Søgeresultater: 50

Sølve er mosekonens erindringer om, hvad et hus husker af skolestuer og sanglege, landsbymemoirer, skrevet under krigen mod terror. Sølve er et mentalt landskab. Der zappes på kryds og tværs, fra sneglegang i stenalderen til Taleban på midtsjælland. Sølve er lokalhistorie: Hvem er den fremmede, hvem er fjenden? Sølve er en sorgfuld kærlighedserklæring til et lille sted i Danmark i fortællinger, essays, breve, oder, hymner og bønnebøger. Sølve bærer på mindst én hemmelighed.

I Det uperfekte menneske - Director's cut har Jørgen Leth udvalgt yndlingstekster fra sine fire erindringsbøger, Det uperfekte menneske (2005), Guldet på havets bund (2007), Et hus er mere end en ting (2012) og Mine helte (2015). Han slutter med en statusopdatering fra 2016.

Den tidligere danske radiovært Hemming Hartmann-Petersen kommer omkring så forskellige emner som haven, ballet og skat i sin erindringsessaysamling "Med venlig hilsen", der har fået samme navn som et af de musikprogrammer, han gennem mange år var med til at producere for Danmarks Radio. Hemming Hartmann-Petersen (1923-2004) var en dansk musiker, lærer, programsekretær, radiovært og forfatter. Han blev ansat på DR i 1962, hvor han var med til at skabe det, vi i dag kender som P3, og gennem de næste knap 30 år hørte han til blandt radioens mest skattede studieværter. Hemming Hartmann-Petersen skrev derudover en række bøger – blandt andet tre essaysamlinger og erindringerne "En røst fra orkestergraven".

Denne lille erindringsbog, der udgives få uger før Brostrøms 80 års fødselsdag, er anderledes end de øvrige fire erindringsbøger. Dels tager den udgangspunkt i en nutidig, konkret begivenhed og spænder i tid kun over tre måneder, dels er den sprogligt anderledes: mere enkel, direkte, tæt på.

Udgangspunktet er, at forfatteren pludselig får at vide, at han muligvis har lungecancer. Han kastes ud i den ene undersøgelse efter den anden og venter og venter på svar: Er det en dødsdom, der skal afsiges, eller klarer han frisag? Efter tre lange måneder, hvor han følelsesmæssigt har været hele registret igennem, ender han med den gode besked, at det er en bagatel, der kan ordnes ved en simpel kikkertoperation.

Bogen er bygget op, så den næsten har krimiens spændingskurve, idet læseren hele vejen igennem holdes i uvidenhed om udfaldet, men undervejs, hvor man følger forfatterens færd gennem hospitalssystemet, bliver man paradoksalt nok stærkt oplivet! Det er en meget, meget livsbekræftende bog, for konfronteret med døden, virker livet - med alt hvad det indeholder af kunst, kærlighed og menneskeligt samvær - svært tillokkende.

"Rejsende. Bind 4" er det afsluttende bind i forfatterens serie af rejseessays. Bogens første del er en samling af noter fra lange ophold i blandt andet Italien, Frankrig, Spanien og Skandinavien. Anden del af bogen rummer beskrivelser af kortere ophold i store dele af verden. "Rejsende" er en personlig refleksion og betragning over livsformer og måder at opleve og sanse verden på. \"Rejsende\" er en samling af rejseessays fra perioden 1978-2019 Finn Stefánsson (f. 1942) er en dansk forfatter og lektor i dansk og religion. Han har udgivet en lang række bøger og opslagsværker om religion, herunder "Gyldendals Religionsleksikon", "Symbolleksikon" og "Gyldendals Leksikon om Nordisk Mytologi". Stefánsson er medarbejder på Den Store Danske Encyklopædi.

Jeg ville være enke, og jeg ville være digter er en samling af Tove Ditlevsens glemte tekster. Hendes klummer og kommentarer, essays og brevkassesvar. Hun skriver om alkoholen, de fattige og kernefamilien, om barndommen, bøgerne, berømmelsen, nostalgien og de indlagte på hospitalet. Om børnene og ensomheden, om weekend-drankerne og døden.

Bogen er illustreret af kunstnergruppen Sort Samvittighed.

Dette tredje bind af Jørn Lunds erindringer består af tematiske essays: sidste arbejdsdag, morgner, djøfisering i den offentlige forvaltning, hadeord, personaletyper, kanondebat etc. Bogen tager udgangspunkt i den dag, hvor Jørn Lund som 65-årig fratræder sin som direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, men ikke for at blive pensionist. Engagementet i forskellige bestyrelser, komiteer, udvalg og nævn fortsætter med uformindsket kraft, hvad bogens elleve essays giver et stærkt indtryk af. Samtidig fornemmer vi temperamentet bag de mange gøremål - det gælder alt fra irritation over klichéprægede managementudtryk til glæden ved den daglige løbetur.

