Søgeresultater: 16

I Marie Tetzlaffs bog kommer syv russere mellem 20 og 30 år til orde. De er vokset op med Gorbatjov og Jeltsin, glasnost og perestrojka, politisk frihed og statsbankerot, rå forretningsmetoder og nye muligheder. De syv livshistorier i " – men det er jo Rusland!" giver et nærgående billede af, hvordan det har påvirket dem.



Ilja kører på Ural-motorcykel – uden kørekort – og arrangerer heavy metalkoncerter. Vanja læser klassisk litteratur. Manja fik sit første barn som 17-årig og skriver speciale i historie. Grisja arbejder i reklamebranchen og bruger 14 timer i døgnet på internettet. Julia har boet i Tyskland og Canada, men har ingen uddannelse og søger en rig mand. Jurij er omsider faldet til ro som ansvarsfuld far og ægtemand, og Nadja, der er den ældste af seks børn, har gjort oprør mod sin ortodokse, patriarkalske far. Marie Birgitte Tetzlaff (f. 1954) er en dansk journalist, anmelder og forfatter. Tetzlaff er uddannet cand.phil. i russiske litteratur. Efterfølgende arbejdede hun som underviser på Slavisk Institut frem til 1987. I 1988 blev hun ansat på Weekendavisen, hvor hendes hovedområde var Rusland, og i 1995 skiftede hun til Politiken. Hun har desuden arbejdet som oversætter og konsulent for en række forlag, bl.a. Lindhardt og Ringhof.

Da nyheden om, at bolsjevikkerne havde henrettet den russiske zar og zarina og alle deres børn, nåede enkekejserinde Dagmar i hendes sommerbolig på Krim, nægtede hun først at tro det. Hos hendes familie i Danmark og England bredte frygten for hendes liv sig imidlertid, og man tog en lang række initiativer til at redde hende ud af den nyfødte Sovjetunion.



Bent Jensen fortæller om enkekejserinde Dagmars liv i Rusland og om hendes oplevelser af revolutionen, der blev enden på hendes russiske familie og zartiden. Samtidig spørger bogen, om zarfamilien kunne være blevet reddet, hvis de europæiske fyrstefamilier havde skredet til handling. Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Selvom sidste halvdel af 1700-tallet var en god tid for Danmark, så lurede frygten for stormagten Rusland, der gjorde krav på Sønderjylland. Den holstenske greve og embedsmand Caspar von Saldern var en mand med ekstraordinære politiske evner, der færdedes hjemmevant både hos Christian den Syvendes hof i København og ved hoffet i Skt. Petersborg, og det var i høj grad hans fortjeneste, at krigen mellem Danmark og Rusland aldrig blev realitet.
Marianne Skovmands historiske roman "Caspar. En mands stædighed" er en eventyrlig beretning om manden, der fik sikret varig fred mellem de to lande. Marianne Skovmand er en dansk forfatter. Hun har blandt andet skrevet den historiske roman "Caspar. En mands stædighed".

Dagmar er datter af "Europas svigerfar", Christian IX. Hendes ældste bror blev konge af Danmark, hendes næstældste bror konge af Grækenland. Hendes søster blev englands dronning, selv blev hun zarina af Rusland. Hendes svigerfar blev myrdet under den russiske revolution. Hun levede det meste af sit voksne liv i overdådig luksus i Rusland og var midtpunkt ved de store baller i Vinterpaladset. Efter revolutionen vendte hun hjem til Danmark, hvor hun døde i 1928.

Dagmar er historien om den danske prinsesse, der var vidne til nogle af de største historiske omvæltninger i dette århundrede.

Inger-Lise Klausen har haft adgang til hidtil uåbnede arkiver i Rusland og USA. En række breve og dagbogsoptegnelser fra disse arkiver gengives her for første gang og giver et enestående indblik i Dagmar og hendes liv.

Smuk fotobog. Den danske prinsesse Dagmar (1847-1928), datter af Christian den 9., blev i 1866 gift ind i den mægtige russiske tsarfamilie. Hendes elskede og første forlovede døde, og hans lillebror arvede såvel trone som kone. Gennem et ægteskab, der således startede på de hårdest tænkelige præmisser, blev Dagmar en elsket del af det russiske hof. Og hun fik varig betydning for det russiske kejserlige hus, ligesom denne russiske forbindelse havde enorm betydning og bevågenhed i den danske offentlighed i tiden. Hun blev i sit fædreland aldrig omtalt som andet end Kejserinde Dagmar, og hun og hendes familie var ofte gæster i København. Under Den Russiske Revolution mistede Dagmar sin søn, svigerdatter og fem børnebørn samt mange andre familiemedlemmer, der brutalt blev henrettet af Rødgardisterne. Det lykkedes overlevende familiemedlemmer at få den aldrende dame til at flygte med en datter til Danmark – hun forlod herved meget mod sin vilje et Rusland i opløsning, det land, hun var blevet en del af, og som hun havde lært at elske. Sine sidste år tilbragte Dagmar i Danmark som gæst i den danske kongefamilie. I 2006 blev hun genbegravet ved siden af sin mand i Moskva, som hun altid havde ønsket.

