Søgeresultater: 9

Eksisterer Gud? Har mennesket en fri vilje? En udødelig sjæl? Hvordan er forholdet mellem sjæl og legeme? Hvad er meningen med livet? Hvad er ondt og godt, rigtigt og forkert?

Siden oldtiden har filosofferne diskuteret disse spørgsmål, og omfattende tankebygninger er blevet rejst for siden at styrte i grus. Ifølge Ludwig Wittgenstein skyldes det hverken problemerne eller filosofferne selv, men at vi misforstår problemernes sproglige natur.

Jørgen Husted (f. 1947) er lektor i filosofi ved Aarhus Universitet. Han har udgivet flere bøger om kendte filosoffer – blandt andet Søren Kierkegaard og Ludwig Wittgenstein.

Med sine epokegørende studier inden for områder som erkendelsesteori, metafysik, fysik, geometri og psykologi satte den franske filosof René Descartes en helt ny dagsorden for europæisk tænkning og videnskab. 350 år efter hans død er ikke mindst hans opfattelse af den menneskelige bevidstheds natur stadig en udfordring for filosoffer, naturforskere, dataloger og psykologer og for mennesker, der anfægtes af moderne videnskabelig og teknologisk kultur. Bogen er en spændende introduktion til Descartes filosofi og kan læses af lægmand såvel som folk, der er velbevandrede i filosofiens verden.

Syv er et tal, der har været betragtet som et magisk eller helligt tal, og i det gamle Grækenland kunne man da også pege på syv mænd, der efter sigende var særligt vise. I det hele taget har det været mænd, der har repræsenteret visdommen eller filosofien igennem historien, og det må der en kvinde til at rette op på. Bogen om de syv vise kvinder af idéhistoriker og forfatter Lise Søelund er svar på den provokation, og de omtalte kvinder står bestemt ikke i skyggen af vismændene, for de har både tænkt store tanker såvel som kæmpet store kampe for deres køn og medsøstre. De filosofiske kvinder er Diotima af Mantinea, Hypatia af Alexandria, Hildegard af Bingen, Mary Wollstonecraft, Madame de Stäel, Hannah Arendt og Simone Weil, og som det anes, er de fra forskellige lande og historiske epoker, men fælles for dem er deres kærlighed til visdom.

På spring med Kierkegaard gør det muligt at få overblik over og indblik i Kierkegaards tænkning. Bogen fungerer som en usædvanlig brugervenlig dåseåbner til den store tænkers forfatterskab.

Om årsagen, princippet og enheden præsenterer os for renæssancens største filosof, italieneren Giordano Bruno (1548-1600), der blev henrettet for sine dristige tanker om tankens frihed og et nyt verdensbillede. Bogen, der regnes for Brunos hovedværk fra 1583, er forsynet med en meget grundig indledning om Brunos spændende og begivenhedsrige liv og en nøgle til forståelse af teksten. Selve værket er udformet som en dybsindig og underholdende dialog om det nye og det gamle verdensbillede og tanken om det uendelige og naturen som guddommens spejl. Centralt står renæssancens opfattelse af verdens-sjælen, som gennemstrømmer alt stof og dermed også betinger menneskets relation til naturen. De vigtige emner brydes ofte af humoristiske eksempler, der gør teksten let at gå til for den almindelige læser og byder også på stof til den engagerede filosofistuderende.

Aksel Haaning (f. 1959) er uddannet mag.art. i middelalderens latin og ph.d. i Videnskabsstudier. Aksel Haaning er forfatter til en romanen Tre skridt fra livet og har siden udgivet en række anmelderroste faglitterære bøger. I 2016 udkom det store værk "Jung. En stemme fra dybet".

"Siden midten af 1990‘erne har Aksel Haaning præsteret et af landets mest dybtgående faglitterære forfatterskaber med middelalderens filosofihistorie i særdeleshed og den europæiske kulturarv i almindelig-hed som omdrejningspunkt." – Rune Engelbreth Larsen

Med denne bog udgives for første gang i Danmark en forskningsbaseret introduktion til USAs store, klassiske tænker, Ralph Waldo Emerson (1803-82).

Bogen diskuterer Martin Heideggers forhold til politikken, den historiske betydning af nazismen samt kulminationen på metafysikken – alt sammen set gennem ”kunstens” prisme, i overensstemmelse med Heideggers udlægning af den græske technê – der både oversættes med ”viden” og ”kunst”. Indledning ved Esben Korsgaard Rasmussen

Erasmus af Rotterdam var den store stjerne i reformationstidens Europa. Hans utrættelige forsvar for humanisme og lærdom prægede politik, pædagogik og kunst, og han forstod som ingen anden at udnytte mulighederne i den gutenbergske medierevolution – i sin levetid stod han alene bag en femtedel af alle udgivelser. Når han rejste rundt til kontinentets storbyer, samledes tidens kunstnere og forfattere omkring ham: Hans Holbein, Albrecht Dürer, Thomas More og også Martin Luther, som han endte i en rasende fejde med. Men Erasmus var også en enspænder, der trivedes bedst alene i sit bibliotek. Han forsagede enhver politisk bevægelse og foretrak eftertænksomhed frem for splid. Men i takt med, at flyvebladenes overskrifter begyndte at råbe højere og højere og religionsstridighederne tog til, blev hans pacifistiske, internationale idealer kontroversielle og skabte ham mange fjender.

Ethvert samfund har en spændende og broget historie og i mangt og meget står vi på skuldrene af De Gamle. I De tre vise mænd er det arven fra de store filosoffer, der præsenteres, og Lise Søelund giver et indblik i, hvordan Sokrates, Platon og Aristoteles har banet vejen for de tanker, der stadigvæk er fundamentet i Vesten.