Søgeresultater: 33

Smuk fotobog. Den danske prinsesse Dagmar (1847-1928), datter af Christian den 9., blev i 1866 gift ind i den mægtige russiske tsarfamilie. Hendes elskede og første forlovede døde, og hans lillebror arvede såvel trone som kone. Gennem et ægteskab, der således startede på de hårdest tænkelige præmisser, blev Dagmar en elsket del af det russiske hof. Og hun fik varig betydning for det russiske kejserlige hus, ligesom denne russiske forbindelse havde enorm betydning og bevågenhed i den danske offentlighed i tiden. Hun blev i sit fædreland aldrig omtalt som andet end Kejserinde Dagmar, og hun og hendes familie var ofte gæster i København. Under Den Russiske Revolution mistede Dagmar sin søn, svigerdatter og fem børnebørn samt mange andre familiemedlemmer, der brutalt blev henrettet af Rødgardisterne. Det lykkedes overlevende familiemedlemmer at få den aldrende dame til at flygte med en datter til Danmark – hun forlod herved meget mod sin vilje et Rusland i opløsning, det land, hun var blevet en del af, og som hun havde lært at elske. Sine sidste år tilbragte Dagmar i Danmark som gæst i den danske kongefamilie. I 2006 blev hun genbegravet ved siden af sin mand i Moskva, som hun altid havde ønsket.

En novemberdag i 1959 blev den danske FN-diplomat Povl Bang-Jensen fundet død i en park i New York, skudt gennem hovedet med sin egen revolver. I direkte strid med en ordre fra FN’s generalsekretær havde Bang-Jensen nægtet at udlevere navnene på de flygtninge, der under løfte om anonymitet havde vidnet for den særlige FN-komité, hvis opgave det var at udrede omstændighederne omkring opstanden i Ungarn i 1956.
Trods adskillige undersøgelser lykkedes det i sin tid aldrig at få klarhed over årsagen til Bang-Jensens tragiske skæbne. Bo Lidegaard har benyttet hidtil utilgængelige informationer til at tegne et nyt billede af et speget historisk forløb - og af Povl Bang-Jensens ensomme kamp mod den kolde krigs ubønhørlige logik.

Den højeste pris er hædret med Professor Sven Henningsens æreslegat.

"Bo Lidegaard har skrevet en forbilledlig beretning om Bang-Jensens tragedie."
- Bent Jensen, Morgenavisen Jyllands-Posten

"Hans indblik i de internationale forviklinger og Bang-Jensens psykologiske kompromisløshed er spundet sammen, så det er en John le Carre værdig."
- Bent Blüdnikow, Berlingske Tidende

"Bo Lidegaard har - igen - givet os en yderst velskrevet, ekstremt afbalanceret og perspektivrig bog."
- Tøger Seidenfaden, Politiken

I september 1906 indløb bulletiner fra den lille ø, Lindholm, om en vaskeægte sensation. Det var lykkedes multiopfinderen, urmageren og motorcykelfabrikanten J.C.H. Ellehammer at få sit luftskib til at flyve! Dermed var Ellehammer – en lille dansker, begavet med få midler, men stor iderigdom – den første flyvende europæer, og Danmark var trådt ind på verdensscenen som en afgørende spiller i flyvehistorien. Ellehammer kom i Kraks Blå Bog, fik Ridderkorset og sin bedrift gengivet på danske frimærker, hans liv blev genstand for en populær spillefilm og i 100 år har hele museumsfløje dedikeret udstillinger til hans person. Problemet var bare, at det var løgn. På baggrund af en lang række historiske kilder, avisarkiver, upubliceret materiale og interview med blandt andet Ellehammer-eksperterne Louise Karlskov Skyggebjerg og Toni Mygdal-Meyer, kortlægges det hvordan en tvivlsom myte gled ind i danmarkshistorien som faktum – og hvad det fortæller om vi danskerne som folk. Line Holm Nielsen er prisbelønnet journalist på Berlingske. Hun er forfatter til den Cavling-nominerede dokumentariske beretning "Kuppet - historien om danmarkshistorien største røveri", der udkom i 2013.

