Søgeresultater: 7

Det er både morsomt og alvorligt, når Johannes Møllehave i DET ENDER GODT taler om livet og døden, sorgen og håbet. Møllehave har flere gange selv været tæt på at dø, og han har oplevet mange mennesker dø. I DET ENDER GODT fortæller Møllehave om tabet af forældrene og hustruen Herdis, om sorg og trøst og om sine forventninger til evigheden. "Tak, tak, tak ... Den bedste Møllehave-bog i mange år", skrev Weekendavisen, mens Berlingske gav bogen 5 stjerner og kaldte den en "fremragende interviewbog".

"Her lades al kedsomheden ude... Marmoreret med sprælske indfald, forbløffende kombinationer og hverdagstræk, der drager et helt univers med sig."
- Mogens Lindhardt, Kristelig Dagblad

"Der er gods i de 24 prædikener. Det er godt, at Møllehave minder os om, at han først og fremmest er præst. En klog og kærlig præst."
- Hans Sølvhøj, Aktuelt

"Den klogeste bog, jeg har læst i flere år ... Med sin frodige forstand, omfattende viden, hjertelige menneskelighed og suveræne sprogkunst har han dokumenteret prædikenen som en kunstnerisk genre ... Johannes Møllehave er så livsbekræftende, at det er til at tude af glæde over!"
- Jørgen Thorgaard, Berlingske Tidende

"Det vidunderlige ved prædikanten Møllehave er netop, at han så naturligt forstår at forene det, som mange andre ikke har kunnet forene på en ægte måde."
- Peter Kemp, Politiken

"Johannes Møllehave prædiker vist altid for en fuld Virum Kirke. Han er et tilløbsstykke. De bedste af sine prædikener lader han trykke - nærværende samling er hans tredie ... Og folk læser dem i toget og på storebæltsfærgen uden at blues ved, at det er prædikener, de sidder med ... Men når det for en gangs skyld som her, er en ordentlig prædikant - en hæderlig teolog og en god formidler - der får status som succes-prædikant, er det så ikke godt nok? På grund af Johannes Mølleshave kommer det kristne evangelium vel et stykke videre og grundigere omkring end det ellers ville være kommet?"
- Svend Erik Jørgensen, Information

"Fortælle-talentet bærer stærkt i den ny samling prædikener ... "Det er et under at kunne se og høre og sanse. Det er et under at være menneske." Sagt så kort som her kunne det lyde som om dette var en prædikensamling for de vellykkede. Det er ikke tilfældet - den forkynder netop livsmod for de mislykkede."
- P.G. Lindhardt, Jyllands-Posten

"Hvor kærlighed bor" er 60 udvalgte prædikener, der dækker det meste af kirkeåret.

"Kan berige såvel troende som ikke-troende. Møllehaves udlægning af evangeliets kærlighedsbudskab tales ind i verden af i dag og ind i verdenslitteraturens erfaringsunivers."
- Hans Andersen, Jyllands-Posten

"Johannes Møllehave er en fængslende prædikant, en fremragende formidler af livsvisdom ... Møllehave forærer rundhåndet sin læser muligheder for at få øjnene op, blive et mere opmærksomt menneske - og mere overbærende med andre og sig selv."
- Johannes Værge, Weekendavisen

"Det særlige ved Møllehave er ikke så meget hans sociale engagement, som det er den fond af anekdoter og litterært stof, prædikanten trækker på. Og det er ikke bare klassikerne, Kierkegaard og Grundtvig, men også de nye ... Man behøver ikke være kirkegænger for at hente livsvisdom og livsglæde ud af dem."
- John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet

10 salmer og 11 prædikener, der er udvalgt så de følger kirkeåret fra 1. juledag til 23. søndag efter Trinitatis.

Den forbandede bevidsthed
Lys i mørke
Glædens fløjte
Vil du være rask?
Da Judas sad model til Jesus

Det er nogle af overskrifterne på prædikernerne i Fuglen, blomsten og barnet.
Temaet i samtlige prædikener er det evangeliske ord: "Frygt ikke". En opfordring, som kun giver mening, hvis man husker den, der sagde det, selv led den frygteligste skæbne og selv vidste, hvad han gik imøde. Opfordringen er ikke sagt i naivitet eller i tiltro til, at livet ikke også rummer både det frygtelige og det forfærdende, men sagt af kærligheden selv, når den kendte sin egen afmægtighed.
I en salme fra Det Gamle Testamente står der, at Gud både er der, hvor vi er mest lykkelige, og der, hvor et menneske har mest lyst til at sige: "Gid mørket ville skjule mig og dagen blive nat omkring mig" - dvs. der, hvor vi er mest fortvivlede.
Kun på baggrund af den erfaring at Gud både er i glæden og i forfærdelsen giver sætningen "Frygt ikke" mening.

"Til trøst" tager sit udgangspunkt i et brev, Søren Kierkegaard skrev mellem jul og nytår 1847 til sin brors kone, Henriette Kierkegaard, som havde pådraget sig en håbløs sygdom, der bandt hende til sengen resten af livet. Johannes Møllehave læser dette brev og lukker det op ved hjælp af Kierkegaards opbyggelige taler og særligt "Kjærlighedens Gjerninger", som han netop havde udsendt, da han skrev brevet.

Samtidig med at bogen er en læsning af dette brev, rummer den også en nutidig sjælesørgers erfaringer og overvejelser. "Til trøst" er et forsøg på at bringe trøst og opmuntring i vore dage.

"Det er en af de mest trøsterige bøger, jeg mindes at have læst, og det er uden tvivl Møllehaves bedste bog til dato ... Jeg mindes ikke at have læst en bog af Møllehave, der til trods for mængden af indfald er præget af så stor ro."
- Lars Tjalve, Kristeligt Dagblad

"Møllehaves utrolige spændvidde og erfaringsrigdom gør ham til en af de mest inspirerende kristne argumentatorer jeg kender til. Han er et menneske, der altid taler op til tilhørerne og kvalificerer det han rører ved. Hans tolkninger øser lige tvangfrit af dagligdagens tildragelser som af verdenslitteraturen."
- Bettina Heltbert, Politiken