Søgeresultater: 130

Pessimisme er noget trist noget. Alting kan altid blive endnu værre; også selv om tilværelsen allerede er ganske nederdrægtig. I sortseerens livslede er der ikke megen opmuntring at hente. Men måske er pessimisme slet ikke så slem, som vi gør den? Ifølge Per Jepsen, filosofisk lyseslukker ved Aarhus Universitet, bør vi faktisk glæde os over evnen til at finde håret i suppen. Uden den risikerer vi at ende som ukritiske jubeloptimister, for hvem livet er lutter lagkage. Vi skal vove at ødelægge den gode stemning for at få øje på alt det, der altid kan blive lidt bedre.

Med TOLV TILTALER ønsker Sørine Gotfredsen at inspirere læseren til at spekulere over, hvad der er på færde i vor tid og i vort indre. Også set i lyset af det almægtige, der både binder os til jorden og skaber udsyn til himlen. Dette er dog ikke prædikener. Det er tiltaler, der skal skabe forståelse for, at en del af vore mange overvejelser angående os selv og begivenhederne i verden, kan blive for trange, hvis vi glemme at tage højde for, at vi står i forhold til noget større. "Det er mit håb, at disse tiltaler vil blive tilegnet i en vis inderlighed og føre til erkendelse af, hvor meget vi mennesker deler. Også uanset hvor ofte vi måtte være uenige om samfundet og det politiske og moderniteten, og hvad det vil sige lige nu at bo i Danmark. Vi lever i lidt risikofyldte tider, hvor der kan opstå dybe kløfter mellem os, fordi vi vænner os til at dyrke forskellighederne og rettighederne og ønsket om at blive æret som netop mig. Men vi må ikke lade opbrud og individuelle modsætninger fylde for meget. Vi må ikke miste forståelse for, hvor vigtigt det er på trods af alt at høre sammen i en befolkning og i et land og i sidste ende i forhold til den sandhed, som ingen af os kan sætte nøjagtige ord på. For når det kommer til stykket, har vi alle det vigtigste til fælles, nemlig, at vi er sat på jorden af den samme magt." (Fra forfatterens forord) SØRINE GOTFREDSEN (f. 1967) er præst, debattør og forfatter til flere bøger, bl.a. "At leve med Kierkegaard" (2011), "Løft blikket – nåde i narcissismens tid" (2015) og "Fri os fra det onde" (2017). Udkommer 6. november 2018.

"Min karriere er blevet et spørgsmål om at leve et liv, som jeg selv har det godt med. Når mit liv ikke længere er sjovt, må jeg videre. Til hvad? Se, det har jeg ingen langtidsplaner om. Langtidsplaner tror jeg ikke på. Muligheden skal gribes, når den er der. I nuet. Fremtiden skabes af de beslutninger, jeg tør træffe hen imod den. Det handler om at tage ansvaret eller om at lade andre tage det for mig."

Baseret på egne erfaringer som karrierer kvinde, og et personligt sammenbrud, beretter Elieen Klitvad hvordan, hun ved at være bevidst om sine valg, har taget hånd om sit liv og sin karrierer.

Elieen Klitvad (f. 1961) arbejder blandt andet med både strategisk og operationelt med organisationsteam og lederudvikling og faciliterer af forandringsprocesser, talent- og forandringsprocesser samt toplederrådgivning.

I teori og praksis kommer bogen med bud på, hvordan folkekirken kan imødekomme interessen for eksistentielle spørgsmål.

Hans Raun Iversen sammenfatter 44 års studier i emnet praktisk teologi i denne lærebog til faget Praktisk Teologi. Bogen kan også bruges som en håndbog.

Den tyske frankfurterskole-filosofs sene hovedværk.

Hans Gregersen tegner et historisk portræt af den sidste katolske biskop i Børglum, Stygge Krumpen. Stygge Krumpen var en farverige mand, der ikke levede det, man i dag vil forbinde med et kristent liv. Han boede på herregårdene Voergård og Sæbygård med sin elskerinde Elsebeth Gyldenstierne, Bonde Due Munks tidligere hustru, og han var desuden kendt som en grisk og brutal visionær.



Stygge Krumpen var en af hovedkræfterne bag sammensværgelsen mod Christian 2., som han efter reformationen selv kom til at dele fængsel med. Historien om Stygge Krumpen er så spændende og dramatisk, at man næsten skulle tro, der var tale om en roman. Hans Gregersen (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har flere gange taget orlov fra arbejdet som skolelærer i Solrød og Sæby for at researche sine bøger. Gennem tiden er det blevet til over 60 bøger om vidt forskellige emner. Hans Gregersen har både skrevet biografier, børne- og ungdomsbøger, rejsebøger samt historiebøger for børn og voksne.