Den tyske diplomat Georg Ferdinand Duckwitz fik sin plads i Danmarkshistorien, da han i efteråret 1943 advarede de danske jøder mod den kommende deportation. Duckwitz var ingen gennemsnitsdiplomat, forfatteren følger ham gennem besættelsesårene og skildrer bl.a. forløbet omkring jødeaktionen i oktober 1943, det tætte og kontroversielle forhold til den rigsbefuldmægtigede, SS-generalen Werner Best og det store dilemma, det rejste for ”en god tysker” at være en del af Hitlers terrorstat i det besatte Danmark.

Den samlede fortælling om de tre legendariske Kennedy-brødre, der på hver deres måde revolutionerede både Amerika og amerikansk politik. 
I 1961 blev John F. Kennedy indsat som USA’s præsident. Samme dag blev hans bror, Robert Kennedy, udnævnt til justitsminister og året efter tog den yngste, Edward Kennedy, hul på sit virke i det amerikanske senat. Næppe før i historien har tre brødre haft så stor indflydelse på den amerikanske politiske scene, og næppe før har tre brødre været så intimt forbundet med amerikansk mentalitet og selvforståelse.
 Journalist Anders Agner Pedersen går i tekst og billeder i dybden med disse tre nærmest mytiske karakterer og skildrer dem både som politikere og privatpersoner. Billedsiden står som det centrale omdrejningspunkt for teksten, der i samspil giver et underfundigt indblik i brødrenes dagligdag. Vi følger deres livshistorie fra fødsel til grav og er med ved store såvel som små begivenheder; begivenheder, som på godt og ondt var med til at forme dem som mennesker. Gennem fotografernes linser nærmer vi os en dybere en forståelse af, hvad der gjorde dem, til de ikoner, vi kender i dag.

Et portræt af den haitianske virkelighed, der både i skønhed og grusomhed langt overgår fantasien.

Denmark Vesey var bare 14 år, da han blev solgt som slave fra den dansk-vestindiske koloni Sankt Thomas. Han kom derefter til Haiti og Amerika, hvor det endelig lykkedes ham at købe sig fri af slaveriet.

Efter et omtumlet liv blev han dømt til døden for at have planlagt det største slaveoprør i USA’s historie. Det har gjort ham til en berømt og omstridt frihedshelt i Amerika, mens han hidtil har været glemt og ukendt i Danmark.

Alex Frank Larsen er gået i den danske slaves fodspor og fortæller her den dramatiske og overrumplende historie om den modige og solidariske Denmark, der kom i klemme i en barsk verdenshistorie.

Anders Fogh Rasmussen (f. 1953) var statsminister fra november 2001 til april 2009. De fleste statsministre i Danmark er udnævnt til deres embede uden at have forberedt sig og uden at have planlagt, hvordan de ville gribe dette det mest magtfulde job i landet an. Anders Fogh Rasmussen var i denne som i så mange andre henseender anderledes end de fleste andre danske statsministre. Før han blev regeringschef, havde han brede, politiske kontakter, havde ministererfaring og var bevidst om, hvad embedet krævede. Han var i stand til – og villig til – at pålægge sig selv den disciplin og de byrder, det indebar.

Men til forskel fra andre danske statsministre ændrede han såvel forud for sin udnævnelse, som mens han var statsminister, tilsyneladende sine holdninger den ene gang efter den anden uden så meget som at lade sig mærke med, at han gjorde det, og uden at det svækkede den autoritet, som er så afgørende for en statsministers gennemslagskraft.
                            
Anders Fogh Rasmussen havde en enestående magtvilje. Det er den, der holdt sammen på Anders Fogh Rasmussens image, selv om han skiftede ideologi og holdninger. Det er den, der bevirker, at professor i Statskundskab Tim Knudsen godt kan tænkes at have ret, når han mener, at Anders Fogh Rasmussen kan karakteriseres som den måske stærkeste danske statsminister nogensinde. 

