Søgeresultater: 9

Krarup ude med endnu en essaysamling/debatbog. Den byder næppe på de store overraskelser for nogen, men den er en fortræffelig indføring i det krarupske univers med dets hoveddeterminanter: kristendom og nationalitetsfølelse. National værnepligt er Krarups betegnelse for hans politiske virke som folketingsmedlem siden valget i 2001, Systemskiftet, som han insisterer på at kalde det. Han skriver her om Danmark før og efter Systemskiftet; han skriver om Dansk Folkeparti, om dets mission og om den dårlige behandling dets politikere, ikke mindst Pia Kjærsgaard, og medlemmer er udsat for i offentligheden, han skriver om politikere som Jens Otto Krag og Anders Fogh Rasmussen, ud fra hhv. Bo Lidegaards store biografi og statsministerens læsning af Jens Smærup Sørensens roman  "Mærkedage", en læsning, hvorudfra Krarup mener at kunne udlede, at statsministeren er en mand uden rodfæste; han skriver om Danmark til Ejderen. Og meget, meget mere. Det falder ikke Krarup let at lægge fingre imellem nogen steder. Han går ikke stille med sine synspunkter, sine sympatier og antipatier. Der er nok at diskutere i denne bog, og uanset om man er enig med Krarup eller ej, må man indrømme, at hans bog er både veloplagt og velskrevet, og at han argumenterer godt for sine synspunkter.

Denne lille erindringsbog, der udgives få uger før Brostrøms 80 års fødselsdag, er anderledes end de øvrige fire erindringsbøger. Dels tager den udgangspunkt i en nutidig, konkret begivenhed og spænder i tid kun over tre måneder, dels er den sprogligt anderledes: mere enkel, direkte, tæt på.

Udgangspunktet er, at forfatteren pludselig får at vide, at han muligvis har lungecancer. Han kastes ud i den ene undersøgelse efter den anden og venter og venter på svar: Er det en dødsdom, der skal afsiges, eller klarer han frisag? Efter tre lange måneder, hvor han følelsesmæssigt har været hele registret igennem, ender han med den gode besked, at det er en bagatel, der kan ordnes ved en simpel kikkertoperation.

Bogen er bygget op, så den næsten har krimiens spændingskurve, idet læseren hele vejen igennem holdes i uvidenhed om udfaldet, men undervejs, hvor man følger forfatterens færd gennem hospitalssystemet, bliver man paradoksalt nok stærkt oplivet! Det er en meget, meget livsbekræftende bog, for konfronteret med døden, virker livet - med alt hvad det indeholder af kunst, kærlighed og menneskeligt samvær - svært tillokkende.

Dette er Steffen Kretz’ personlige beretninger om livet som reporter i verdens brændpunkter. I otte essays giver den garvede journalist fra TV-Avisen et medrivende indblik i de arbejdsmetoder, som i en årrække har præget hans hverdag som udenrigskorrespondent i krigszoner og diktaturstater. Steffen Kretz tager læseren med på en rejse ind i et univers befolket af menneskeskæbner, der kryber ind under huden: to brødre, der er blevet dødsfjender, fordi de står på hver sin side af en borgerkrig. En krigsherre i Mogadishu, der giver indtryk af at være alle syv dødssynder samlet i én person. En excentrisk diktator, der kun vil interviewes i et beduintelt – og mange flere.

Ph.d.-stipendiat Kasper Støvring argumenterer for, at Villy Sørensen i virkeligheden var kulturkonservativ snarere end kulturradikal, som han ellers traditionelt er blevet betragtet som. Støvring mener, at Sørensens værk Digtere og dæmoner fra 1959 rummer nøglen til denne nye forståelse og revurdering af forfatterskabet.

I ”Hjernepiller” formidler den tidligere læge og kirurg, Nisse Simonson, den nyeste viden om hjernen - om at vi igennem hele livet ikke bare er i stand til fysisk at udvikle og forme hjernens evne og kapacitet, men også netop ved hjælp af hjernens helt specielle egenskaber kan bringes tæt på lykken. Nisse gør os på sin humoristiske facon begribeligt, at netop den nye viden om hjernen bør åbne vores øjne for, hvordan vi skal leve, og hvad vi bør prioritere. Uden store løftede moralske pegefingre – men nok med sviende og sarkastisk kritik af samfundets mange hjerneløse autoriteter. Han har evnen til at gøre komplekst stof simpelt og forståeligt i den bedste populærvidenskabelige tradition. Uden at tale ned og hoppe over hvor gærdet er lavest, gør han viden, som tidligere var ukendt for de fleste, tilgængeligt for enhver menneskeinteresseret lægmand. Det, som gør, at bogen både er svær at lægge fra sig og interessant, er, at Nisse Simonson forstår at krydre tørre naturvidenskabelige beskrivelser med underholdende anekdoter, f.eks. om historiske og nutidige personers mere eller mindre misundelsesværdige talenter. På den måde fører han os igennem 14 fortællinger, hvor han provokerende og levende gør rede for, hvordan vores hjerne reagerer på kost og fysisk og åndelig motion, og forklarer hvordan den fysisk bliver omformet og udviklet, når vi f.eks. læser bøger, behandler depression med lysterapi, opfører os optimistisk contra pessimistisk og føler os lykkelige. Bogen er ikke bare god underholdning, men vil for mange indebære en helt ny indsigt, som man kan bruge på flere planer i sit daglige liv.

Anne-Marie Steen Petersen er karikaturtegner på Politiken og især kendt for sine portrætter.
Ansigt er et personligt essay om ansigtets betydning i den vestlige kultur- og kunsthistorie fortalt gennem nedslag i vigtige kunst- og arkitekturværker i Europa.

Cool, elegante, morsomme og selvudleverende historier fra et uperfekt liv med litteratur, film, sport, kvinder og rejser. Digteren, filminstruktøren og Tour de France-kommentatoren m.m.m., Jørgen Leth, har skrevet en erindringsbog af de sjældne, som samtidig tegner et portræt af dansk kulturliv gennem de sidste 40 år.

En ny samling erindringer om bl.a. livet på Haiti med intriger, gidseldramaer og pengeafpresninger. Om Lars von Trier og arbejdet med filmen De fem benspænd. Og om den mediestorm, der rejste sig oven på Det uperfekte menneske i efteråret 2005.

En samling af udvalgte artikler om Kierkegaard, som Villy Sørensen har skrevet. Gert Posselt, der i 70’erne var Sørensens sekretær, og som er stor kender af hans forfatterskab, har udvalgt tekster fra både dagbøger, udgivne værker og aviser. Bogen er rettet mod fans af både Sørensen og Kierkegaard.