Søgeresultater: 13

Forfatterkommentarer til 'Kongens køtere'

Birthe Rønn Hornbech er en læsehest, en lidenskabelig læser af ikke mindst klassisk dansk litteratur, og i denne bog beskriver hun, hvordan hun fik denne meget tætte relation til bøgernes verden - hvordan en læser blev til. Hun fik så at sige kærligheden til bøgerne ind med modermælken, ja, hendes mand mente ligefrem, at hun måtte være født med en bog i hånden. Birthe Rønn Hornbech læser med alle sanser; hun har både læseglæde og læselyst, og hun deler gavmildt ud af sine læsninger og læringer.

HVORDAN DENNE BOG KAN SÆLGES Afvist doktordisputats tvang tryghedsnarkomanisk lektor på livslangt erobringstogt i ukendte genrer. Og: Ofrede stilling som første direktør for Dansk Sprognævn for satirisk, politisk romanflop. Men det vil være misbrug af en tekst hvor jeg simpelthen bare er nådesløst ærlig overfor mig selv i skrivekriser. For at komme i gang igen. CITATER FRA BOGEN Hvad gør jeg hvis jeg en dag opnår anerkendelse og hyldes fuldt tilfredsstillende for mit samlede forfatterskab? Så står jeg jo uden projekt. Nåh, foreløbig ser det ikke ud til at blive aktuelt. Inskriptionsidé til min gravsten: ”Næste bog bliver mit gennembrud”. Sandheden er at hvis jeg opgiver ambitionerne og holder op med at arbejde, dør jeg. Derfor er der slet ingen vej udenom selvironi. Den holder mig i live. Gør det muligt at leve lykkeligt med mine selvmodsigelser. Ihvertfald leve. --- Klaus Kjøller er forfatter og kommentator. 1978-2015 var han lektor på Københavns Universitet hvor han uddannede sprog- og kommunikationsrådgivere. Institutleder 1994-99, studieleder 2007-9. Har foruden 14 romaner skrevet ca. 40 fagbøger.

"Da jeg for første gang stiftede bekendtskab med Karen Blixens forfatterskab i "Syv fantastiske fortællinger", bevægede og fascinerede det mig. Fortællingerne var underholdende, de indeholdt dejlige beskrivelser af naturen, de skildrede forskellige miljøer og mennesker, men samtidig følte jeg, at det var ikke hele sandheden om denne digtning, den gemte på langt mere.

Det blev en udfordring, der var svær at slippe, og det blev til mange genlæsninger, hvor en dybere forståelse kom frem. Der ulmede et oprør og en provokation under den poetiske og beherskede stil, men det blev skildret med en varm og medvidende humor, der røbede en utrolig indsigt i den menneskelige natur."

Karen Blixen er en af Danmarks største forfattere nogensinde, og hendes forfatterskab er ligesom myten om hende fyldt med skjulte dybder og forskellige tolkningsmuligheder. Med udgangspunkt i Karen Blixens litterære værker skaber Else Brundbjerg en forståelse af de overordnede begreber i Karen Blixens digteriske univers og udfordrer endvidere den kultdyrkelse, der har eksisteret omkring forfatteren i mange år.

"Det er en smuk og nænsom bog, fuld af kærlig forståelse af et kompliceret forfatterskab. Det giver lyst til at læse Blixen igen." – Aktuelt

"Med imponerende indlevelse og kombinationserindring væves en skildring op af det store forfatterskab med et passende islæt af biografisk materiale fra breve og artikler. Bogen færdes med kenderens ubesværede glæde og smittende oplagthed på fortællerens vidtstrakte savanne, uden ejermine, frit overladende læseren at danne sit personlige billede af genstanden." – Information

"En bred og bæredygtig orientering i forfatterskabet. En solid og indsigtsfuld bog ikke mindst egnet for de mange, som gerne vil have en vejviser i Karen Blixens eksistentielle kunstneriske univers." – Jyllands-Posten Else Brundbjerg (1916-2008) var en dansk forfatter og litteraturkyndig. Hun beskæftigede sig i mange år med Karen Blixens forfatterskab og holdt en lang række foredrag om hende. I 1985 udgav hun den anmelderoste bog "Kvinden, kætteren, kunstneren Karen Blixen", som sidenhen er blevet genoptrykt flere gange.

