Søgeresultater: 9

For 1000 år siden gjorde Harald Blåtand os kristne. Omkring år 1500 kom Luther og gjorde os til protestanter. Og nu, 500 år senere, flytter vi igen de religiøse hegnspæle. Statskirken er ved at miste fodfæstet, og google-buddhismen tager over. Eksemplerne på den nye form for åndelighed er mange – fra Sanne Salomonsens universelle energier over Christian Stadils gode karma til personlig udvikling for mødre med inspiration fra Dalai Lama. Og perspektiverne er kolossale: Vi er i gang med den største omvæltning i de religiøse værdier i 500 år. Men i modsætning til de to første reformationer kommer forandringerne denne gang nedefra – fra danskernes personlige religiøsitet. DEN TREDJE REFORMATION fortæller om de store omvæltninger, vi er vidne til, og om, hvor troen er på vej hen i dagens Danmark.

Når vi prøver at forstå den kinesiske kultur historisk og aktuelt, er vi henvist til at betjene os af begreber, der dybest set er uløseligt forbundet med den vestlige civilisations historie. Begreber som "religion" og "filosofi" har ikke umiddelbart noget direkte modstykke i den kinesiske kulturs historie. Kan man nærme sig disse emner på en måde, som respekterer den kinesiske kontekst og de fundamentale kategorier, som den historisk har udmøntet sig i? Det er Klaus Bo Nielsens projekt med denne bog at male på så stort et lærred, at der er plads til den "kinesiske vinkel". En historisk organiseret fremstilling af de kinesiske religioner, fra oldtid til i dag, sættes ind i en større sammenhæng af kosmologi, livsanskuelse og tænkning, for bedre at kunne rumme den kinesiske kulturs egne fundamentale kategorier og kompleksitet. Med afsæt i en præsentation af kinesisk kosmologi og arkaisk religion giver bogen en grundig fremstilling af de tre store "skoler" i den kinesiske kulturs historie: kongfuzianisme, daoisme (taoisme) og buddhisme. Men er der tale om "filosofi" eller "religion"? Begge dele; både kongfuzianismen og daoismen kan sammenlignes med store flodsystemer, hvor strømmen undertiden deler sig i flere løb, for siden at flyde sammen igen. Det er traditioner, som har givet afsæt både til en tænkning, der ligger nærmest den vestlige kategori "filosofi", og til forestillinger, der nærmere ligner "religion". Kinesisk religion og livsanskuelse er struktureret på en måde, som giver god plads til denne kompleksitet. Bogen afrundes med en fremstilling af moderne folkereligion, som den praktiseres i dag.

Det gælder ikke blot om at finde grunde for den holdning, man allerede har. Det gælder om at nå sandheden, mener Kai Sørlander. Den sandhed, som vore rationelle begrundelser kan bære. I sine forsøg på at finde svarene og sandheden foretager han deduktive nærlæsninger af Biblen og Koranen, af Jesu og Muhammeds ord og handlinger og sammenstiller disse med fortolkninger og ’brugen’ af de religiøse skrifter, som den kommer til udtryk i aktuelle problemstillinger, levemåder og argumentationer, der rejser politisk diskussion i Danmark i disse år.

Det muslimske tørklæde har de seneste år bragt sindene i kog i store dele af Europa. Ikke mindst i Danmark, hvor 'tørklædestriden' udfolder sig med stærke udtalelser om tilslørede kvinder i det offentlige rum. "Tørklædet som tegn" sætter tilsløring i et historisk og internationalt perspektiv og belyser tørklædets betydning som kulturel markering ud fra en antropologisk, en teologisk og en etnografisk synsvinkel. I bogen vises det bl.a., at beskrivelsen af tørklædet som udansk og kvindeundertrykkende føjer sig ind i en lang tradition for at udgrænse det fremmede med henblik på at konstruere et billede af os selv. Desuden stilles der skarpt på den kristne kulturs egne kønsspecifikke normer for tildækning af kroppen: blandt andet har sløret også i dansk sammenhæng fungeret som tegn på ærbarhed og været en positiv identitetsmarkør. Er muslimske kvinders tørklæder da en udfordring af demokratiske værdier, af ideen om kønnenes ligeberettigelse og individets selvbestemmelse? Disse spørgsmål sættes i relief gennem analyser af mediedebatten i lande, der repræsenterer andre modeller for samspillet mellem det religiøse og det politiske liv: Tyskland, Frankrig og Tyrkiet. "Tørklædet som tegn" giver således læseren gode forudsætninger for at forholde sig kritisk til debatten om sameksistens eller konflikt mellem kulturer i den nye globale virkelighed.

