Venner! Engang skulle vi have dem for hele livet. I dag skifter vi ud og rydder op i dem med et par hurtige klik på Facebook. For venskabets tidligere livslange
forpligtelse af loyalitet og fortrolighed erstattes i den digitale tidsalder ofte af kortvarige og overfladiske relationer. Men uanset naturen af vores venskaber gælder det gamle ordsprog stadig: Vis mig dine venner, og jeg skal sige dig, hvem du er. I dag er det måske mere sandt end nogensinde.
I "Venskab. Det gode mellem mennesker" gør filosof og idehistoriker Jonas Holst regnskabet op for vores venskaber. Det gør han både ved at undersøge begrebets idehistoriske betydning og udvikling fra Sokrates til Hannah Arendt. Og ved at analysere nogle helt særlige venskaber fra det 20. århundredes populærkultur, heriblandt Bilbo og Gandalf i "Ringenes herre" og Tore og Janus i "Den kroniske uskyld". Til slut giver han sit bud på, hvad det er, der gør venskab så universelt. Og hvorfor vi gerne vil indgå i venskaber, selvom de ikke nødvendigvis holder hele livet.