Kjeld Abell er en af dansk litteratur- og teaterhistories mest fascinerende og sammensatte skikkelser. Jørgen Sørensen undersøger Kjeld Abells stærke tilknytning til Danmarks Kommunistiske Parti under den kolde krig, som Kjeld Abell så ofte blev kritiseret for. Hvordan kommer hans kommunistiske fascination til udtryk i hans værker, og hvordan kunne en kunstner af hans kaliber bifalde DKP’s politik, retorik og afhængighed af Sovjetunionen? Jørgen Sørensen er en dansk forfatter. Han har blandt andet skrevet bogen "Sympatisøren. Kjeld Abell og den kolde krig" og "Besættelsestiden i litteraturen".

Forfatteren og salmedigteren Jakob Knudsen døde i 1917. Han var samtidig med det moderne gennembrud, som han tog livtag med, men aldrig blev en del af. Tværtimod modsagde han det på afgørende punkter. Næsten alle kender hans morgensalme "Se, nu stiger solen af havets skød", en af de mest sungne og elskede salmer i Den Danske Salmebog – en salme, som mange har et særligt forhold til.

Men hvem var manden, der skrev morgensalmen? Og hvad mente han om menneskelivet og om kristendommen? Herom handler Knud Nyboe Rasmussens bog Jakob Knudsen mellem Luther og Grundtvig. Gud og menneske i Jakob Knudsens tænkning.

Jakob Knudsens tænkning er original og kompromisløs og forbinder grundtvigsk og luthersk kristendom. K.E. Løgstrup betragtede Jakob Knudsen som "en af de betydeligste teologer, vi har haft i Danmark".

Bogens hovedafsnit Gud og menneske i Jakob Knudsens tænkning rummer klare og perspektiverende analyser af centrale temaer i forfatterskabet. Bogens sidste del giver eksempler på, hvorledes Jakob Knudsens tænkning viser sig at være overraskende aktuel og vedkommende. Netop i dag, hvor vi bevidner det modernes sammenbrud. Knud Nyboe Rasmussen er teologisk kandidat fra Århus Universitet 1974.rnFra 1975 til 1984 var han sognepræst i Hviding og Rejsby Sogne i Ribe Stift, og fra 1984 til 2013 var han sognepræst i Skive Sogn i Viborg Stift. Siden 2013 har han været præstevikar i fire Vesterhavssogne syd for Lemvig. Han har, foruden kronikker og artikler, tidligere skrevet bogen "Kirkegang. Lyst og nødvendighed." Han holder løbende foredrag om temaer hos Luther og Jakob Knudsen og bor i Dybe ved Lemvig.

Biografien har som genre nydt stor og stabil popularitet blandt den brede befolkning i årtier, mens den akademiske verden ofte har spurgt, hvad denne litterære genre, som dyrker ét individ, kan bruges til.
I "Livsværker" forsøger Johnny Kondrup at besvare dette spørgsmål, mens han samtidig undersøger biografiens konstituerende træk og dens potentialer. Johnny Kondrup (f. 1955) er dansk forfatter og dr.phil. fra Syddansk Universitet i 1994 og har siden 2012 fungeret som professor i nordisk litteratur ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Kondrups primære forskningsområder er dansk litteratur fra ca. 1800 til 1960, Søren Kierkegaard og N.F.S. Grundtvigs forfatterskaber, editionshistorie, editionsfilologi og biografien som genre.

En dag rydder Bent Haller op på sit loft. Her finder han en kasse med gamle dagbøger fra sine teenageår. Da han læser dem, vælter minderne frem - ikke kun på grund af det, der står på siderne, men især på grund af alt det, der IKKE står.