Forfatteren fokuserer på de mange ligheder mellem verdens religioner fremfor de forskelle, som ellers får mest opmærksomhed. »Det er ikke et informationstungt opslagsværk, men i en bred, causerende form fortælles mere direkte fremsættende end spørgende om religiøse udtryksformer med eksempler fra mange kultursammenhænge, men med stadige henvisninger til vesteuropæiske, kristne forhold. Bogen er uden oplæg til undervisning i form af spørgsmål eller opgaver, men vil alligevel være mest egnet til fællesgennemgang fra 6.-7. klassetrin. I forbindelse med emne- og projektarbejder kan bogen give et igangsættende overblik.« - Jens Verner Nielsen, lektørudtalelse. Dansk BiblioteksCenter

I dag opfatter mange mennesker sig som religiøse, uden at de dermed nødvendigvis tilslutter sig den kristendom, der i Vesten igennem to årtusinder har været den dominerende religion. Bogen rejser ikke mindst spørgsmålet om, hvorvidt oplysningen, sekulariseringen og demokratiseringen, der satte ind for et par århundreder siden, virkelig har distanceret os fra arven fra den kristne religion, eller om sekulariseringen snarere må ses som en konsekvens af kristendommen selv.Hvis man ønsker et indblik i den filosofiske og idehistoriske baggrund for denne diskussion, så er Religionens fremtid og dens dialog mellem to af nutidens største filosoffer et godt sted at starte

Om fælles træk ved overtro og tro. Bogen rummer en række eksempler på overtro og tro, men der er også eksempler på, at der er tale om de samme grundelementer. Den politiske magt og den historiske udvikling er afgørende for, hvad der bliver kaldt overtro og tro. Flemming Madsen Poulsen har også skrevet "Tro på tværs" om fællestræk i religioner. "I læsevenlig form og i korte tematiske kapitler viser han forskellige eksempler på, hvad der kan være tro, og hvad der kan være overtro... Viser hvordan der kan være glidende overgange mellem tro, ritualer, traditioner, symbolik og overtro.... Udmærker sig ved at forholde sig åbent, spørgende og reflekterende til fænomenet... Bogen er meget indbydende med sin overskuelighed, fine illustrationsmateriale og bokse med fremhævet information. Ellen Lind Jensen, lektør, Dansk Biblioteks Center "En spændende bog... godt gennemarbejdede fremstilling til undervisning i 7.-10. klasse... grundbog i forbindelse med projektopgaveskrivning... Flemming Madsen Poulsens bøger er generelt interessante, sprogligt godt skrevet, og det faglige niveau er helt i top." Heidi Friborg Christophersen, Folkeskolen

Umiddelbart er religion en gåde. Hvordan lykkes det at overbevise folk om radikalt usandsynlige påstande som, at en mand fra Palæstina var guddommelig, at mennesker af lav kaste skabtes af det mytiske urmenneske Purushas fødder, og at visse sygdomme skyldes, at en usynlig blæksprutte er trængt ind i kroppen? Det er jo, hvad kristne, hinduer og nogle folk på Salomonøerne i det sydlige Stillehav faktisk tror. I Religion - i psyke og samfund kigger to religionsforskere indad i den menneskelige hjerne, tilbage i menneskets udviklingshistorie og ud på verdens mangfoldige religiøse praksisser for at forstå og beskrive det mangesidige og mærkværdige fænomen religion. Der stilles skarpt på fællestræk og forskelle, og på baggrund af menneskets evolution indkredses den drivkraft, der får menensker over hele verden til også i dag at bruge enorme ressourcer på at udføre tilsyneladende meningsløse ritualer - og får dem til at acceptere afsavn som faste og nul sex, besværligheder som lange vandreture og udenadslære og lidelser som omskæring og selvpiskning. Bogen leverer dermed på en gang det store overblik over et af menneskelivets mest komplekse og forbløffende fænomener og en frisk analyse fra kognitionsforskningens frontlinje.

Moderniteten truer det muslimske samfund. Perversion, respektløshed, materialisme og ugudelighed vælter ind fra det moderne Vesten - hvis man skal tro den fundamentalistiske muslim. Men han kæmper mod et fantom. Det moderne og det sekulære er ikke identiske. Religion er nok amoderne, men behøver ikke at være antimoderne. Og det moderne ligner ikke sig selv længere.Denne bog leverer en idéhistorisk analyse af forholdet mellem religion og modernitet og påpeger, at den senere tids blodige konflikt mellem islamisme og vestlig modernitet ikke blot er ulykkelig, men også paradoksal. For netop inden for de sidste to årtier har det moderne antaget en selvindskrænket form, der principielt er fuldt forenelig med religion: Vor tids modernitet giver plads til, at det moderne ikke skal og ikke kan dække alt.Modernitet og religion definerer kernebegreberne og fortæller, hvorfor totalitarismer som nazisme, stalinisme og fascisme er en del af moderniseringen, men ikke er moderne. Den gør det desuden klart, hvorfor menneskerettighederne ikke kan have et religiøst grundlag - og hvorfor Karl Marx' religionskritik må revurderes.