Søgeresultater: 16

Essaysamlingen viser Karen Blixen fra en anden side, end vi normalt ser hende, og føjer nye facetter til billedet af en af Danmarks største forfattere.

Forlægger og forfatter Godfred Hartmann (1913-2001) skrev essays med motiver fra bl.a. barndommens gader samt rejser i udlandet og hjemme. Henne om hjørnet udkom oprindeligt i 1984.

Forlægger og forfatter Godfred Hartmann (1913-2001) skrev femten muntre og personlige essays om, hvordan det er at blive ældre og pludselig opdage, at man ikke længere til fulde forstår den udvikling, der sker omkring én. Med ledsager udkom oprindeligt i 1998.

Hartmann mener, med et glimt i øjet, at hverken hans forstand eller interesse slår til, når der skal tages stilling til EU og Amsterdamtraktaten, internet, cd-rom og lignende installationer. Han skriver om en tid i den tredje alder præget af både nysgerrighed og undren - om det, som ærgrer ham, og om det, som glæder ham.

I "Herfra min verden går", som blev Mette Fog Pedersens sidste bog, ser hun tilbage på alt det, der har formet hende og gjort hende til den, hun er. Hun fortæller om barndommen og ungdommen i Sønderjylland, om livet på højskolen og om kunsten, der betød så meget for hende. Bogen indeholder også fem morgenandagter, der blev holdt i Danmarks Radio i november 1976, kort før Mette Fog Pedersens død. Mette Fog Pedersen (1911-1976) var en dansk højskolelærer og forfatter. I 1964 blev hun ramt af sygdommen myastenia gravis, der lænkede hende til en hospitalsseng de sidste 12 år af hendes liv. Herfra skrev hun, med hjælp fra sine hospitalsvagter, otte bøger med erindringsstof og livsbetragtninger.

Kunsthistoriker og arkitekturforsker Christian Elling har samlet en lang række korte essays om alt fra kunst, teater og litteratur til historie, madkultur og religion. Tag med til karneval i Venedig, det gamle Rom, det frosne Akadien og lær kunsten at være dandy. Christian Thorvald Elling (1901-1974) var en dansk professor, forfatter, kunsthistoriker og arkitekturforsker. Italiensk barokarkitektur var Christian Ellings primære forskningsområde, og i løbet af sit liv foretog han talrige lange rejser til Italien. Christian Elling udgav over 40 bøger om blandt andet italiensk kulturhistorie, klassisk litteratur, dansk kulturhistorie og danske herregårde.

I forordet til Repremiere i mit indre mørke skriver Søren Ulrik Thomsen, at han "Utallige gange i de seneste ti år har [jeg] måttet ud i byen for fra gulnede, tyndslidte og uhåndterlige avissider at få fotokopieret et af mine essays og poste det til en læser." Bogen samler tekster, der tidligere har været tryk i aviser og tidsskrifter. Den udkom oprindeligt i 2009 på forlaget Vindrose. 

Indholdet er en stribe essays om livet/kulturen/musikken/poesien/poetikken. Sidste tekst i bogen er et mindeord for digteren Inger Christensen (1935-2009).

Slæber sig mod Betlehem er titlen på Joan Didions ikoniske essaysamling fra 1968. Bogen udkommer i SKALA-serien for genopdagede mesterværker. Den er og bliver det mest væsentlige portræt af USA og særligt Californien i 1960’erne, der er skrevet, og den blev et kæmpe gennembrud for Didion. Bogen er en milepæl inden for New Journalism-genren og handler om alt fra John Wayne til selvrespekt og det titelbærende essay fra San Franciscos Haight-Ashbury-kvarter, som var selve hjertet i hippie-bevægelsen. I bogen beskriver Didion et USA, som er ved at falde fra hinanden i jagten på stoffer, sex og frihed, og hendes oplevelse af opløsning og forskydning i tiden er en rød tråd gennem værket.Hvis man vil forstå USA, og hvis man vil forstå 1968, er denne bog uomgængelig.

Paris er amerikaniseret, Wien er for-buda-pestet. Overalt danser man den samme foxtrot, overalt ser man de samme film, overalt taler man om de samme politiske begivenheder, skriver den østrigske forfatter Stefan Zweig i 1925 i sit essay Monotoniseringen af verden. Men monotoniseringen er ikke kun et onde. Måske kan den føre til større mellemfolkelig forståelse. Mens nationalistiske diktatorer oprustede, og verdenskrigen rykkede stadig nærmere, rejste pacifisten Stefan Zweig i 1920’erne og 1930’erne fra land til land og talte fredens sag. Og på den måde ligner Stefan Zweigs hektiske 'verden af i går' næsten til forveksling vores egen lige så hektiske verden af i dag. Det er oversætterne Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad, der har sammensat bogens  spændende udvalg af Zweig-tekster, der generelt ikke tidligere har været oversat til dansk.

