Søgeresultater: 94

"Menneskerettighederne er et revolutionært begreb. Det er overbevisningen om, at magt ikke er ret. De bygger på en forestilling om naturret. De siger, at menneskene er født lige og frie. Mennesket har et ansvar, ingen myndighed kan fratage det. Menneskerettighederne er universelle. De gælder alle."

Den geneviske filosof Jean-Jaques Rousseau er den største friheds- og menneskerettighedsforkæmper nogensinde, og hans insisteren på menneskets naturlige frihed blev gennemgående i FN’s Menneskerettighedserklæring fra 1949 næsten to århundrede efter hans død.

Peter Wivels bog fokuserer på Rousseaus moralfilosofi og perioden 1750-1762, hvor hans to hovedværker "Samfundspagten" og "Emil" udkom. Bogen er forsynet med en ordbog over filosofiske begreber, så man får en så dyb forståelse som muligt af denne banebrydende filosof, som vi endnu i dag skylder så meget. Peter Wivel (f. 1943) er en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han har været chefredaktør på både Information, Weekendavisen og Berlingske Tidende og har desuden arbejdet som korrespondent i Berlin, London og Paris. Peter Wivel har udgivet flere biografier om historiske personer og blev i 1999 Ridder af Dannebrog.

"De tavse sireners sang", der blev udgivet første gang i 1990, handler om oplysningens dialektik hos den tidlige Walter Benjamin (1892-1940).

Bogen er forfatterens forsøg på at trække Walter Benjamin ud af den dogmatiske blindgyde, som forskningen har anbragt ham i. Siden genopdagelsen af Benjamin i 1950'erne har fokus i akademiske kredse overvejende været på det sene forfatterskab, mens den tidligere periode stort set er blevet forbigået som en lidt pinlig begyndelse på et forfatterskab, der endte på den rigtige side, nemlig på den nymarxistiske side.

Hovedfokus i bogen ligger på at belyse hele forfatterskabet gennem dets udspring, nemlig et langt og produktivt brud med nykantianismen. I bogen tager forfatteren fat i Benjamins tekster om romantikkens kunstkritik, de tyske sørgespil og om Goethe.

Henning Goldbæk (f. 1946), mag.art. i litteraturhistorie, er tidligere lektor ved Institut for litteratur, kultur og medier ved Syddansk Universitet. Han har udgivet en lang række bøger og artikler om tysk, fransk, tyrkisk og amerikansk litteratur. Han oversætter desuden fra tysk, engelsk og fransk og har bl.a. oversat Walter Benjamin, Marcel Proust og Orhan Pamuk til dansk.

Litteraturforsker F.J. Billeskov Jansens introduktion til Søren Kierkegaard, hvor analyse og tekstudgivelse går hånd i hånd og tilsammen skaber en tekstkritisk og original formidling af den store filosofs liv og tanker. F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

Ledetråden for Friedrich Schleiermacher (1768-1834) er først og fremmest at komme til en forståelse af den kristne religion, som samler sig om det særlige ved denne og ikke isolerer den fra kulturen i øvrigt.

I "Nicolaus Cusanus og hans filosofiske system" undersøger Johannes Sløk en forsømt strømning fra renæssancen, nemlig den han kalder ‘tænkning‘. Den tyske teolog og filosof Nicolaus Cusanus (1401-1464) skrev en lang række tekster om kirken, Gud, mennesket og filosofien. Johannes Sløk har med støtte fra Statens humanistiske forskningsråd udgivet en analyse af Nicolaus Cusanus‘ filosofiske system på basis af hans epistemologiske afhandling "De beryllo" fra 1458. Bogen indeholder desuden en oversættelse af teksten til et let og forståeligt dansk.

Bjørn Rabjergs afhandling om forholdet mellem tilværelse og forståelse, hvor han gennemgår hele Løgstrups forfatterskab.

En alfabetisk gennemgang af Søren Kierkegaards begreber har til formål at kunne finde en gennemgang af hans temaer eller begreber udelukkende ved et opslag, men naturligvis griber mange temaer ind i hverandre, og så bliver det til flere opslag, hvilket dog ikke er så galt, for dermed får man mere viden om den store filosof. Man kan slå op under Æ og blive klogere på æstetikeren og snart blive indsat i Kierkegaards stadieteori, og ligeledes blive opmærksom på, hvem der er æstetikerens modsætning eller videreudvikling, hvilket er etikeren. Som altid, når man skriver om de store tænkere, er man nødt til at bekende sig til begrænsningens kunst, for ellers ville man aldrig kunne blive færdig med formidlingen og da slet ikke i et sådant opslagsværk. Imidlertid har det den fordel, at man formentlig får lyst til at læse videre om begreber og værker, hvilket der naturligvis også bliver henvist til i bogen.

Der gemmer sig et fikserbillede i hver enkelt af de begivenheder, som vi har oplevet, et billede, som kun vi alene kan finde, fordi det tilhører os. Det er vores opgave at bevare dets hemmelighed ved at lade tanken sætte det fri.

Filosofiske fiksérbilleder består af en række stærkt koncentrerede filosofiske og kunstneriske iagttagelser eller aforismer fortalt med humor, intensitet og stort vid.

"Vi må skrive, som om det gjaldt livet, altså må vi lade livet føre pennen."

Ole Fogh Kirkeby er filosof, dr.phil. og professor ved CBS. "Filosofiske fiksérbilleder" udkom første gang i 2006.

"Som aforismeskribent er Ole Fogh Kirkeby virtuos. Hans beherskelse af sproget er legende let, nærmest musisk."
- Kristeligt Dagblad

"Kirkeby viser enorm bredde i sin filosofiske viden, og springer elegant mellem moderne og antik filosofi."
- Litteraturnu.dk

"... skrevet med stor sproglig vitalitet."
- Politiken

Platon var en af de største filosoffer nogensinde, og for at forstå moderne filosofi bliver man nødt til også at have et grundlæggende kendskab til hans ideer. I "At læse Platon" beskriver professor Johannes Sløk Platons tanker om dialogen, sproget, ideerne, mennesket og staten. Platons ideer har haft indflydelse på idehistorie og filosofi i over to årtusinder og er stadig yderst relevante i dag.

Kritik af den rene fornuft er en udfordring på mange niveauer. Alle er enige om værkets afgørende betydning for moderne europæisk filosofi, men begrundelserne er forskelligartede, sågar indbyrdes modstridende. Kritik af den rene fornuft er ikke selvforklarende og kan ikke blot læses som skrevet står, men kræver at blive fortolket.

Det er mange gange de små historier, der er de mest tankevækkende. I bogen om den danske eneboer præsenteres vi for en mand, der har taget nogle modige valg, der jo altid implicerer fravalg. I det moderne samfund er der flere og flere, der foretrækker at bo alene. Ikke ligefrem på en øde ø, men måske er eneboeren Henrik Enevoldsen en single i svøb, for også singler går imod normer og prøver nye veje. Idéhistoriker Lise Søelund har fået kig på mange af den slags specielle historier og har skrevet følgende bøger: Kulturens vilkår i en globaliseringstid. Alting har en tid. Da sandheden kom på mode. På spring med Kierkegaard. Kunsten at danne mennesker. Den fortabte søn. En verden af stereotyper.

Martin Heidegger er en af det 20. århundredes største tænkere. Hans hovedværk ‘Væren og tid’ er blandt de mest betydningsfulde værker i den nyere filosofi og er siden udgivelsen i 1927 blevet en klassiker. Det er samtidig et komplekst og sværttilgængeligt værk. Denne bog er introducerer værket.