Søgeresultater: 20

Forholdet mellem kristne og jøder i Danmark fra 1849 til begyndelsen af det 20. århundrede.

Spørgsmålet om fri abort fremkalder stadig mange forskellige følelser og hidsige debatter. Og diskussionen om de etiske problemer i forbindelse med abort foregår som aldrig før. De nye muligheder: fostervandsprøver, moderkageprøver, reagensglasbørn og fosterreduktioner kan være svære at rumme, og de er medvirkende til den fortsatte diskussion.

Men uanset hvor forstyrrende diskussionen måtte være for den, der står og skal træffe en afgørelse i sit eget liv, er det vigtigt i et humanistisk samfund, at debatten om retten til liv og afbrydelse af liv aldrig forstummer.

"Abort i 25 år" belyser de historiske, nutidige og nye aspekter af abortproblematikken. Den er skrevet af mænd og kvinder med forskellige erfaringer og holdninger, men som alle har beskæftiget sig fagligt med abort.

Bogen er redigeret af Birgit Petersson, Karin Helweg-Larsen og Lisbeth B. Knudsen.

Birgit Petersson er speciallæge i psykiatri og lektor i medicinsk kvindeforskning ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet. Hun har i en mange år besvaret spørgsmål om kvinders sundhed i ALT for damerne og har desuden udgivet en lang række bøger om emnet.

I 1950'erne oplevede Bente Hansen pludselig, at nogen var bekymret for tidens afkristning. Selv oplevede hun ingen ugudelighed, for hun boede midt i det vestjyske bibelbælte, hvor Indre Mission og Grundtvigianisme var yderpunkter og ramme. Hvordan gik det senere? Har fraværet af gudstro bidt sig fast? Eller bragte ugudeligheden nye åbninger i troslivet?

Bogen skildrer bl.a. forholdet mellem de danske kirkelige retninger og jøderne i den første halvdel af det 20. århundrede indtil oprettelsen staten Israel.

Bogen behandler forholdet mellem kristne og jøder i perioden fra udstedelsen af denne anordning, som ofte er blevet kaldt Det jødiske Frihedsbrev, indtil Grundloven i 1849 gennemførte den fulde religionsfrihed.

Måske praler vi ikke af at se porno. Men porno er verdens største kulturområde. Dens sprog og virkemidler påvirker kunst og litteratur, og porno har fundet vej til reklamer, tegneserier og ugeblade. Med frigivelsen af billedpornoen den 1. juli 1969 blev Danmark det første land i verden, hvor man kunne nyde bøger og film med seksuelle aktiviteter, når man fik lyst. Porno var nu ikke et nyt fænomen. Faktisk har der eksisteret porno i mange hundrede år. Men legaliseringen i 1969 og senere internettet sprængte alle dæmninger, og bølgerne gik højt. Endnu i dag diskuterer vi, om pornoen er frisind eller overgreb.

Demokrati og velfærdsstat, nazisme og jødehad. Alt sammen følger det i hælene på den rodebunke til reformationen, som vel ikke engang Vorherre kan hitte rede i. Mange af os tror sågar, at det var den kriseramte munk Martin Luther, som slog de 95 teser mod kirkens afladshandel op på kirkedøren i Wittenberg og dermed for evigt forandrede alt mellem himmel og jord. Men det er løgn og latin - det var pedellen, der gjorde det. Gudskelov kan Bo Kristian Holm, ganske systematisk teolog ved Aarhus Universitet, skabe lidt orden i det herrens til roderi.

Antologien beskæftiger sig med den tidlige Nietzsche-reception blandt seks fremstående danske og tyske forfattere og filosoffer.

Debattør og samfundsforsker Bjørn Thomassen går i rette med fejringen af 500-året for reformationens udbrud. Thomassens ærinde er ikke religionskritisk, men at lukke op for en ny og mere mangfoldig fortælling om de kulturelle, videnskabelige og kirkelige rigdomme, ressourcer og grupperinger, vi bør lære at kende som en del af historien om tiden før og efter reformationen. Renæssancen skal genopdages.

En biografi om den danske reformator Peder Palladius (1503-1560), der studerede teologi hos Martin Luther og blev Sjællands første lutherske biskop. I bogen tegnes et billede af en handlekraftig og morsom, men også streng mand, der var med til at ændre Danmarkshistorien.

I denne samling studier behandles tanker og billeddannelser i Kingos salmer. Bogens sidste del beskæftiger sig med Kingos efterliv i litteraturen og den danske menighed.

Bogen handler om en vigtig side af den udvikling i kultur og samfund, som reformationen førte med sig: præstegården.