig er vi, som lever i dag, formet af det alt sammen – af det verdensomvæltende nye og af det helt almindelige hverdagsliv

Sylvia Pio levede fra 1878 til 1938, og på trods af det berømte efternavn – faderen var Louis Pio, grundlægger af Socialdemokratiet og senere skandaliseret flygtning i Amerika – er der næppe mange, der kender hende. Det vil ikke være tilfældet efter Kristian Hvidts biografi om denne farverige personlighed, der formåede at sno sig til tops i politiske og kulturelle kredse uanset, hvor hun færdedes, i Danmark såvel som i det store udland. Fra en fattig barndom i Chicago over tiden som styrtende rig adelsfrue på Lolland til årene placeret i inderkredsen omkring den russiske revolutions topledere og det danske socialdemokratis formand, statsminister Thorvald Stauning.

"Ved daggry den 20. januar 1945 blev den 26-årige svenske kvinde Jane Horney likvideret med to nakkeskud om bord på fiskekutteren Tärnan i Kattegat ved indsejlingen til Øresund, mens hun spejdede efter et kontaktskib, der skulle føre hende det sidste stykke ad en illegal rute til Danmark.
Hun vidste ikke, at kontaktskibet aldrig havde eksisteret.
Manden, der affyrede de dræbende skud, var den næstkommanderende i Studenternes Efterretningstjeneste Hjalmar Ravnbo. Han handlede i god tro. Han følte sig overbevist om, at hun var tysk spion og stikker – og dermed en alvorlig risiko for den danske modstandsbevægelse.
Men var Jane Horney tysk spion og stikker – eller var hun en dansk patriot…"

Det spørger Erik Nørgaard om i sin spændingsmættede bog om den frimodige unge kvinde Jane Horney, der brød med alle borgerskabets normer og tog til Berlin og København for at opleve verden. Men hvad gjorde denne verden hende til? Der er blevet lavet film, tv-serier og skrevet utallige artikler for at besvare dette spørgsmål. Erik Nørgaards bog er et spændende og realistisk bud på svaret.

Den danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.

NU er et personligt, stilsikkert og moderne univers af fotografier, tegninger (inklusiv én til dig!) og fortællinger – made by Marie Jedig. NU er Maries egen stilguide med masser af fantasifuld inspiration og gode råd til, hvordan også du finder din stil. Ud over Maries historier om de mere eller mindre heldige eksperimenter, hun gennem tiden har udsat sig selv for i jagten på sin egen stil, indeholder NU også et rids over trends som cafeer, musicals og mande­typer. Marie Jedig står bag den populære og prisbelønnede modeblog, mariejedig.com. Hun samarbejder med nationale og internationale modebrands, udfører designprojekter og arbejder desuden som freelancestylist og model.

Otte markante kvinder fortæller om et kvindeliv med magt: rørende, inspirerende og ærlige historier om alt fra atomkraft til lukkelov, om at skulle tie stille og se sød ud, om badekar-notater, Carmen Curlers, kvindefester, pigeklubber og fru Mortensens stamtræ – og om kærlighed, familieliv og venskaber.

DER BOR EN DISSIDENT I DE RØDE BLOKKE LANGS KOLDINGVEJ. Hun er 37, skilt og mor til fire børn fra to ægteskaber. Det halve liv, hun levede i Syrien, var fyldt med underkastelse, sorg og savn. Men hun har besluttet, at det nye liv i Vejle ikke skal leves i skyggen af det gamle. Hun skrottede tørklædet, da hun i 2014 rejste ind over grænsen til Danmark. Og som fraskilt kvinde i et frit land er hun ikke længere bange for at tale højt om ubrugelige kønsrollemønstre i en døende kultur, selv om hun møder dem hver dag mellem etageejendommene. I september 2015 skrev hun til den syriske indvandrer i det danske folketing, der til stor opstandelse havde genoptrykt Muhammed-tegningerne på sin Facebook-profil. Han skulle vide, at ikke alle i det østjyske flygtningemiljø foragtede ham. De var faktisk nogle få på sprogskolen i Vejle, der havde forstået budskabet. Det var sådan, Naser Khader fattede interesse for kvinden bag Facebook-profilen »Hanan Syrien«.

Det er en aldeles hjerteskærende historie om en kvindeskæbne, Niels Barfoed her har skrevet: om en følsom, højtbegavet kvinde, der flakker om i sit liv og aldrig finder sin bestemmelse, men bliver ved med at forfølge en kærlighed, der fra første færd ikke har nogen fremtid for sig.

Keep smiling! er Michelle Vesterbys motto, og sådan møder man hende som triatlet - selv når hun tilbagelægger sin favoritdistance ironman med 3,8 km svømning, 180 km cykling og et maratonløb. Hele distancen gennemføres med et stort smil. I bogen fortæller Michelle om, hvordan hun bruger glæden som driver eller GPS i livet og i sporten - også når det gør allermest ondt.

I denne meget ærlige bog fortæller Michelle om sin sport, om det, der ikke lykkes, om at blive mor, om håb og drømme, om morpoliti og det at blive hængt ud for at være en elendig mor, fordi man prioriterer sin profession. Om indimellem at vakle og miste troen på sin beslutning, og hvordan man finder tilbage til det, der føles rigtigt for en selv.

For tre år siden trådte dengang 24-årige Geeti Amiri ind på scenen, som pragteksemplet på en mønsterbryder. Selvom hun var opvokset i en flygtningefamilie på kontanthjælp, var det lykkedes hende at klare sig godt, komme ind på en videregående uddannelse og hun kunne pænt smile til fotografen.



Men billedet var et glansbillede, uden alle de mørke sider af hendes fortid: volden i hjemmet, der sendte hende på krisecenter og efterfølgende ud på en lang rejse på egen hånd, hvor hun har måttet kæmpe mod den ydre verdens fordomme og sin egen indre arv.



Kort tid efter krakelerede glansbilledet og den rigtige Geeti Amiri tog bladet fra munden. Siden har vi kendt hende som kontroversiel blogger og debattør, der har taget et opgør med det "rådne kvindesyn" hun mener hersker i danske minoritetsmiljøer, og med det dysfunktionelle system-Danmark, der ser passivt til.



Glansbilleder er hendes personlige beretning om en opvækst som flygtning i Danmark. Om kultursammenstød og kampen for at vinde retten til eget liv. Om frihedsberøvelse, vold og tvangsfjernelse. Om flugten fra Afghanistan og ankomsten til Danmark. Om at finde sine rødder og lære af sine fejltagelser og tro på at det gode sejrer – trods alt. Geeti Amiri, født 1989 i Kabul i Afghanistan og kom til Danmark med sine forældre, som var politiske flygtninge, da hun var fire år. Hun er vokset op i København og arbejder i dag som debattør og blogger på Berlingske og Ekstra Bladet.

De var den første generation af kvinder, der fik eget job og løncheck, et fag og en karriere. De blev antropolog, kunsthistoriker, skuespiller, forfatter, fagforeningsleder, terapeut og politiker, og det kom til at forme deres liv og give det et indhold, som generationerne før dem kun kunne drømme om. Hvordan er det nu, hvor de er fyldt 70, at være i udkanten af arbejdslivet og sige farvel til faget, magten, indflydelsen? Og siger de overhovedet farvel? Blev det hele, som de drømte om, og hvilke råd vil de give videre til generationerne efter dem?

Journalist og forfatter Mette Vibe Utzon stiller spørgsmålene til Anne Knudsen, Bente Scavenius, Kirsten Olesen, Kirsten Thorup, Lillian Knudsen, Marianne Davidsen-Nielsen og Marianne Jelved.