Søgeresultater: 19

Løgstrups monografi om Martin Heideggers 'Væren og tid' ledsaget af en mindre tekst om Heideggers kunstfilosofi.

"De tavse sireners sang", der blev udgivet første gang i 1990, handler om oplysningens dialektik hos den tidlige Walter Benjamin (1892-1940).

Bogen er forfatterens forsøg på at trække Walter Benjamin ud af den dogmatiske blindgyde, som forskningen har anbragt ham i. Siden genopdagelsen af Benjamin i 1950'erne har fokus i akademiske kredse overvejende været på det sene forfatterskab, mens den tidligere periode stort set er blevet forbigået som en lidt pinlig begyndelse på et forfatterskab, der endte på den rigtige side, nemlig på den nymarxistiske side.

Hovedfokus i bogen ligger på at belyse hele forfatterskabet gennem dets udspring, nemlig et langt og produktivt brud med nykantianismen. I bogen tager forfatteren fat i Benjamins tekster om romantikkens kunstkritik, de tyske sørgespil og om Goethe.

Henning Goldbæk (f. 1946), mag.art. i litteraturhistorie, er tidligere lektor ved Institut for litteratur, kultur og medier ved Syddansk Universitet. Han har udgivet en lang række bøger og artikler om tysk, fransk, tyrkisk og amerikansk litteratur. Han oversætter desuden fra tysk, engelsk og fransk og har bl.a. oversat Walter Benjamin, Marcel Proust og Orhan Pamuk til dansk.

Ledetråden for Friedrich Schleiermacher (1768-1834) er først og fremmest at komme til en forståelse af den kristne religion, som samler sig om det særlige ved denne og ikke isolerer den fra kulturen i øvrigt.

I "Nicolaus Cusanus og hans filosofiske system" undersøger Johannes Sløk en forsømt strømning fra renæssancen, nemlig den han kalder ‘tænkning‘. Den tyske teolog og filosof Nicolaus Cusanus (1401-1464) skrev en lang række tekster om kirken, Gud, mennesket og filosofien. Johannes Sløk har med støtte fra Statens humanistiske forskningsråd udgivet en analyse af Nicolaus Cusanus‘ filosofiske system på basis af hans epistemologiske afhandling "De beryllo" fra 1458. Bogen indeholder desuden en oversættelse af teksten til et let og forståeligt dansk.

Kritik af den rene fornuft er en udfordring på mange niveauer. Alle er enige om værkets afgørende betydning for moderne europæisk filosofi, men begrundelserne er forskelligartede, sågar indbyrdes modstridende. Kritik af den rene fornuft er ikke selvforklarende og kan ikke blot læses som skrevet står, men kræver at blive fortolket.

Martin Heidegger er en af det 20. århundredes største tænkere. Hans hovedværk ‘Væren og tid’ er blandt de mest betydningsfulde værker i den nyere filosofi og er siden udgivelsen i 1927 blevet en klassiker. Det er samtidig et komplekst og sværttilgængeligt værk. Denne bog er introducerer værket.

Immanuel Kant levede i den daværende tyske by Königsberg (i dag Kaliningrad) i perioden 1724-1804 og er mest kendt for sin almengyldige regel om, hvordan vi skal behandle hinanden. På den måde grundlægger han en moralfilosofi, som vi stadig kan lære af, men han var ikke mindre toneangivende på det erkendelsesteoretiske felt. Han bekendtgør, at det ikke er erkendelsen, der retter sig efter objekterne, men objekterne, der retter sig efter erkendelsen, hvorfor vi mennesker både anvender sanser og forstand, når vi erkender. Det er Kant, der er bogens centrale person, men naturligvis er der tilbageblik og udblik også på andre filosoffer og filosofiske retninger. Endelig kan bogen bruges som en guidebog til Kantlokaliteter i Kaliningrad og omegn, og det er den første af slagsen, da huset, hvor Kant gjorde tjeneste som huslærer, først for nylig er gjort til museum. Det er biografi, filosofi og geografi spundet sammen om Kant og hans værker. Uddrag af bogen Det handler i henhold til Kant altså om at komme ud af umyndigheden, og den bevægelse fra det umyndige til det myndige er den afgørende vending. Det er spørgsmål om at bruge sin forstand, hvilket kræver en vis portion mod. Kants kritik her fokuserer på den umyndighed, som vi alle let kan falde ind i, og her handler det ikke om tilegnelse af en paratviden eller udenadslære, men om en aktiv tænkning og brug af det tillærte til at blive selvstændig og kreativ, så der kan iagttages en myndighed og et mod til at virke for sit samfund. Ethvert individ i samfundet har pligt til at udføre en funktion, som baserer sig på gennemtænkte handlinger og fornuftige beslutninger, og her gælder det om at demonstrere en fordomsfri tilgang til fællesskabets sammenhæng og ethvert menneskes berettigede plads i samfundet. Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale og er ansat på Silkeborg Bibliotek som husfilosof. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

Immanuel Kants sidste dage er Thomas De Quinceys berygtede portræt af den store tyske filosofs liv og levned. De daglige rutiners monotoni er humoristiske bravurnumre og varmer op til den uundgåelige finale.

Bogen diskuterer Martin Heideggers forhold til politikken, den historiske betydning af nazismen samt kulminationen på metafysikken – alt sammen set gennem ”kunstens” prisme, i overensstemmelse med Heideggers udlægning af den græske technê – der både oversættes med ”viden” og ”kunst”. Indledning ved Esben Korsgaard Rasmussen

I korte tekststykker, der fortæller om samtiden og den betydning de fik for den, portrætterer Stefan Zweig to af det 19. århundredes helt store personligheder - den russiske forfatter Fjodor Dostojevski og den tyske filosof Friedrich Nietzsche.

Stefan Zweig (1881-1942) var en østrigsk forfatter, dramatiker og journalist. Han voksede op i Wien i et velhavende, jødisk hjem, studerede filosofi og litteraturhistorie og blev som ung forfatter del af de avantgardistiske kredse. I 1920’erne og 30’erne var han en af Europas førende forfattere. Zweig havde, som pacifist, med gru oplevet Første Verdenskrigs rædsler. Da Hitler kom til magten, slog han sig ned i England og rejste derfra videre til USA og Brasilien. I fortvivlelse over Europas fremtidsudsigter begik han og hans hustru selvmord i 1942.

Den essentielle biografi for den, som ønsker at forstå filosoffen, der forudså – og søgte løsninger på – vores egen problemfyldte tid.

Georg Brandes' berømte introduktion til Friedrich Nietzsches tænkning, som medvirkede til at slå filosoffens navn fast i det europæiske åndsliv.