Asger Baunsbak-Jensen kommer i pamfletten Din kirke med en stærk appel til de mange, der opstiller til menighedsrådsvalgene. De, der vælges til november, har ansvaret for folkekirkens fremtid. De skal ikke blot tage sig af de praktiske opgaver, men også være fortrolige med kirkens sjæl og have blik for såvel kirkens traditioner som dens udvikling.