Søgeresultater: 5

"Den dobbelte arv" behandler og klargør det afgørende og allestedsnærværende forhold mellem det kristne og det verdslige, ånd og natur, den kristne og den humanistiske arv i Europas kulturhistorie.

Bogen består af syv kapitler, der hver især behandler et afgørende emne inden for den europæiske kultur; der er kapitler om grundlaget for den moderne diskussion om natur, om Hildegard af Bingen og middelalderens religiøse verdensbillede, den sagnomspundne læge og naturfilosof Paracelsus og hans tanker om naturens lys, ligesom bogens første store kapitel handler om danskernes forhold til natur og religion med forfatteren Thøger Larsens (1874-1928) kendte sange i centrum. Bogens afsluttende kapitel er viet til udforskningen af ideen om det onde som det godes modsætning, dualismen som kamp mellem lysets og mørkets magter, kort sagt: Den kristne forestilling om Antikrist, roden til alt ondt.

Aksel Haaning (f. 1959) er uddannet mag.art. i middelalderens latin og ph.d. i Videnskabsstudier. Aksel Haaning er forfatter til en romanen Tre skridt fra livet og har siden udgivet en række anmelderroste faglitterære bøger. I 2016 udkom det store værk "Jung. En stemme fra dybet".

"Siden midten af 1990‘erne har Aksel Haaning præsteret et af landets mest dybtgående faglitterære forfatterskaber med middelalderens filosofihistorie i særdeleshed og den europæiske kulturarv i almindelig-hed som omdrejningspunkt." – Rune Engelbreth Larsen

Efter at reformationen havde fejet op efter middelalderens mere udvendige former for kristendom og gjort gudsforholdet til et individuelt anliggende, forsvandt mange af troens synlige markører ud af kirke og samfund, blandt andet helgenerne.



Erling Agergaards skildring af helgenvæsenets betydning i Danmark er en original vinkling på et stykke dansk middelalderhistorie. Det er kun et fåtal af de danske helgener, der beskrives i bogen, som har opnået at blive saligkårede, og paveligt kanoniseret. Den største gruppe danske helgener er de såkaldte lokale helgener eller sognehelgener.



Emnet er imidlertid ikke kun historisk. Det har både nutidige og dynamiske facetter. Helgenkåringer finder stadigvæk sted, ligesom der også i dag er mennesker der oplever, at helgener taler til dem på et spirituelt plan. Men det taler vi ikke om – i Danmark. Erling Agergaard (f.1951) er forfatter og højskoleleder. Han har undervist i dansk, historie og religion samt udgivet en række bøger om kirkehistoriske og ikonografiske emner.

For første gang bliver den danske middelalderfilosofi beskrevet i sin helhed. Sten Ebbesens redegørelse starter i år 1170 og fortæller om filosofiens vilkår i Danmark i middelalderen, hvilke udenlandske universiteter de danske filosoffer benyttede, teologien og filosofiens samspil, de okkulte videnskaber, logikken og grammatikken. Endvidere fortæller bogen om de enkelte filosoffer, der bar filosofien frem i Danmark, heriblandt Martin, Boethius og Tue fra Viborg. Sten Ebbesen (f. 1946) er professor emeritus ved Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet. Hans primære forskningsområder er middelalderens filosofi og græsk og latin. Han har blandt andet bidraget til trilogien "Den danske filosofis historie" med bindet "Dansk middelalderfilosofi".

En illustreret fagbog om helgendyrkelse i dansk kirkeudsmykning i middelalderen. Om hvad de forskellige helgener stod for og hvordan man kan kende dem fra hinanden på afbildinger, og om deres betydning for kirkegængere i middelalderen. Bendt Gammeltoft-Hansen (1932-2008) var opfostret i et kirkeligt miljø som søn af en sognepræst, og han blev ved det kirkelige resten af livet. Både som komponist, organist og kantor i forskellige kirker, men også som en berømt dansk klokkenist. Han skrev tolv bøger af både skøn- og faglitterær art, og et tilbagevendende tema i de historisk orienterede værker var klokkespillet i dets mange varianter fra middelalderen og frem. Det gælder, hvad enten vi taler hans fagbøger, romaner eller mange artikler i tidens løb.

Denne bog beskæftiger sig med Bernhard af Clairvaux’ teologi og er som sådan den første af sin art på dansk.