Søgeresultater: 59

I "Hr. Digter Andersen" præsenterer Johan de Mylius den vigtigste side af H.C. Andersen, nemlig selve litteraturen, og udelukker den sædvanlige sladder om digterens privatliv. I stedet deles bogen op i fire store temaer, som har optaget forfatteren mest: den sociale erfaring, religiøsitet, kunsten og kunstnere samt teknik, videnskab og industri. "Hr. Digter Andersen" er en spændende og grundig tematisk antologi om Danmarks største digter.

Dr. phil. Johan de Mylius (f. 1944) har skrevet talrige bøger og artikler om blandt andre Sigurd Hoel, Morten Korch, H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Søren Kierkegaard og Karen Blixen samt om ældre dansk litteraturhistorie og retorik.

H.C. Andersen beskrev selv sit liv i eventyret om den grimme ælling, der bliver til en smuk svane. Men historien om den store digter er ikke så enkel endda, for H.C. Andersen var også et meget sårbart menneske.

I "Svanen og Skyggen" afkoder Klaus P. Mortensen eventyrernes symbolsprog og fortæller den forrygende historie om, hvordan vores kendteste digter klatrede fra samfundets bund til dets strålende top. Klaus Peter Mortensen (f. 1942) har været lektor i dansk litteratur ved Københavns Universitet, professor ved Danmarks Lærerhøjskole og redaktør på flere store udgivelser om litteratur. Han er desuden forfatter til en lang række forfattermonografier om blandt andre H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Herman Bang og Henrik Pontoppidan.

H.C. Andersens liv er i dansk kultur næsten ligeså tidsløst som hans eventyr. Han sensitive og æstetiske person påvirkede hans forfatterskab markant, hvorfor danske skolebørn nærmest i ligeså høj grad er blevet underivst i mennesket H.C. Andersen som i digteren. I denne biografi bevæger litteraturprofessor Elias Bredsdorff sig dybere ned i H.C. Andersens sammensatte natur og løfter sløret for helt nye sider af den verdensberømte kunstner. Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

Steen Steensen Blichers navn er uadskilleligt forbundet med de jyske stednavne- byer og herresæder - hvor hans rige persongalleri udfolder deres gerninger i noveller og digte. Stederne havde som oftest en intim relation til forfatterens eget liv og de menneskeskæbner, han mødte - og de historier, han stødte på - når han vandrede land og rige tyndt. I sin guide til Blichers Jylland, foretager Poul Bangsgaard en rejse i Blichers fodspor i et ubrudt stræk fra Randlev, nord for Horsens, til Grenaa - en rejse på 470 km med 29 destinationer, der har det til fælles, at de alle knytter sig til Blichers liv og forfatterskab.

"I løbet af sit liv foretog H.C. Andersen ca. 30 udenlandsrejser, som alle – bortset fra hans rejse til Mellemøsten i 1841 – gik til et eller flere europæiske lande. Hans kendskab til Europa var uden sidestykke i samtiden, og selv om rejselivet dengang var besværligt, skyede han ingen anstrengelser eller farer. At rejse var et eksistentielt vilkår for ham. Livet selv var en rejse, og han var en rejsende mod udødeligheden".

H.C. var ikke lærd, men veluddannet, og fremfor alt var han en bogsluger, en kunstelsker og teaterentusiast. Denne bog er et forsøg på at give en sammenfattende skildring af digterens forhold til den europæiske litterære tradition, til de store historiske forbilleder, til de europæiske personligheder han mødte på sine rejser og til de enkelte lande, som har betydet meste for ham og hans forfatterskab.

Niels Kofoed er født i København i 1930, cand.mag. i dansk og fransk og dr. phil. på en afhandling om H.C. Andersen. Ud over sit store videnskabelige forfatterskab, der omfatter ca. 43 bøger og et stort antal videnskabelige artikler om danske forfattere, har Kofoed et livslangt virke som underviser ved både danske og udenlandske universiteter bag sig. Han har også fået udgivet en række skønlitterære værker, ligesom han i en årrække var fast anmelder af faglitteratur på DR, Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad. Niels Kofoed er desuden formand for B.S. Ingemann-Selskabet.

I " Romance for valdhorn" fortæller Ole Wivel om sin tidligste opvækst i et velstående borgerligt hjem. Han fortæller om påvirkningen af 2. Verdenskrig og efterkrigstiden, og om grundlægningen af sit forlag Wivels Forlag samt tidsskriftet Heretica. Det første af tre bind om Ole Wivels liv fortæller frem til det tidspunkt, da han indtrådte i Gyldendals direktion.

Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene "I Fiskens Tegn" i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.

Georg Brandes (1842-1927) er mest kendt for sit storværk "Hovedstrøminger i det 19de Aarhundredes Litteratur" (udg. i seks bind 1872-1890), hvori han talte den politiske friheds sag og gav en opsang til dansk litteratur, som dyrkede gamle romantiske idealer og ikke lukkede op for nye europæiske strømninger.

