Søgeresultater: 10

Immanuel Kant levede i den daværende tyske by Königsberg (i dag Kaliningrad) i perioden 1724-1804 og er mest kendt for sin almengyldige regel om, hvordan vi skal behandle hinanden. På den måde grundlægger han en moralfilosofi, som vi stadig kan lære af, men han var ikke mindre toneangivende på det erkendelsesteoretiske felt. Han bekendtgør, at det ikke er erkendelsen, der retter sig efter objekterne, men objekterne, der retter sig efter erkendelsen, hvorfor vi mennesker både anvender sanser og forstand, når vi erkender. Det er Kant, der er bogens centrale person, men naturligvis er der tilbageblik og udblik også på andre filosoffer og filosofiske retninger. Endelig kan bogen bruges som en guidebog til Kantlokaliteter i Kaliningrad og omegn, og det er den første af slagsen, da huset, hvor Kant gjorde tjeneste som huslærer, først for nylig er gjort til museum. Det er biografi, filosofi og geografi spundet sammen om Kant og hans værker. Uddrag af bogen Det handler i henhold til Kant altså om at komme ud af umyndigheden, og den bevægelse fra det umyndige til det myndige er den afgørende vending. Det er spørgsmål om at bruge sin forstand, hvilket kræver en vis portion mod. Kants kritik her fokuserer på den umyndighed, som vi alle let kan falde ind i, og her handler det ikke om tilegnelse af en paratviden eller udenadslære, men om en aktiv tænkning og brug af det tillærte til at blive selvstændig og kreativ, så der kan iagttages en myndighed og et mod til at virke for sit samfund. Ethvert individ i samfundet har pligt til at udføre en funktion, som baserer sig på gennemtænkte handlinger og fornuftige beslutninger, og her gælder det om at demonstrere en fordomsfri tilgang til fællesskabets sammenhæng og ethvert menneskes berettigede plads i samfundet. Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale og er ansat på Silkeborg Bibliotek som husfilosof. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

'At være sig selv' er en introduktion til forfatterskabet af den danske teolog, filosof og forfatter Søren Kierkegaard (1813-1855). Bogen er til enhver, der har lyst til at stifte bekendskab med Kierkegaards tænkning og værker uden nødvendigvis at vide noget om ham på forhånd. Den giver et bredt overblik over Kierkegaards forfatterskab, hvis den læses fra ende til anden, men da hvert kapitel behandler et bestemt tema, kan de enkelte kapitler også læses selvstændigt.

Søren Kierkegaard præsenterer os for ikke mindre end 18 opbyggelige taler forholdsvist tidligt i forfatterskabet, og det vil sige, at vi er i den del af hans værker, der betegnes som religiøse. Det er samtidig ensbetydende med, at Kierkegaard står ved det skrevne og ikke lader et pseudonym være den ansvarshavende, som ellers er tilfældet med mange af hans udgivelser. Talerne forkynder, formidler og forklarer kristendommen eller Jesu budskaber, og vi præsenteres for fortællinger og historier fra Bibelen, der på eksemplarisk vis perspektiverer begreber som tvivl, godhed, sandhed og naturligvis tro med frelse. Når Kierkegaard bruger betegnelsen opbyggelige taler, så er det, fordi det netop er tanker og beskrivelser, der automatisk fører til refleksion og eftertænksomhed, og dermed er det enkelte menneske allerede i gang med en form for opbyggelse. Guiden giver således et indblik i og overblik over talerne, så man er bedre rustet, når man vil læse Kierkegaard selv.

Syv er et tal, der har været betragtet som et magisk eller helligt tal, og i det gamle Grækenland kunne man da også pege på syv mænd, der efter sigende var særligt vise. I det hele taget har det været mænd, der har repræsenteret visdommen eller filosofien igennem historien, og det må der en kvinde til at rette op på. Bogen om de syv vise kvinder af idéhistoriker og forfatter Lise Søelund er svar på den provokation, og de omtalte kvinder står bestemt ikke i skyggen af vismændene, for de har både tænkt store tanker såvel som kæmpet store kampe for deres køn og medsøstre. De filosofiske kvinder er Diotima af Mantinea, Hypatia af Alexandria, Hildegard af Bingen, Mary Wollstonecraft, Madame de Stäel, Hannah Arendt og Simone Weil, og som det anes, er de fra forskellige lande og historiske epoker, men fælles for dem er deres kærlighed til visdom.

På spring med Kierkegaard gør det muligt at få overblik over og indblik i Kierkegaards tænkning. Bogen fungerer som en usædvanlig brugervenlig dåseåbner til den store tænkers forfatterskab.

Søren Kierkegaards forfatterskab er et eksistentielt kalejdoskop, som virkeligheden er det. Ikke to liv er ens, og ikke to individer anskuer tilværelsen fra samme vinkel, så det er en livslang proces at opdage, tilegne sig og undre sig over de ufattelige, ubegribelige og uoverkommelige forhold og vilkår, som eksistensen er underlagt. I bogen bliver der givet udblik til menneskelivet, indblik i forfatterskabet og tilbageblik på sit eget liv fra Kierkegaards side. Han så det som en bunden opgave at sætte fingeren på det, der værker hos mange mennesker, og gøre dem begribeligt, at der er forskel på at leve i en slags biologisk tilstand og så at være til eller have en tilværelse med en åndelig tilgang. Det er en bog, hvor Kierkegaard får mest muligt at skulle have sagt, hvorfor det ikke er en almindelig introduktion, men en ualmindelig indføring i et liv og en mands omfattende, indsigtsfulde refleksioner.