13-årige Karin har været på besøg hos sin morfar i sommerferien. Morfaren har udsat hende for incest, og hun har skyldfølelse og føler sig forkert, da hun kommer tilbage i skole. Da hun møder Lars igen, bliver hun forelsket i ham, og nu bliver det måske lidt lettere at snakke om problemerne.



"Knus mig hårdt" er en selvstændig fortsættelse af "Mellem os". Den danske forfatter Kirsten Mejlhede Krog (f. 1925) er uddannet sygeplejerske med speciale i børnepsykiatri. Kirsten Mejlhede Krog har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger, hvoraf mange sætter fokus på børn, der på den ene eller den anden måde har det svært. På den måde hjælper Kirsten Melhede Krogs bøger med at bryde tabuer om for eksempel spiseforstyrrelser, udviklingshæmmede børn, mobning og psykiske lidelser hos børn.

Ole E. Christiansens "Det afhuggede hoved" er en gendigtning af den bibelske historie om kvinden og enken Judit, som sætter sig ud for at overliste hærføren Holo og derved redde sin hjemby, Bytul. Men for at det skal kunne lykkes, får hun brug for al sin dristighed og alt sit mod - for det er ikke nogen nem opgave, der venter hende! Den danske forfatter Ole E. Christiansen (f. 1935) er uddannet lærer og har arbejdet som både lærer og skolebibliotekar. I 1964 udgav han sin første faglitterære bog under titlen "Rummet og stjernerne" om astronomi for børn, og i 1976 fik Christiansen sin romandebut med bogen "Slaven Ajan", som han selv illustrerede. I 1979 modtog han Danmarks Skolebibliotekarforenings børnebogspris, og netop børnebøgerne har igennem hele Christiansens forfatterskab været i centrum. Det er blandt andet kommet til udtryk med bøgerne "Skjolds mærkelige rejse" (1998) og den todelte serie "Heksen fra Orini" (1984).

En illustreret fagbog om helgendyrkelse i dansk kirkeudsmykning i middelalderen. Om hvad de forskellige helgener stod for og hvordan man kan kende dem fra hinanden på afbildinger, og om deres betydning for kirkegængere i middelalderen. Bendt Gammeltoft-Hansen (1932-2008) var opfostret i et kirkeligt miljø som søn af en sognepræst, og han blev ved det kirkelige resten af livet. Både som komponist, organist og kantor i forskellige kirker, men også som en berømt dansk klokkenist. Han skrev tolv bøger af både skøn- og faglitterær art, og et tilbagevendende tema i de historisk orienterede værker var klokkespillet i dets mange varianter fra middelalderen og frem. Det gælder, hvad enten vi taler hans fagbøger, romaner eller mange artikler i tidens løb.

Det bliver en kamp mellem nogle vanvittige fanatikere og udvalgte af byens andre borgere, da kristne i Åby vil have smidt præstens ulovlige hustru og datter ud af byen. Men ung kærlighed bekæmpes ikke så let. Ved hjælp fra landsbyens hedning, en kirkebrand og biskoppens købmandssind slår præsten og hans familie tilbage imod fanatikerne.

Ole E. Christiansens historiske bogserie "Historien om et sted" er en serie bestående af 10 bind. Hvert af seriens bind dykker ned i en spændende historisk periode og fortæller en historie fra netop denne tid. Serien kommer blandt andet omkring jernalderen, pesten, industrialiseringen og anden verdenskrig. Den danske forfatter Ole E. Christiansen (f. 1935) er uddannet lærer og har arbejdet som både lærer og skolebibliotekar. I 1964 udgav han sin første faglitterære bog under titlen "Rummet og stjernerne" om astronomi for børn, og i 1976 fik Christiansen sin romandebut med bogen "Slaven Ajan", som han selv illustrerede. I 1979 modtog han Danmarks Skolebibliotekarforenings børnebogspris, og netop børnebøgerne har igennem hele Christiansens forfatterskab været i centrum. Det er blandt andet kommet til udtryk med bøgerne "Skjolds mærkelige rejse" (1998) og den todelte serie "Heksen fra Orini" (1984).

Den franske forfatter Albert Camus' (1913-1960) filosofiske essay udkom på fransk i 1942 og fremstår i dag som en nøgle til forståelsen af begreberne absurditet og eksistens i hans forfatterskab. Den danske oversættelse er fra 1960.