Forfatteren skriver: Her er erindringsglimt, poesi og essays. Fælles for enkeltdelene er at søge ind til en forståelse af mit turbulente ophav, min omverden og den kaotisk overvældende kultur, vi ufrivilligt er smidt ind i. Men hvis vi prøver at gå den efter, hvis vi formår at se ind bag omstændighederne, så kan vi komme overens med verden og i sidste instans måske endog forandre den. Jeg er på opdagelse i egne korridorer og mørkelagte afkroge for at forstå, hvad der har formet mig, hvad der har defineret mine grænser og mangel på samme. Jeg er arkæolog i den undergrund, der er familie og fortrængninger. Og ikke mindst har jeg fundet ud, hvad der gør mig lykkelig. Ja, euforisk. For det er jeg ikke så sjældent. Og først i den tilstand kan jeg skrive. Således er denne bog opstået. Uddrag af bogen Jeg taler i et radiointerview om dengang, jeg drak alkohol. Intervieweren nedtoner og mener, at måske holdt jeg op med at drikke for ikke at blive alkoholiker. Jeg var snublende tæt på at give ham ret i den vinkel. Den er bekvem. Varmer. Signalerer kontrol. Agtpågivenhed. Men jeg må insistere på at kalde mig alkoholiker. Alkoholiker, det smager af indvolde og venstresvingsulykker. Det er som at knalde hovedet ned på kørebanen. Du er på cykel, og bilen rammer fra siden. Sammenstød tyrer kraniet. Ned. Om forfatteren Det er humoren, komikken, der ligger Thomas Wivels hjerte nærmest. Han var med til at starte bølgen af standup tilbage i 1991. Siden har det været en levevej, et livsværk. Der findes ikke mange byer på landkortet over Danmark, han ikke har stået og optrådt i. Men han har haft et parallelt og omfattende spor med forfattervirksomheden, som han har dyrket intenst i årtier. Han har begået sig i debatbøger, kortprosa, kriminalromaner og lyrik.

Smith lukker os ind i det det magiske rum, hvor kunst – bøger, musik, billedkunst – bliver skabt.

Fortabt og forgabt i byernes by. På en og samme tid. I løbet af 37 sommerdage sætter Jytte Lund Larsen sig for at udforske særligt tre arrondissementer i Paris. Målet er at komme ind under huden på pariserne og undersøge, om det er muligt at få en fællesskabsfølelse med byen og dens borgere og forstå den multinationale kultur og livsstil på så kort tid. Jytte Lund Larsen skifter de overrendte turiststier ud med nye og spændende veje, der alle fører til helt særlige møder, oplevelser og tanker. Intet er helt, som de 27 andre gange hun har været i byen. Fortabt i Paris er et essay om en sommer ud over det sædvanlige …

Jeg er på vedvarende opdagelsesrejse i min families fæstninger og kollisioner. Jeg ryster stamtræet, og der falder altid noget vildt og overraskende ned. Jeg ser helst tilbage. Det er i tilbageblikket, at løsningerne opstår. Tilbageblikket viser mig muligheder. I den granskning forstår jeg mine opture, og den forklarer min private lockdown endnu bedre. Jeg griber ud i dramaer fra verdenshistorien. Jeg genfortæller historier om altomstyrtende heltemod. Jeg vil gerne hylde den storhed, jeg selv har været fascineret af. Og især vil jeg gerne duellere med de kræfter, der vil ensrette mine valg. Jeg nærlytter kunst, litteratur og hjertelyd. Uddøende fænomener. Men det får de ikke lov at være i min bog, på min vagt! Men i bund og grund ønsker jeg at skrive mig frem til en underholdende oplevelse. Det er hermed forsøgt. Mit kampråb er i gang.

Susan Simonsen debuterer med DET UNDERDANIGE OG DET MAGTFULDE, en hybrid af genrer, fra reportagen over essaystikken til det lyriske. Det handler om den politiske kultur på Christiansborg. Susan Simonsen skriver om sine erfaringer som praktikant hos Venstre og senere som medarbejder i Social- og Integrationsministeriet (fra 2010 til 2012).
Men DET UNDERDANIGE OG DET MAGTFULDE er ikke en “sladder-bog”, som vi ellers har set eksempler på, men en kritisk analyse af de politiske arbejdsprocesser og den politiske kultur – og det er alt andet end kedeligt. I kraft af sin sikre sans for form og hvilke muligheder de formelle greb rummer, styrer Susan Simonsen os igennem dagene, ugerne, månederne, hvor hendes drøm om at blive del af embedsmandsvældet nedbrydes, og hvor ikke kun hendes personlighed, men også kroppen bliver syg.