Pressen skriver:

»… en fornemt nyoversat samling essays, taler og interviews af og med Stefan Zweig. «
*****– Berlinske

»Man mærker det. Det er ikke bare masseturismen, men også sel?en og den intetforlangende all inclusive-ferie, Stefan Zweig sporer oprindelsen til her i et par veloplagte essays… «
– Information

»Essays, taler og interviews om en tid, hvor Wien ”forbudapestes”, Paris ”amerikaniseres”, hvor man ”overalt danser den samme foxtrot”, fordi teknikken har muliggjort det: Hvem vil ikke gerne høre Zweig begræde den europæiske kulturs udjævning?«
****– Kristelig Dagblad

»Lige så lykkelig, man kan blive ved dette møde med Zweig, lige så uhyggelig er hans essays aktualitet. «
– Weekendavisen

Trods sin alvorlige sygdom, der bandt hende til en hospitalsseng og forhindrede hende i at kommunikere med omverdenen med andet end tegn med hænderne, følte Mette Fog Pedersen sig aldrig ensom. Så hun undrede sig naturligvis over, hvordan begrebet ensomhed kunne fylde så meget både i radio og på tv. Det blev til bogen "Ensomhed", der indeholder en række essays om fænomenet. Mette Fog Pedersen (1911-1976) var en dansk højskolelærer og forfatter. I 1964 blev hun ramt af sygdommen myastenia gravis, der lænkede hende til en hospitalsseng de sidste 12 år af hendes liv. Herfra skrev hun, med hjælp fra sine hospitalsvagter, otte bøger med erindringsstof og livsbetragtninger.

Enogtyve essays om fremmedhed, kunst og forsøget på at være menneske.
Hvordan finder vi sammenhæng i usammenhængende tider?
Fremmedhed er en farlig følelse fordi den reducerer vores fornemmelse af forankring og tilhørsforhold, og dermed også ansvarsbevidstheden og empatien overfor og med hinanden. Det gælder for den flygtning eller indvandrer der kommer udefra, og de blandingsbørn der må vokse op udspændt mellem flere normer, lige såvel som for den gammeldansker der pludselig ser sin egen kultur ændre sig uden selv at have ønsket eller bevirket forandringerne. Det gælder ikke mindst den fremmedhed der rammer os alle, når omdrejningshastigheden i tilværelsen bliver højere end vi kan følge med til, når et ellers udmærket system som markedsøkonomien får lov at blive livets almægtige diktator, og når en større og større del af vores tilværelse finder sted digitalt og virtuelt snarere end i en håndgribelig virkelighed.
Nationalisme og religiøs fundamentalisme, ekstremisme af alskens slags, er ikke løsningen, men et symptom på problemet. Men hvordan gør vi mødet af vidt forskellige normer og kulturer, af det virtuelt abstrakte med realiteternes uomgængelighed, til glæde for os selv som individer såvel som for samfundet som helhed?
Kan kunsten noget der kan hjælpe os at gøre farbare stier af blandingskulturens vilde vover?
AT GÅ NØGEN betyder at leve uden forstillelse, uden eller med en ubetydelig lille menneskelig lakune – dvs afstand mellem den vi er indadtil og den vi præsenterer os som udadtil. Men er det overhovedet muligt? Og hvis ja, hvordan indsnævrer vi så lakunen? Kan kunst bidrage til at udfylde vores tomrum og sætte os i stand til bedre at komme overens med mennesker med vidt forskellige kulturer og livsformer? Med vores vanvittig hastigt vekslende omverden? Med os selv?

I "Vi gjorde aldrig oprør" har forfatter og teaterkritiker Jens Kistrup samlet et udvalg af tekster, der alle sammen beskæftiger sig med livet, samfundet, mennesket og kulturen.

Det er tekster om alder, det at gå med hat, om dovenskab og forholdet til andre mennesker. Sagt med andre ord: tankestreger om de små ting i livet, der betyder uendeligt meget. Den danske forfatter og teaterkritiker Jens Kistrup (1925-2003) gjorde kulturlivet til centrum for sit liv. Allerede i 1946 begyndte han at skrive anmeldelser for Berlingske Tidende, i årene 1956-1964 var han kronikredaktør, og fra 1992 og frem til sin død arbejdede han som teaterkritiker for Weekendavisen. Kistrup har desuden udgivet flere bøger om teatrets verden og samlinger af klummer i bøgerne "Forvirringens tid" (1965) og "Vi gjorde aldrig oprør" (1973).

Forfatteren skriver: Her er erindringsglimt, poesi og essays. Fælles for enkeltdelene er at søge ind til en forståelse af mit turbulente ophav, min omverden og den kaotisk overvældende kultur, vi ufrivilligt er smidt ind i. Men hvis vi prøver at gå den efter, hvis vi formår at se ind bag omstændighederne, så kan vi komme overens med verden og i sidste instans måske endog forandre den. Jeg er på opdagelse i egne korridorer og mørkelagte afkroge for at forstå, hvad der har formet mig, hvad der har defineret mine grænser og mangel på samme. Jeg er arkæolog i den undergrund, der er familie og fortrængninger. Og ikke mindst har jeg fundet ud, hvad der gør mig lykkelig. Ja, euforisk. For det er jeg ikke så sjældent. Og først i den tilstand kan jeg skrive. Således er denne bog opstået. Uddrag af bogen Jeg taler i et radiointerview om dengang, jeg drak alkohol. Intervieweren nedtoner og mener, at måske holdt jeg op med at drikke for ikke at blive alkoholiker. Jeg var snublende tæt på at give ham ret i den vinkel. Den er bekvem. Varmer. Signalerer kontrol. Agtpågivenhed. Men jeg må insistere på at kalde mig alkoholiker. Alkoholiker, det smager af indvolde og venstresvingsulykker. Det er som at knalde hovedet ned på kørebanen. Du er på cykel, og bilen rammer fra siden. Sammenstød tyrer kraniet. Ned. Om forfatteren Det er humoren, komikken, der ligger Thomas Wivels hjerte nærmest. Han var med til at starte bølgen af standup tilbage i 1991. Siden har det været en levevej, et livsværk. Der findes ikke mange byer på landkortet over Danmark, han ikke har stået og optrådt i. Men han har haft et parallelt og omfattende spor med forfattervirksomheden, som han har dyrket intenst i årtier. Han har begået sig i debatbøger, kortprosa, kriminalromaner og lyrik.