Søgeresultater: 56

Litteraturforsker F.J. Billeskov Jansens introduktion til Søren Kierkegaard, hvor analyse og tekstudgivelse går hånd i hånd og tilsammen skaber en tekstkritisk og original formidling af den store filosofs liv og tanker. F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

Ved at fortæller sin historie i Biblen og den kirkelige forkyndelse fortæller Gud også menneskenes historie og bringer dermed mening ind i en verden, hvor absurditeten råder.

Synspunktet danner grundlag for den teologiske tænkning, som Johannes Sløk oprindeligt lagde frem element for element i "Teologiens elendighed" (1979), "Det religiøse sprog" (1981), "Den kristne forkyndelse" (1983) og "Da Gud fortalte en historie" (1985).

I "Guds fortælling – Menneskenes historie" samles elementerne for første gang i ét bind.

Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet.

Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

"Et hovedværk i det tyvende århundredes tænkning." – Biskop Kjeld Holm

"Asalooq lod sin fætter stille sig bag ved ham, idet han dækkede ham med sin krop, thi han havde en ganske særegen amulet. Han var født med sejrsskjorte, og den havde hans moder givet ham til amulet, fordi den gjorde ham usårlig. Forgæves skød eqqilik'erne nu alle deres pile, de prellede blot af mod hans pels og gjorde ham intet. En gang stak Kumallaasi uforsigtigt hovedet frem, men blev straks såret i kinden, og Asalooq skældte ham ordentligt. Men Asalooq selv lod roligt eqqilik'erne udskyde alle deres pile, og da de ikke havde flere, hav han sig til at beskyde dem og dræbte dem alle. Derpå vendte de tilbage til teltlejeren igen og myrdede alle kvinder og børn, og det var gjort roede de glade hjem."

Fjerde og sidste del i serien af myter og sagn, som polarfosker Knud Rasmussen i sin tid indsamlede fra alle dele af Grønland. Med forord og efterskrift af forfatter og grønlandskender Jørn Riel (f.1931). I perioden 1902-1921 indsamlede polarforsker Knud Rasmussen myter og sagn fra sine ekspeditioner i Grønland. Forfatter Jørn Riel har samlet de bedste i seriens fire bøger. Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

Om sagnkongen Odyssevs' eventyrlige oplevelser under sin 10-årige hjemfærd fra Troja til fødeøen Ihtaka, hvor hans hustru Penelope er belejret af griske bejlere.

Morten Pontoppidan, (1851-1931,) var dansk forfatter, præst og højskolemand og desuden en ivrig formidler af kristendommen. En formidling, der altid stod i relation til den på daværende tid givne politiske og kirkepolitiske kontekst. Oprindelig var han grundtvigianer, men med sin kulturåbenhed og sit syn på personlig og kirkelig frihed gjorde han op med denne fløj og fattede i stedet stor sympati for den frembrydende liberalteologi. Han var desuden bror til Henrik og Knud Pontoppidan.

Søren Kierkegaard er berømt verden over som den vigtigste danske filosof til dato og forfader til eksistentialismen. Hans tekster er elegante og evigtgyldige, men kan indimellem være svære at forstå selv for folk, der er velbevandrede i filosofiens verden. Med denne lille og overskuelige bog viser professor Johannes Sløk, hvad Kierkegaards anliggende var, og gør således Kierkegaard tilgængelig for alle, der interesserer sig for ham og hans filosofi. Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

I "Nicolaus Cusanus og hans filosofiske system" undersøger Johannes Sløk en forsømt strømning fra renæssancen, nemlig den han kalder ‘tænkning‘. Den tyske teolog og filosof Nicolaus Cusanus (1401-1464) skrev en lang række tekster om kirken, Gud, mennesket og filosofien. Johannes Sløk har med støtte fra Statens humanistiske forskningsråd udgivet en analyse af Nicolaus Cusanus‘ filosofiske system på basis af hans epistemologiske afhandling "De beryllo" fra 1458. Bogen indeholder desuden en oversættelse af teksten til et let og forståeligt dansk.

