Søgeresultater: 19

Halfdan Rasmussen blev født midt i en verdenskrig. Han voksede op under 20’ernes og 30’ernes økonomiske krise. Og hvad gør en arbejderdreng, når der ikke er noget arbejde at få? Halfdan satte sig til skrivemaskinen – heldigvis. Og med den ved sin side fortsatte han sit liv op igennem århundredet og blev senere kendt og elsket for sine underfundige og anarkistiske børnerim og tosserier, men hans forfatterskab talte også en række voksendigte med en mørk, eksistentialistisk klang.

Lene Bredsdorffs biografi bygger på breve, dagbøger og en lang række interviews med Halfdan Rasmussens nærmeste familie og venner. Hun tegner et billede af et varmt og humoristisk menneske og en engageret digter, der tidligt vidste, at han ville skrive for at leve, men kun langsomt fandt ind til sit talents kerne.

Illustreret udgave af Lene Bredsdorffs biografi fra 2005.

Om Gustav Wieds liv og forfatterskab, der vinder stigende anerkendelse inden for dansk litteratur. Billeskov Jansen fremstiller Wied som den store humorist, han var, men giver også en nuanceret skildring af Wieds modpol; den dybe pessimisme. Et originalt portræt af en af Danmarks store forfattere. F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

Værket er en samling af den anerkendte danske Holberg-ekspert F. J. Billeskov Jansens ældre og yngre Holbergstudier.

F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, stærkt inspireret af strukturalismen. Hans litteraturformidling, var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer på det danske 1700-tals litteratur. Billeskov Jansen stiftede tidsskriftet Orbis litterarum, og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi.

Med udgangspunkt i nogle af Shakespeares mest berømte værker viser kulturjournalist Bettina Heltberg, hvordan disse gamle stykker har en afgørende betydning og relevans for måden, vi opfatter kærlighed, ægteskab, skæbne og magt på i dag.



Bettina Heltberg blev optaget af Shakespeare allerede som 10-årige, da hun spillede med i "En skærsommernatsdrøm", og historierne har fulgt hende gennem hele livet. Bogen er en sindrig balancegang mellem den personlige oplevelse og refleksioner over livet og samfundet generelt. Men den er også en hudfletning af magtspil og de omkostninger, der er på toppen i dansk politik.
Bettina Heltberg (f. 1942) er en dansk forfatter, journalist og kritiker. Bettina Heltberg færdiggjorde først en uddannelse som skuespiller ved Privatteatrenes Elevskole i København i 1963, hvorefter hun flyttede til Aarhus og påbegyndte studiet i statskundskab ved Aarhus Universitet, og i 1972 kunne hun således også kalde sig cand.scient.pol.

Bettina Heltberg har en lang karriere som både kulturjournalist, redaktør og kritiker bag sig, foruden et stort politisk og samfundsmæssigt engagement. Hun har længe været en markant debattør og har taget del i den offentlige debat om kønnenes ligestilling.


"Bettina Heltberg har først og fremmest frembragt en ualmindelig og en ualmindelig velskrevet bog." -Lisbeth Knudsen, Det Fri Aktuelt



"Sjældent har jeg vendt hvert blad i en bog med så glædende fingerspidser..." Poul Behrendt, Weekendavisen

Da Lord Byrons udgave af den romantiske heltetype nåede Danmark efter hans død i 1824 blev begrebet "det interessante" afgørende for den danske romantismes forståelse af Byrons melankolske, rebelske outsider, der spillede en essentiel rolle i den engelske romantiske litteratur. Kierkegaard var den af de danske forfattere, der kredsede mest om begrebet "det interessante", og ved at sammenligne den byroniske helt med hovedpersonen i Kierkegaards mesterværk Forførerens dagbog åbner Carl Henrik Koch op for en helt ny tolkning af bogen.

Carl Henrik Koch, født 1938, er tidligere docent ved Institut for filosofi på Københavns Universitet. Han har tidligere skrevet bøger om bl.a. Francis Bacon, Søren Kierkegaard og den nyere filosofis historie.

»Selvfølgelig findes tøven og tvivl, og alt det er en del af det hele, men det skal ikke være slutfacit. Livet kan gøre ondt, det skal gøre ondt, og det gør ondt. Men det skal ikke tage magten fra én. Hvis det gode ikke er slutfacit, så gider jeg ikke mere.« Steffen Brandt

Med afsæt i hele Karen Blixens (1885-1962) litterære produktion gennemgår litteraten Niels Kofoed kronologisk hovedværkerne og analyserer og belyser motiver, fortællestil og samtidens modtagelse af værkerne.

Litteraturforsker F. J. Billeskov Jansen tegner et nuanceret og gennemarbejdet portræt af den danske forfatter Henrik Pontoppidan. Gennem tekstnære læsninger af Pontoppidans værker og via grundige bearbejdninger af forskelligt biografisk materiale om forfatteren formidler F. J. Billeskov Jansen her et stykke yderst relevant dansk litteraturhistorie.

F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, stærkt inspireret af strukturalismen. Hans litteraturformidling, var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer på det danske 1700-tals litteratur. Billeskov Jansen stiftede tidsskriftet Orbis litterarum, og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi.

Marianne Juhl har som den første fået adgang til Peter Seebergs arkiv på Hald Hovedgård, som omfatter både manuskripter, en stor brevsamling og dagbøger helt tilbage fra Seebergs tidligste ungdom. Dette materiale kaster nyt lys over forfatterens liv og er med til at uddybe forståelsen af forfatterskabet.

Om den russiske forfatter Anton Tjechovs (1860-1904) liv og forfatterskab.

Danmark bør efter Johannes V. Jensens mening befri sig for Hamlettraditionen snarere end at læsse den på sig, og Hamlet er skrevet i den hensigt. Offentliggjordes første gang som kronik i Politiken i september 1922 under titlen "Den tossede Prins, til Hamletskikkelsens Forklaring".

Henrik Ibsen er et indlevende portræt af den norske forfatter med skarpe og originale analyser af hans værker baseret på et livslangt venskab og en righoldig brevveksling. Henrik Ibsen regnes ikke blot for en af det moderne gennembruds største forfattere, men er også den mest spillede dramatiker efter Shakespeare. Hans realistiske samtidsdramaer, der satte samfundsproblemer under debat, omfatter bl.a. Et dukkehjem, En folkefjende, Vildanden og Peer Gynt. Georg Brandes’ portræt af Ibsen er delt op i tre 'indtryk', som er skrevet med 16 års mellemrum. I disse indtryk går Brandes ikke blot i dybden med Ibsens kunstneriske person, men ligeledes med Ibsens dramaer, karakterer og digte samt modtagelsen af hans værker verden over.