Georg Brandes havde også stærke æstetiske sider. De er på forskellig måde hovedemnet i de artikler, Pil Dahlerup i årenes løb har skrevet om ham, og som udgives samlet i denne antologi. Georg Brandes' sprog var noget særligt. Sol-metaforik indgik i det, og hans livslange interesse for billedkunst fik ham til at give sit sprog farve og form, så det kunne ses, ligesom maleri og skulptur. Se artiklerne "Georg Brandes' sol", "Georg Brandes' billeder" og "En visuel poetik".

Antologien indeholder desuden artikler om Georg Brandes' syn på naturalisme, impressionisme, fædrelandskærlighed og på den katolske kirke. Nogle kapitler fra "Det moderne gennembruds kvinder" (1983) er genoptrykt under overskriften "Fader, Don Juan og Tristan". Blandt de nyere bidrag er "Festtale for Georg Brandes" i anledning af 150-året for Indledningsforelæsningen til "Hovedstrømninger" (3. nov. 1871) og "Georg Brandes' aske", som handler om en oplevelse i Brandes-Arkivet på Det Kongelige Bibliotek.

Pil Dahlerup (f. 1939), dr. phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

Det er de færreste forfattere, der har skiftet retning så mange gange som Henrik Pontoppidan og alligevel været overbevist og overbevisende, uanset hvorhen deres værker bevægede sig. Han begik oprør mod Estrup-regimets despoti, blev nyromantiker og kulturradikal fritænker blot for at undsige sig kulturradikalismen og bevæge sig i retning af, hvad man kan kalde radikal kulturpessimisme.

Niels V. Kofoeds bog "Henrik Pontoppidan – Anarkismen og demokratiets tragedie" følger den ideologiske udvikling i Pontoppidans forfatterskab fra anarkismen som bærende politisk utopi, til symbolisme og nyromantik og frem til dommedagsstemningen ved 1. verdenskrigs begyndelse.

Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

Om begrebet ironi med stadigt hensyn til Sokrates er Søren Kierkegaards magisterafhandling, der udkom i 1841, og som ikke oprindeligt indgår i hans samlede værker, men efterfølgende er den blevet til en del heraf, idet den står som det andet værk i de samlede værker. Det er derfor ikke så let læst som mange af Kierkegaards andre skrifter, da det er en akademisk afhandling, men netop derfor er det godt med en guide hertil. Det hele handler, som titlen antyder, om den græske filosof Sokrates, og hvordan ironien med Sokrates holder sit indtog i verden eller bliver en særlig måde at kommunikere på. Kierkegaards oprindelige intention med afhandlingen var at kritisere den ironiske tilgang til tilværelsen, men undervejs i sin afhandling bliver Kierkegaard selv klogere på begrebet ironi og ender med at anerkende ironi som en vigtig tilgang til en god dialog, hvis altså man anvender ironien seriøst.

I foråret 1835 drog den danske digter Oehlenschlæger sammen med sin ven kronprins Christian Fredrik, den senere kong Christian VIII, på en rejse, der gik over Fyn og Langeland til Augustenborg på Als. Oehlenschlæger havde netop mistet sin ældste datter, og tabet tog hårdt på ham, men rejsen til Sønderjylland var i høj grad med til at give ham livsmodet tilbage. H.E. Sørensen fortæller i "Oehlenschlæger på Als" om den lange rejse og gengiver de digte, Oehlenschlæger skrev undervejs. H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.

Helt fra sin tidlige ungdom var H.C. Andersen en flittig og dygtig brevskriver. I slutningen af 1800-tallet samlede forfatterne C. St. A. Bille og Nicolaj Bøgh en stor mængde af H.C. Andersens breve, og i denne nye opdaterede udgave er der tilføjet breve af mere personlig karakter, som var udeladt i første udgave. Brevene giver et spændende og nuanceret billede af H.C. Andersen som privatperson såvel som forfatter.

Nicolaj Bøgh (1843-1905) var en dansk forfatter og digter, der debuterede som forfatter i 1872 med skuespillet "De hvide roser". Senere hen udgav han en lang række digtsamlinger, og sammen med C. St. A. Bille samlede han H.C. Andersens breve til udgivelse i 1877 og 1878. C. St. A. Bille (1828-1898) var en dansk journalist og politiker, der sad i folketinget i mange år og stod bag den magtfulde politiske avis Dagbladet.

Thit Jensens dagbøger, som hun skrev helt fra 15års alderen og næsten 40 år frem, giver et unikt indblik i det indre liv hos en kvinde, som ikke blot var en elsket forfatter, men også en aktiv og ofte provokerende kvindeforkæmper - en valkyrie blev hun på sin egen tid kendt som! I dagbøgerne beskriver Thit Jensen den indre trang til at skrive, og de udfordringer som denne trang giver, når man er en kvinde i et mandsdomineret samfund. Dagbøgerne var også en måde, hvorpå Thit Jensen holdt styr på et ofte modsætningsfyldt sind og en dobbelt natur, som også kommer til udtryk i hendes romaner, bl.a. den tidlige To Søstre. Dagbøgerne giver på den måde indsigt i et af Danmarks helt store kvindelige forfatterskaber.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning. Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.