Platon var en af de største filosoffer nogensinde, og for at forstå moderne filosofi bliver man nødt til også at have et grundlæggende kendskab til hans ideer. I "At læse Platon" beskriver professor Johannes Sløk Platons tanker om dialogen, sproget, ideerne, mennesket og staten. Platons ideer har haft indflydelse på idehistorie og filosofi i over to årtusinder og er stadig yderst relevante i dag.

Birgit Erup har med "Sex og single" skrevet en højaktuel brugsbog til kvinder, der vælger at leve deres liv alene - men som stadig ønsker at have en indholdsrig tilværelse fyldt med alle de gode ting, som den individuelle kvinde ønsker at omgive sig med; blandt andet sex og venskaber.

Birgit Erup (f. 1941) er en dansk forfatter og journalist, der i en længere periode arbejdede for ugebladet SØNDAG, og er kendt for sine samfundsrelevante bogudgivelser. Erups bibliografi indeholder blandt andet bøger, der omhandler alderdommen og det at blive ældre, singletilværelsen, sex, familieliv og skilsmisse.

I vikingetiden samledes man om bålene om aftenen og fortalte sagn om de store nordiske guder, Odin, Thor, Freja og alle de andre. I første bind af "Nordiske gudesagn" fortæller Niels Jensen blandt andet om Thors rejse til jætternes rige, Udgård, om hvordan det lykkedes aserne at få bundet Fenrisulven, og hvordan det gik til, at den listige Loke stjal Frejas smykke. Niels Jensen (f. 1927) er en dansk forfatter, der har skrevet et væld af børne- og ungdomsbøger om Danmarks historie, bibelhistorie og nordisk mytologi. Han debuterede i 1971 med "Da landet lå øde", og sidenhen er det blevet til 37 bøger.

Denne bog går bag om forskellige aspekter af livets grundvilkår set i et nyreligiøst perspektiv. Grundlaget for bogen er den kanalisering, som forfatter Tove Kofoed modtog i 1993. Her gav tre kosmiske individer hende hver deres udlægning af, hvordan mennesket bedst mulig forholder sig til bløde værdier som tillid, kærlighed, ærlighed m.m. Den kanaliserede tekst efterfølges af Tove Kofoeds egen uddybning af emnet og letforståelige anvisninger på, hvordan man integrerer denne indsigt i sin hverdag samt forslag til meditation.

Tove Kofoed har mange års erfaring med healing, clairvoyance og terapi. Hun underviser i meditation og psykiske evner og har desuden rådgivet og undervist virksomheder og institutioner i bl.a. samarbejde. Tove Kofoed ejer og leder Clairvoyancevejleder Skolen og er flere gange blevet brugt som clairvoyant på tv. Hun er forfatter og medforfatter til en række bøger om emnet.

De nordiske gude- og heltesagn er fortalt fra mor og far til deres børn i over 1000 år, og engang troede man på, at guden Tor var på færde, når det lynede og tordnede... Her får du hele historien om ham og alle de andre nordiske guder – samlet i en bog, der er nem at læse alene eller højt for dine forældre.
Robert Fisker (1913-1991) var en dansk forfatter, der ofte skrev bøger med et historisk indhold og om gude- og heltesagn for børn. Fisker arbejdede som fabriksarbejder, kontorist og endelig lærer.

De nordiske gude- og heltesagn er fortalt fra mor og far til deres børn i over 1000 år, og engang troede man på, at guden Tor var på færde, når det lynede og tordnede... Her får du hele historien om ham og alle de andre nordiske guder – samlet i en bog, der er nem at læse alene eller højt for dine forældre. Robert Fisker (1913-1991) var en dansk forfatter, der ofte skrev bøger med et historisk indhold og om gude- og heltesagn for børn. Fisker arbejdede som fabriksarbejder, kontorist og endelig lærer.