Kunsten at være menneske af Lise Søelund er en introduktion til den danske teolog, filosof og forfatter Søren Kierkegaard (1813-1855). Bogen er skrevet til den nysgerrige og alment interesserede læser, som har lyst til at stifte bekendtskab med Kierkegaards tænkning og værker uden nødvendigvis at vide noget om ham på forhånd. Bogen giver et bredt overblik over Kierkegaards forfatterskab, hvis den læses fra ende til anden, men da hvert kapitel behandler et bestemt tema, kan de enkelte kapitler også læses selvstændigt. Hvorfor endnu en bog om Søren Kierkegaard? Fordi Kierkegaard er mere aktuel end nogensinde: hans tema om at træffe valg i en tid, hvor et hav af muligheder og manglende retningslinjer kan virke lammende, hans beskrivelse af angst som alment menneskelig og evigt gyldig, hans leg med identiteter, som er skræddersyet den Facebook-tid, vi lever i, osv. Kierkegaards filosofi kan berige vores liv, og hans tanker bør være tilgængelige for alle, der har lyst til at prøve at se tilværelsen gennem hans øjne. Også maleren Asger Jorn (1917-1973) var i perioder stærkt optaget af Søren Kierkegaard. Derfor har vi valgt at lade Kierkegaards tekster spejle i en række af Jorns værker i Museum Jorns Samlinger. Mag. art. Johanne Marie Behrmann har dertil skrevet et kunsthistorisk essay med titlen ”Man skal digte og male for sig selv”. Bogens forfatter, Lise Søelund, har i øvrigt i en årrække afholdt foredrag og studiekredse om Kierkegaards tænkning, og hun har desuden et bredt forfatterskab bag sig. Udgivelsen er støttet af AOF Silkeborg, BDO Silkeborg, Galerie Moderne Silkeborg, Museum Jorn, Silkeborg IF Invest A/S, Skabertrang / Silkeborg Bogtryk og TurismeSilkeborg. Bag Forlaget Campus Bindslevs Plads står samarbejdspartnerne TH. Langs HF & VUC, Th. Langs Skole, Kornmod Realskole, Handelsskolen – Silkeborg Business College, Silkeborg Medborgerhus, Den Kreative Skole og Silkeborg Bibliotekerne. Fakta om bogen Lise Søelund: Kunsten at være menneske. En introduktion til Søren Kierkegaards tænkning. Med 13 gengivelser af Asger Jorns værker og et kunsthistorisk essay af mag. Art Johanne Marie Behrmann. Redaktion Per Hofman Hansen, Cecilie Laskie og Lars Bornæs. Forlaget Campus Bindslevs Plads, 2013.

Den græske filosof Epikur levede i perioden 341-270 f.Kr, og det meste af sit liv boede han i Athen. Han var ikke en helt almindelig filosof, for han ønskede at demonstrere sin filosofi ved den måde han levede på snarere end ved stive teorier. Han fik snart tilnavnet den filosofiske havemand, fordi hans liv og virke altid foregik i hans have, hvor han holdt skole og drøftede det gode liv med sine studerende. I eftertiden blev den epikuræiske filosofi udlagt som en søgen efter nydelse og velbehag, men faktisk advarede Epikur mod det umådeholdne og anbefalede i stedet at holde sig på den gyldne middelvej mellem for lidt og for meget. Bogen har Epikur som den centrale person, men tidligere og samtidige tænkere samt efterfølgernes refleksioner over epikuræismen inddrages også. Endelig er der den lille ekstragevinst ved bogen, at man tillige kan bruge den som en filosofisk guide til alle de filosoffer, der har befundet sig i Athen samt en berømt apostel ved navn Paulus, så man med bogen i hånden ikke blot bliver filosofisk og teologisk bevandret, men også vil kunne vandre fra det ene fysiske minde om en eller flere filosoffer til det andet. Uddrag af bogen Jeg har dvælet ved mange græske filosoffer og også nogle af de få filosofiske romere, og nu er turen kommet til Epikur eller den filosofiske havemand, som jeg kalder ham. Det gør mig, hver gang jeg har læst om ham, varm om hjertet, når jeg hører om hans filosofiske havekollektiv, hvor der var plads til alle, og et sådan kollektiv må alle med lyst til at tænke og tale ønske sig at være en del af. Derfor er jeg nu i Athen for at formidle tankerne fra den havemand, der gjorde det til sit livs ideal at være filosofisk i samvær med andre. Han ønskede ikke total uafhængighed fra livets glæder, men advarede alligevel mod for stor afhængighed af de samme glæder, så det gjaldt om at finde et liv i al stilfærdighed og tilbagetrukkethed, hvor man kunne være i ro med sine tanker og tillige sine venner. Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale og er ansat på Silkeborg Bibliotek som husfilosof. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

Om begrebet ironi med stadigt hensyn til Sokrates er Søren Kierkegaards magisterafhandling, der udkom i 1841, og som ikke oprindeligt indgår i hans samlede værker, men efterfølgende er den blevet til en del heraf, idet den står som det andet værk i de samlede værker. Det er derfor ikke så let læst som mange af Kierkegaards andre skrifter, da det er en akademisk afhandling, men netop derfor er det godt med en guide hertil. Det hele handler, som titlen antyder, om den græske filosof Sokrates, og hvordan ironien med Sokrates holder sit indtog i verden eller bliver en særlig måde at kommunikere på. Kierkegaards oprindelige intention med afhandlingen var at kritisere den ironiske tilgang til tilværelsen, men undervejs i sin afhandling bliver Kierkegaard selv klogere på begrebet ironi og ender med at anerkende ironi som en vigtig tilgang til en god dialog, hvis altså man anvender ironien seriøst.

En enkel og gedigen indføring i Thoureaus tanker. En spændende naturfilosof, der har megen fælles tankegods med Rousseau. En kærkommen replik til det moderne menneskes fortravlede og forbrugsorientrede tilværelse.