Søgeresultater: 9

Med denne bog præsenteres en samling af Michel Houellebecqs tidligste essays for første gang på dansk. Det radikale manifest AT HOLDE SIG I LIVE er en rasende og sorthumoristisk manual til, hvordan man overlever som ung kunstner. Digteren må forsone sig med lidelsen som grundvilkår, dog helst uden at begå selvmord. Herfra leder skriften, i Houellebecqs særlige aftapning, frem mod en sandhed – en sandhed som samfundet ikke vil vide af. Foruden titelessayet rummer bogen en række kritiske tekster, alle skrevet før han blev kendt som provokerende romanforfatter. Her kaster forfatteren et nådesløst blik på sin tid og foregriber det ætsende angreb på det moderne vestlige samfund, han senere udfolder i romanerne. Niels Lyngsø har oversat og forsynet bogen med et uddybende forord. Anmelderne skrev: "Suveræn og overvældende tankevækkende. " - Information "Virkeligt læseværdige og kostelige højdepunkter." ★★★★★ Berlingske "Fremragende ... og fremragende oversat." ♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎ - Politiken "Munter misantropi og skarp iagttagelsesevne." ★★★★★ - Børsen "Når Houellebecq er bedst ... er han sin tids vel skarpeste portrættør." - ★★★★ Kristeligt Dagblad "Tak til den vrisne franskmand." - pov.international "Åbner op for litteraturens vigtige rolle i samfundet." - Littuna.nu

Om litteratur, religion, tro, ytringsfrihed, konservatisme og kærlighed. I denne bog beskæftiger den franske forfatter Michel Houellebecq sig direkte med de emner, der altid har optaget ham og forklarer og perspektiverer han de positioner og holdninger, vi kender ham for, og som både provokerer og stimulerer.

Om begrebet ironi med stadigt hensyn til Sokrates er Søren Kierkegaards magisterafhandling, der udkom i 1841, og som ikke oprindeligt indgår i hans samlede værker, men efterfølgende er den blevet til en del heraf, idet den står som det andet værk i de samlede værker. Det er derfor ikke så let læst som mange af Kierkegaards andre skrifter, da det er en akademisk afhandling, men netop derfor er det godt med en guide hertil. Det hele handler, som titlen antyder, om den græske filosof Sokrates, og hvordan ironien med Sokrates holder sit indtog i verden eller bliver en særlig måde at kommunikere på. Kierkegaards oprindelige intention med afhandlingen var at kritisere den ironiske tilgang til tilværelsen, men undervejs i sin afhandling bliver Kierkegaard selv klogere på begrebet ironi og ender med at anerkende ironi som en vigtig tilgang til en god dialog, hvis altså man anvender ironien seriøst.

Bjørn Rabjergs afhandling om forholdet mellem tilværelse og forståelse, hvor han gennemgår hele Løgstrups forfatterskab.

Teologen, filosoffen, idehistorikeren, universalgeniet og provokatøren Johannes Sløk oplever i disse år en vældig renæssance. I nærværende udgivelse belyser en række forskere fra forskellige fag – blandt andre Niels Grønkjær, Søren Fauth, Anna Bank Jeppesen – i et lettilgængeligt sprog Sløks kreative anvendelse af sine 10 vigtigste med- og modspillere, heriblandt Platon, Cusanus, Shakespeare, Kierkegaard, Schopenhauer, Blixen, Wittgenstein, Løgstrup og Beckett.

PLATONS GÅDE er en fortællende bog om en af filosofihistoriens største skikkelser. Ivar Gjørup, der er kendt som både tegneserieforfatter og Platon-oversætter, introducerer i PLATONS GÅDE til både Platon og hans Sokrates, men også til det Athen og det Grækenland, som de levede, skrev og talte i. Bogen er skrevet i et levende og lettilgængeligt sprog med den ambition af placere læseren i Athen sammen med Platon.

At beskrive livet på kortform er ikke det samme som at afkorte livsindholdet. At afgrænse sine ytringer og udtryk er ikke ensbetydende med, at man formindsker den åndelige rigdom. Faktisk er det ganske berigende at kunne læse livsfilosofi i mindre bidder og store refleksioner i små sætninger. Det er denne bestræbelse, der ligger bag Lise Søelund lille aforismesamling. De er tænkt som appetitvækkere, provokationer og opfordringer til at tænke videre over de eksistentielle spørgsmål, som vi alle konfronteres og bombaderes med livet igennem.

Ole Wivels "Sansning og symbol" er ikke en højtravende akademisk eller videnskabelig afhandling. Derimod er "Sansning og symbol" en personlig stillingtagen til K.E. Løgstrups æstetiske betragtninger, der er at finde i hans filosofi. Wivel fokuserer i særdeleshed på Løgstrups syn på fransk impressionisme.

Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene "I Fiskens Tegn" i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.

Bogen gennemgår blandt meget andet Løgstrups læsninger af Thorkild Bjørnvig, Klaus Rifbjerg, Tage Skou-Hansen, D.H. Lawrence og Jean-Paul Sartre. Og hans forhold til en række kunstformer fra romanen til poesien, fra børnelitteraturen til pornografien.