Søgeresultater: 15

Bertel Haarder bryder sig ikke om at blive kaldt politiker. ”Hvis du endelig vil give mig en betegnelse, så skal det være højskolemand,” siger han, da forfatterparret Anne Knudsen og Steen Valgreen-Voigt i en af deres mange samtaler beder ham præsentere sig. Og det er da også højskolen og det grundtvigske, der sammen med litteraturen og kunsten er drivkræfterne i Bertel Haarders liv – og klangbunden i denne bog.

Vi kommer helt tæt på Haarders politiske opgaver og nogle af de mange succeser, magtkampe og politiske trakasserier, han har stået med i sine over 40 år i Folketinget heraf 22 år som minister på en lang række meget forskellige poster. Han fortæller om sit glødende politiske engagement og om at stoppe, mens legen er god.

I samtalerne kommer de ind på eksistentielle temaer som åndsfrihed, fællesskab, kærlighed, tro og tanker om døden og evigheden. Haarder fortæller med stor åbenhed om sin familie og om livet som forælder til et multihandicappet barn. Vi får her et nyt og mere nuanceret billede af mennesket og politikeren/højskolemanden Bertel Haarder.

Oliekrisens og Jordskredsvalgets tid var også Poul Hartlings tid. Gennem 14 turbulente måneder stod han i spidsen for et land på afgrundens rand, i et parlament i opløsning efter folketingsvalget i 1973. Den 14. februar 1975 var han fortid i Statsministeriet. Men det var nu heller ikke her, han satte sit vigtigste aftryk. Peter Brixtoftes personlige portræt af Poul Hartling er en fortælling om partiet Venstre og den benhårde og geniale partistrateg, der tog livtag med baglandet og forvandlede det gamle bondeparti til det moderne Venstre. Det var ham, der skabte et sted, hvor unge politiske talenter kunne føle sig hjemme – folk som Henning Christophersen, Uffe Ellemann-Jensen, Claus Hjort Frederiksen, Birthe Rønn Hornbech, Anders Fogh Rasmussen, Thor Pedersen – og forfatteren selv. Peter Brixtofte blev 23 år gammel valgt ind i Folketinget ved Jordskredsvalget og fulgte fra første parket Hartlings korte og turbulente tid på magtens tinde. Som politikerlærling i 1960erne og 1970erne oplevede Brixtofte, hvordan formand Hartling målrettet formede sit parti og dets talenter og støbte fundamentet under det Venstre, som i dag har overtaget førstefødselsretten til den politiske magt i Danmark.

1970‘erne står for ungdomsoprørets storhedstid, EU, oliekrise, arbejdsløshed og ændrede partipolitiske konstellationer. Med andre ord: Intet er helt, som det plejede at være, da Poul Hartling for alvor er kommet ind i dansk politik – først som Venstres partiformand, siden som Danmarks statsminister og FN‘s flygtningekommissær. I skiftende tider, i "Godt vejr og dårligt vejr".



Bogen "Godt vejr og dårligt vejr" er den sidste af Poul Hartlings erindringsbøger om sin tid i dansk politik.

Det siges, at Lars Løkke Rasmussen mistede sit syvende politiske liv den 3. juni 2014. Ifølge Bertel Haarder har han højst to tilbage.  LLR er et opdateret politisk portræt af Lars Løkke Rasmussen. Manden, der bliver landets næste statsminister, hvis danskerne vil. Det er også en kortlægning af det indre liv i Venstre. Partiet, der er ved at brække midtover, hver gang medlemmerne får indblik i formandens livsførelse.  Bogen er baseret på samtaler med en lang række centrale personer i og omkring landets største parti, herunder Lars Løkke Rasmussen, der blandt andet har bidraget med nye detaljer om partiets skæbnedøgn den 3. juni 2014.

Inger er et personligt portræt af en stille pige fra Hjerk i Sallingsund, der drømte om at blive bedst til fodbold og længe fulgte sin mors råd om ikke at stikke næsen for langt frem. Af gymnasieeleven, der nægtede at deltage i Operation Dagsværk og sagde nej tak til SU. Af juniorpolitikeren fra Viborg Amtsråd, der kom i lære i systemet Fogh og fór vild i fraktionerne. Og af værdikæmperen, der fandt sit eget spor i debatten om dem og os. En debat, som hun i dag præger med frisprog og stærke meninger. I en levende, letlæst biografi med kant og ukendte anekdoter, baseret på eksklusive samtaler med Inger Støjberg og dem, der kender hende bedst, går journalisterne Andreas Karker og Martin Hjort på jagt efter mennesket bag den folkelige og forkætrede politiker.

Hvordan bliver man, når man vokser op med 1. verdenskrig i baggrunden?

I "Bladet i bogen" ser forhenværende Venstre-statsminister og FN's flygtningehøjkommissær, Poul Hartling, tilbage på et virksomt liv – fra lærerhjemmet på Amager, der prægede hans udsyn og så på hans valg allerede i en ung alder at gå ind i politisk arbejde, valget af teologistudiet og ansættelsen af ham som rektor på Zahles seminarium.

Poul Hartling (1914-2000) var dansk politiker og Danmarks statsminister (1973-75). Efter statsministerembedet forlod dansk politik og var FN's flygtningehøjmissær fra 1977-85. Hartling udgav sine erindringer om dansk politik i bøgerne Bladet i bogen (1980), Politisk udspil (1981), Godt vejr og dårligt vejr (1983).

