Søgeresultater: 10

Karl Aage Rasmussen er klassisk komponist, men har efterhånden også et større forfatterskab bag sig, herunder en række bøger om komponister: Robert Schumann, Gustav Mahler, John Cage, Johann Sebastian Bach og senest Pjotr Tjaikovskij. Nu er turen kommet til en ny komponistbiografi om nok en af de helt store: Johannes Brahms.

Historien om komponisten Robert Schumann og hans ulykkelige liv; hans næsten 'romanagtige' livshistorie, fra barndommen over en stormfuld ungdom med en forbudt forelskelse i musiklærerens datter, hans karriere som musiker og komponist, hans kærlighedsliv og siden hans endeligt på et asyl for sindslidende. Hertil kommer passager om hans musik og om hans skæbne som komponist: at blive betragtet som progressiv og moderne, mens han endnu levede, og siden - efter sin død - at blive betegnet som konservativ traditionsvogter. Karl Aage Rasmussen er komponist og professor og har bl.a. tidligere udgivet bøgerne Kan man høre tiden?, Har verden en klang? og Den kreative løgn - 12 kapitler om Glenn Gould.

Villy Sørensens introduktions- og programartikler om Richard Wagner (1813-83) fra såvel Bayreuth som Den Jyske Opera. Bogen rummer desuden Wagners eget skrift »Kunsten og revolutionen« i Villy Sørensens oversættelse.

Få komponister har haft så stort betydning for musikhistorien som tyske Ludwig van Beethoven (1770-1827), der i 2020 kan fejre 250-års jubilæum. BEETHOVEN: DEN SYMFONISKE MESTER er en grundig indføring i Beethovens musikalske univers.

I "J.S. Bachs kirkekantater. Forkyndelse i ord og toner" beskriver og analyserer musikforsker og dr. phil Peter Ryom nogle af de værker af Bach som sjældent bliver opført, nemlig kirkekantaterne. Bogen er inddelt i tre dele. Første del omhandler den musikhistoriske baggrund for Bach. Anden del beskriver kirkekantaterne mens tredje del beskæftiger sig med Bach som komponist. Det er et grundigt og fascinerende værk, der henvender sig til alle, der ønsker en dybdegående indføring i de historiske, musikalske og æstetiske sider af Bachs kantater. t Peter Ryom (f. 1937) er en dansk musikforsker og dr. phil. Han står bag udgivelsen af en række bøger om musikhistorie og analyser af klassiske værker og han er blevet kendt verden over for sin nummerering af Vivaldis værker, som bruges som international standard. I en årrække var Ryom desuden leder og tilrettelægger af en række klassiske musikprogrammer på Danmarks Radio.

Som komponist rager Ludwig van Beethoven op over stort set alle andre i musikhistorien, og flere af hans værker har opnået nærmest mytologisk status, fx Skæbnesymfonien, Måneskinssonaten og Den Niende. Som menneske fascinerer han ikke mindst på grund af sin karakter, herunder sit berømte temperament, og sin tragiske skæbne: Allerede som 26-årig begyndte hans problemer med hørelsen og med tiden blev hans døvhed næsten total, således at han både blev afskåret fra sin omverden og hæmmet voldsomt i udøvelsen af sin kunst. At han alligevel, selv i de sidste år, formåede at skabe store og vigtige værker, vidner om den overmenneskelige vilje, der boede i ham. I denne første større biografi på dansk fortæller Lewis Lockwood historien om dette unikke menneske. Om hans liv og virke, og om den musik, han frembragte. Og om den tid han levede i, en epoke, hvor napoleonskrigene satte sit voldsomme præg på Europa, og hvor den fremblomstrende romantik satte nye standarder for filosofien, litteraturen og, ja, musikken. Lockwood fortæller bredt, indlevet og vidende, og selv der, hvor emnet bliver mere teknisk, nemlig når musikken skal analyseres, formår han at gøre stoffet tilgængeligt, så almindelige læsere kan være med. Som en anmelder af den tyske udgave skrev i Die Welt: »Man behøver ikke kunne læse noder for at forstå Lockwoods nodeeksempler og synspunkter.«

Den første letoverskuelige biografi om en af alle tiders største komponister, Johann Sebastian Bach, om hans liv og værk, påvirkninger og indflydelse.