Immanuel Kant levede i den daværende tyske by Königsberg (i dag Kaliningrad) i perioden 1724-1804 og er mest kendt for sin almengyldige regel om, hvordan vi skal behandle hinanden. På den måde grundlægger han en moralfilosofi, som vi stadig kan lære af, men han var ikke mindre toneangivende på det erkendelsesteoretiske felt. Han bekendtgør, at det ikke er erkendelsen, der retter sig efter objekterne, men objekterne, der retter sig efter erkendelsen, hvorfor vi mennesker både anvender sanser og forstand, når vi erkender. Det er Kant, der er bogens centrale person, men naturligvis er der tilbageblik og udblik også på andre filosoffer og filosofiske retninger. Endelig kan bogen bruges som en guidebog til Kantlokaliteter i Kaliningrad og omegn, og det er den første af slagsen, da huset, hvor Kant gjorde tjeneste som huslærer, først for nylig er gjort til museum. Det er biografi, filosofi og geografi spundet sammen om Kant og hans værker. Uddrag af bogen Det handler i henhold til Kant altså om at komme ud af umyndigheden, og den bevægelse fra det umyndige til det myndige er den afgørende vending. Det er spørgsmål om at bruge sin forstand, hvilket kræver en vis portion mod. Kants kritik her fokuserer på den umyndighed, som vi alle let kan falde ind i, og her handler det ikke om tilegnelse af en paratviden eller udenadslære, men om en aktiv tænkning og brug af det tillærte til at blive selvstændig og kreativ, så der kan iagttages en myndighed og et mod til at virke for sit samfund. Ethvert individ i samfundet har pligt til at udføre en funktion, som baserer sig på gennemtænkte handlinger og fornuftige beslutninger, og her gælder det om at demonstrere en fordomsfri tilgang til fællesskabets sammenhæng og ethvert menneskes berettigede plads i samfundet. Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale og er ansat på Silkeborg Bibliotek som husfilosof. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

Denne bog er en illustreret dagbog fra helvede. Den 26-årige Mathias Høeg må i 1915 gå i tysk krigstjeneste under 1. Verdenskrig, selv om han i sit hjerte føler sig dansk. Han når dog kun at kæmpe i kort tid på Østfronten, inden hans kamp bliver en anden: kampen for at overleve den iskolde intethed i Sibiriens krigsfangelejre.

Under 1. Verdenskrig indkaldes sønderjyder mod deres vilje til tjeneste i det tyske militær, og mange ender i Sibirien som russiske krigsfanger. På det tidspunkt opholder fru Ebba Tramp Bechshøft sig i St. Petersborg, hvor hendes mand er direktør i Dansk Russisk Handelskompagni. Her deltager hun – som eneste kvinde - i en hemmelig redningsaktion, der ved list og snilde skal vriste disse sønderjyske landsmænd ud af det russiske kaos og den tyske hærs lange fangarme. Denne, hidtil upublicerede øjenvidneberetning, løfter sløret for, hvordan det lod sig gøre og opklarer samtidig et dunkelt punkt i de dansksindede krigsfangers ”russiske eventyr”: hvad skete der, fra de slap væk fra lejrene, til de nåede det neutrale Danmark, hvor de som tyske statsborgere, måtte leve i skjul, til krigen var forbi?

Vladimir Putin er en af verdens mest magtfulde personer og alene det gør, at han er interessant at lære nærmere at kende. I denne bog kan du læse de vigtigste ting, man ved om hændelser i hans liv.

Otte moskovitter fortæller deres livshistorier, der afspejler deres forskellige egne oplevelser, holdninger og temperamenter, men deres historier fortæller også om Ruslands brogede og barske historie i det 20. århundrede

Marie Birgitte Tetzlaff (f. 1954) er en dansk journalist, anmelder og forfatter.
Tetzlaff er uddannet cand.phil. i russiske litteratur. Efterfølgende arbejdede hun som underviser på Slavisk Institut frem til 1987. I 1988 blev hun ansat på Weekendavisen, hvor hendes hovedområde var Rusland, og i 1995 flyttede hun til Politiken.
Hun har desuden arbejdet som oversætter og konsulent for en række forlag, bl.a Lindhardt og Ringhof.

Masha Gessens biografi over Vladimir Putin, som i sagens natur aldrig blev autoriseret, udkom første gang i 2012, er igen aktuel i forbindelse med Ruslands krig mod Ukraine, og udgives nu med et nyt forord.

Urolighederne på Uafhængighedspladsen i Kiev blev starten på et storpolitisk drama, der udspillede sig midt i Europa og truede med at sætte verdensfreden over styr. ”Det russiske forår” bragte ikke frihed og demokrati til Ukraine, men invasion, annektering med død og ødelæggelse i sit kølvand. Moskvas mål var at destabilisere Ukraine ved hjælp af en blanding af maskerade, masser af våben, propaganda og løgn. Vesten har fået en brat opvågnen og har opdaget, at Vladimir Putin er i fuld gang med at oprette en ny verdensorden. Samuel Rachlin har fulgt og kommenteret krisen i danske medier fra begyndelsen, og i "Jeg, Putin" opruller han konfliktens forudsætninger ved at gå tæt på personen Putin og kortlægge hans adfærd og udvikling som Ruslands leder. Bogen afdækker Putins vision og mission som den leder, der ikke kun vil genrejse Rusland, men også ser det som en del af sin historiske opgave at give nationen dens tabte identitet tilbage.