Den hvide klan handler om Absalon og hans slægt - og om magtspillet og magtens mænd i Danmark i det 12. århundrede.

Jørgen Røjel var med i modstandsbevægelsen helt fra begyndelsen. Mens det officielle Danmark opfordrede til samarbejde med værnemagten, tog Røjel til nattemøder for at organisere modstanden. Han samarbejdede siden med den legendariske Hvidstengruppe og var en af de seks mænd bag sprængningen af Langåbroerne i november 1943. De andre fem blev taget af tyskerne og henrettet. Røjel undslap. Jørgen Røjels erindringer fra besættelsestiden er en nervepirrende historie om en overlevende sabotørs heltemod og utrolige held. Det hele fortalt åbenhjertigt og usentimentalt – og med bid. Røjel var også en mand af meninger, og efter befrielsen lagde han ikke skjul på sin foragt for det officielle Danmarks Hitler-venlige manøvrer i Europas mørkeste stund.

Nelson Mandela er en af de mest inspirerende og ikoniske skikkelser i vor tid. Nu har han, efter livet igennem at have sat pen på papiret for at nedskrive tanker og begivenheder, prøvelser og sejre, åbnet for sit personlige arkiv, der giver et sjældent indblik i hans bemærkelsesværdige liv.

Eftertanker giver læseren adgang til privatmennesket bag den offentlige skikkelse: fra breve skrevet i de mørkeste stunder af Mandelas 27-årige fængselsliv til kladden til en uudgivet fortsættelse af Vejen til frihed. Her tager han notater eller tegner endda kruseduller under møder eller nedskriver urolige drømme på skrivebordskalenderen i sin celle på Robben Island; skriver dagbog, mens han er på flugt under anti-apartheidkampene i begyndelsen af 1960’erne eller taler med venner i 72 timers optagelse af samtaler. På disse sider er han hverken et ikon eller en helgen; her er han et menneske som dig og mig.

Eftertanker er en personlig rejse fra de første bevægelser i Mandelas politiske samvittighed til hans medrivende rolle på verdensarenaen. Bogen giver en sjælden mulighed for at være tæt på mennesket Nelson Mandela gennem hans egen stemme, der er direkte, klar og personlig.

"Jeg prøvede at forestille mig Mandela - den myte, der forandrede historien - som Mandela, den mand, der havde ofret så meget for forandringen. Eftertanker gør verden en enestående tjeneste ved at give os dette billede af Mandela som menneske."
Præsident Barack Obama

"I det virkelige liv har vi ikke med guder at gøre, men med almindelige mennesker som os selv, mænd og kvinder der er fulde af modsigelser, der er stabile og vægelsinde¬de, stærke og svage, berømte og ukendte." Nelson Mandela

Bogen er den første danske biografi om Werner Best, der var rigsbefuldmægtiget i Danmark fra 1942-45 og politisk set den mest betydningsfulde person i besættelsesmagtens ledelse under krigen. Fra Werner Bests tid i Danmark huskes især hans iværksættelse af jødeaktionen i 1943 og hans efterfølgende accept af, at næsten alle jøderne fik mulighed for at flygte til Sverige. Hans besættelsespolitik var forholdsvis moderat, bl.a. sørgede han for, at der aldrig blev tvangsudskrevet arbejdskraft fra Danmark, at levefoden var den ubetinget højeste blandt de tysk-kontrollerede lande, og at landet undgik ødelæggelse i maj 1945. Men Werner Best var topnazist en af de helt store skikkelser i Det Tredje Rige. I 1930’erne blev den unge jurist og SS-mand den organisatioriske hjerne bag opbygningen af Gestapo – kernen i nazi-statens terrorapparat og han var blandt pionererne i KZ-lejr-konceptet. Bogen fortæller om Best både før, under og efter hans ophold i Danmark og går også helt tæt på personen Werner Best. Blandt andet har forfatteren fået adgang til hidtil ukendte breve mellem Werner og hans kone Hilde Best og deres nærmeste danske familievenner. Og kan bringe interviews med Werner Bests børn.