Forfatter Kirsten Jacobsen har skrevet denne bog med en enkel og klar ambition: At nå ind til de overvejelser, Lars Løkke Rasmussen har som statsminister og privatperson i ugerne op til et folketingsvalg, der vil afgøre hans politiske fremtid. Hvilke tanker gør han sig? Hvilke svære dilemmaer er han optaget af? Hvad mener han inderst inde om de politiske og personlige problemer, han har kæmpet med i de seneste fire år som regeringens leder? Og hvem bør tage de største og vigtigste beslutninger i den kommende valgperiode – fløjene eller den politiske midte? Kirsten Jacobsen og Lars Løkke Rasmussen samarbejdede tilbage i 2006 om en interviewbog, Løkkeland, da han var indenrigs- og sundhedsminister. De har i årenes løb talt om at lave en ny bog – og i midten af marts besluttede de med kort varsel at kaste sig ud i projektet.
Lars Løkke Rasmussen ryddede 22 timer i sin kalender i perioden fra 25. marts til 14. april 2019 og stillede sig til rådighed for en række usædvanligt frie og åbenhjertige samtaler, som fandt sted på Marienborg og på bagsædet af ministerbilen.
Statsministeren har ikke haft redigeringsret over manuskriptet. Han har læst det umiddelbart før trykstart, hvilket har medført nogle få rettelser af rent faktuel karakter, men ingen rettelser, der vedrører bogens indhold og substans.
Der er i forbindelse med projektet indgået en forfatteraftale med Kirsten Jacobsen. Lars Løkke Rasmussen modtager ikke honorar for sin medvirken.

Lars Løkke Rasmussen har skrevet en original og tankevækkende erindringsbog, som vil appellere til alle, der interesserer sig for samfund og politik – uanset overbevisning.

AT TRÆDE I KARAKTER er første af to erindringsbind. 

Hvem er personen bag den senere så markante statsmand, og hvad er han påvirket af? Anders Fogh Rasmussen giver et meget personligt portræt af sine forældre. Han skriver om at føle sig som en bondeknold på Viborg Katedralskole, men ender alligevel med at indtage talerstolen. Han fortæller om kærligheden til Anne Mette og om at være ”weekendfar”.

Fogh skriver om sit liberale livssyn, der er formet af bonde- og andelsbevægelsen, modstandsbevægelsen og ender med at formulere sit frihedsbegreb inspireret af Grundtvig og Kierkegaard. Kort sagt er denne bog et erindringsbind om mennesket bag magthaveren.

Erik Eriksen – den smilende reformator er en biografi om statsministeren og grundlovsreformatoren Erik Eriksen skrevet af hans søn. Erik Eriksen var en betydningsfuld figur i efterkrigsårenes politiske liv, og på baggrund af hans egne optegnelser får læseren et indblik i de udfordringer, han stod over for bag magtens mure. I 1950 dannede han den første regering af Venstre og De Konservative under omstændigheder, som hans hovedmodstandere på Borgen betegnede som kupagtige. Der berettes også om det turbulente arbejde i forbindelse med grundlovsændringen. Arveprins Knud følte sig uretfærdigt behandlet, idet hans gren af familien mistede arveretten. Også inden for partiet var der stærke kræfter, der modarbejdede grundlovsforslaget. Karrieren sluttede i 1965. Trods flere års fortrolige forhandlinger skabte forsøget på at danne en sammenslutning af Venstre og De Konservative splid i de to partier, og Venstre-høvdingen måtte tage konsekvenserne. Bogen er fuld af personlige anekdoter. Erik Eriksen bød bl.a. Nikita Khrusjtjov velkommen på familiegården i Ringe, og som landbrugsminister hilste han på Stalin i Moskva. Erindringerne er rigt illustreret med fotos, der viser både politikeren og privatmennesket Erik Eriksen.

Da Poul Hartling i 1965 bliver udråbt til Venstres partiformand, er han stadig rektor på Zahles seminarium, og bliver klemt mellem to lidenskaber: uddannelse og politik. Alligevel vælger han først i 1968 at gå helhjertet ind i én fuldtidsbeskæftigelse, nemlig politik.

I "Politisk udspil" ser forhenværende Venstre-statsminister og FN’s flygtningehøjkommissær, Poul Hartling, tilbage på et virksomt liv i dansk uddannelse og politik og skitsere sig eget liv i årene 1964-1971.

Poul Hartling (1914-2000) var dansk politiker og Danmarks statsminister (1973-75). Efter statsministerembedet forlod dansk politik og var FN’s flygtningehøjmissær fra 1977-85. Hartling udgav sine erindringer om dansk politik i bøgerne Bladet i bogen (1980), Politisk udspil (1981), Godt vejr og dårligt vejr (1983).

Marcus Knuth har, siden han blev valgt ind i Folketinget i 2015, været en, man enten elsker eller hader. Enten mener man, at hans politik er fremmedfjendsk og udemokratisk, og at han er billedet pa° en uhyggelig højredrejning i det borgerlige Danmark, eller ogsa° synes man, at han er principfast, og at han har forsta°et det, de andre endnu ikke har forsta°et, nemlig at vi har lukket for mange ind, og at Danmark og Europa sta°r pa° randen af noget større og værre.

Pa° den ma°de er han ret interessant.

Hans historie er en om den adelige familie fra Knuthenborg, om værdier og krig og ma°ske om skæbne, men den handler dybest set om Danmark, for som ny udlændingeordfører for Venstre blev Marcus Knuth i flygtningekrisens sommer sat til at definere det, der definerer dansk politik. Mennesker gik pa° motorvejene, og kontinentet knagede. Siden har han sta°et bag et opgør med burkaer, rabiate imamer og kriminelle romaer.

Marcus Knuth har været med til at udstille et liberalt paradoks, for hvad er der tilbage af et frit samfund, hvis det kun kan forsvares med ufrihed? Han ved det godt. Han kalder det nødvendigt.