Karl Aage Rasmussen, født 1947, er en af de fremmeste repræsentanter for dansk moderne kompositionsmusik; men han har også fået et anseligt publikum til sine efterhånden mange bøger om klassisk musik gennem flere århundreder. - Nu er turen kommet til Georg Friedrich Händel, hvis liv og værk han i vanlig veloplagt stil beskriver, lige fra Händel i 1685 bliver født i Halle, allerede som syvårig begynder at få undervisning i orgelspil, i 1703 kommer til Hamburg, bliver violinist ved operaen og begynder at komponere, i første omgang arier og kantater. Han roder sig ud i en duel i 1704, den overlever han; i 1705 uropføres hans første opera, ALMIRA, den første af de ikke mindre end 45, han komponerede; i 1706 rejser han først til Firenze, dernæst til Venedig og Rom og rejser i de følgende år rundt i Europa på fastlandet. I 1710 rejser han til London, hvor han slog sig ned og boede indtil sin død i 1759. Her komponerede han operaer, oratorier, kammermusik, orgelkoncerter, marcher, concerti grossi, orkesterværker, fx de to suiter WATER MUSIC og MUSIC FOR THE ROYAL FIREWORKS, tilsammen en kolossal produktion, som for store deles vedkommende stadigvæk spilles og opføres og nyfortolkes verden over.

Da Richard Strauss den 11. juni 1914 fyldte 50, var det som sin tids førende tyske musikpersonlighed, der få år forinden med ”Salome”, ”Elektra” og frem for alt kæmpesuccesen ”Rosenkavaleren” havde revolutioneret tysk opera som ingen anden siden Richard Wagner. Men Første Verdenskrigs udbrud få måneder senere efterlod ikke blot det gamle Europa i opløsning, det kom også til at sætte helt nye dagsordener for kunst og musik, og dem var den underfundige romantiker Strauss ikke uden videre en del af. Efter nazisternes magtovertagelse i 1933 var han til gengæld den betydeligste tyske kulturpersonlighed der ikke valgte at flygte, og det gjorde nazisterne god propagandamæssig brug af. Alligevel spidsede konflikterne mellem regimet og den egenrådige komponist mere og mere til, og før sin død i 1949 nåede Strauss at se den store tyske musikkultur blive lagt i ruiner.

Den liflige musik er det første samlede portræt på dansk nogensinde af én af 1900-tallets mægtigste og mærkeligste kunstnerskæbner. For midt i den store historie og de musikalske op- og nedture står Strauss i 150-året for sin fødsel i høj grad stadig som et mysterium, et yderst privat menneske, der i sidste ende lader til blot at have haft et eneste ønske med tilværelsen: at få fred til at skabe musik. Fortællingen om ham handler også om, hvor svært det kan være.
 
 

Komponisten, digteren, dirigenten og polemikeren Richard Wagner (1813-83) står i 200-året for sin fødsel som en af europæisk kulturs mest kontroversielle, indflydelsesrige og tiljublede skikkelser. Hans operaer spilles over hele verden, og hvert år i august er Bayreuth Festspillene, som han selv grundlagde og som er helliget hans værker, Tysklands centrale kulturbegivenhed. Hans efterkommere er det tætteste moderne tysk åndsliv kommer et kongehus. Men samtidig kaster hans egne antisemitiske skrifter og nazisternes senere brug af hans værker en skygge som aldrig går væk.

”Børn, skab nyt!” er en indføring i Wagners liv og værk med alle dets monumentale og fascinerende modsætninger, en refleksion over Wagner som kunstner og som menneske og et bud på hans betydning i dag. For Wagner skabte ikke blot musik, litteratur, festspil og festspilhus, han udviklede også sin egen måde at være kunstner og til på. Den kan vi stadig lære af.

Jakob Levinsen (f. 1960) er kritiker, oversætter og debattør, har siden 1984 skrevet om musik, litteratur, film og kulturpolitik i Morgenavisen Jyllands-Posten, Berlingske og Weekendavisen og er jævnligt benyttet som kommentator i tv og radio. Han har skrevet og bidraget til adskillige bøger om bl.a. klassisk musik, amerikansk kultur og Tolkien. www.jlevinsen.wordpress.com.