Som teenager drømte Bent Haller sig langt væk - så langt væk som muligt fra 1960ernes Frederikshavn. Mange år senere møder den voksne forfatter sin egen unge stemme og genoplever følelsen af ungdom, rastløshed og store drømme.

Bogen er fyldt med tekster og billeder fra Bent Hallers dagbøger, spundet sammen til et vidunderligt eventyr om, hvad det vil sige at være ung og fuld af længsel. Om at tage på tommelfinger ud i verden og op i bjergene, om at ligge i telt og få besøg i sin sovepose, om at leve af knækbrød og bøf på dåse og om endelig at finde sin vej i livet.

 "Kierkegaards Kjerlighedens Gjerninger er den bog, der har betydet mest for mig. Det er den bog, jeg har læst flest gange. Jeg har slet ikke tal på hvor mange. Jeg har haft den med mig på forskningsophold, på ferie, i sofaen, ved skrivebordet, i undervisningslokalet og på prædikestolen."

Sådan indleder Søltoft sin nye bog. I sin gennemgang af værket behandler hun bl.a. følgende spørgsmål:

• Kan man kende og genkende kærlighed?
• Kan kærlighed være pligt?
• Hvem er min næste?
• Hvilken rolle spiller samvittigheden i mennesket?
• Hvad er tillid?
• Hvad er håb?
• Hvad er tilgivelse?
• Hvad er udødelighed?

Pia Søltoft sætter således fokus på kærlighedens kendetegn og med afsæt i Kierkegaards mesterværk beskriver hun kærlighedens vilkår i dag.

Det hele begyndte på et lille loftsrum, øverst oppe på Kabbelejevej i Brønshøj, hvor Bjarne Reuter isolerede sig som barn. Loftet var hans frirum væk fra den lille lejlighed; en stille oase, midt i en kværnende og krævende verden, for en sensitiv dreng, der tog alting ind og helst ville være sig selv. På loftet fandt han litterære klassikere, som hans far havde gemt langt væk. Så Bjarne Reuter begyndte at læse. Og skrive. I al hemmelighed. Først fædrelandssange. Senere fiktive historier, der alle blev nedfældet i de tonsvis af kladdehæfter, som han huggede på skolen. Reuter har skrevet lige siden og selv skabt verdenslitteratur. I En som Bjarne Reuter fortæller forfatteren for første gang – uden fiktionens slør – om sin magiske barndom, om et brat og traumatisk uskyldstab, der ændrede alt, og om sin families mange hemmeligheder. Gennem hele sit liv har Bjarne Reuter forsøgt at komme tættere på sin gådefulde far og få svar påde ubesvarede spørgsmål. Blandt andet i sine bøger, som han selv kalder for en evig eftersøgning efter barndommens tabte Atlantis.

Suzanne Brøgger i samtale med den norske kulturskribent Alf van der Hagen, men det er meget mere end Brøggers erindringer: Det er synspunkter på samfundsmæssige forandringer, kommentarer til eget forfatterskab, eksistentielle overvejelser, livsbetragtninger, holdninger og meninger. Suzanne Brøgger siger selv, at dette er den mest biografiske bog overhovedet og den eneste om hele hendes liv.

Forfatteren Holger Drachmann var i samtiden det største festblus, vi har haft. Men faktisk var der lige så meget nødblus over ham. Hans død og begravelse i begyndelsen af 1908 var en national begivenhed, som vel ingen anden digter før eller siden har fået, og hans gravsted er nu et turistmål i Skagens klitter, dér hvor landet ender.

Han har skrevet skuespillet Der var en gang og midsommervisen Vi elsker vort Land. Sangen, som vi hvert år bruger til at bekræfte hinanden, vores fællesskab, vores identitetsfornemmelse, længsel og drømme, når vi Sankthansaften tænder glædesblus og fortæller hinanden, at vi vil fred her til lands, for her bliver hjerterne aldrig tvivlende kolde.

Drachmann levede i en brydningstid, hans liv var problematisk, hans kvinder utallige, og hans kunst handler om det hele.

Biografien er rigt illustreret.