Søgeresultater: 93

Berlingske Tidende skrev: "Bluitgens store fortjeneste er, at han i et mundret dansk genfortæller den samme nuancerede og kontrastrige Muhammed, som også de muslimske kilder lægger for dagen. Med de præmisser, forfatteren lægger for dagen, taler vi altså om en bog, der i allerhøjeste grad er lykkedes.” Information: ”Kåre Bluitgens bog om Muhammed er et opdragelses- eller dannelsesprojekt. Og en velskrevet og nødvendig bog.” Jyllands-Posten: ”Bluitgens bog er skrevet på godt, enkelt og letflydende dansk.” Kristeligt Dagblad: ”Bluitgens skildring af Muhammed hviler på de ældste muslimske kilder, og hans sammenskrivning er så afgjort en gennemlæsning værd. Der er god mulighed for at få et bredere kendskab til den muslimske traditions egen opfattelse af Muhammed.” Politiken: ”I ”Koranen og profeten Muhammeds liv” er det nærmest manden selv, der taler. Og både børn og voksne kan lytte med.”

Erasmus af Rotterdam var den store stjerne i reformationstidens Europa. Hans utrættelige forsvar for humanisme og lærdom prægede politik, pædagogik og kunst, og han forstod som ingen anden at udnytte mulighederne i den gutenbergske medierevolution – i sin levetid stod han alene bag en femtedel af alle udgivelser. Når han rejste rundt til kontinentets storbyer, samledes tidens kunstnere og forfattere omkring ham: Hans Holbein, Albrecht Dürer, Thomas More og også Martin Luther, som han endte i en rasende fejde med. Men Erasmus var også en enspænder, der trivedes bedst alene i sit bibliotek. Han forsagede enhver politisk bevægelse og foretrak eftertænksomhed frem for splid. Men i takt med, at flyvebladenes overskrifter begyndte at råbe højere og højere og religionsstridighederne tog til, blev hans pacifistiske, internationale idealer kontroversielle og skabte ham mange fjender.

Stefan Zweigs klassiker om renæssancetænkeren Erasmus af Rotterdam i ny, flot oversættelse. Et stolt og vægtigt forsvar for humanisme, åbenhed og tolerance.

Det her er den vilde, men sande fortælling om en blot 11årig dreng, Roald, som bliver en del af en radikal religiøs bevægelse i 90’erne. Som ensom søn af Bornholms yngste mor søger Roald tilflugt i sin egen fantasi, og hans barske barndom er starten på en grænsesøgende ungdom i Rønne, hvor han går fra ungdomspræst til sektleder. Roald er en ung radikaliseret teenager, der forsøger at hverve andre unge til at blive en del af en af landets dengang mest ekstreme Pinsekirker, hvor korsvandringer, tungetale, helbredelser og sataniske psykoser er en del af hverdagen. Bogen skildrer 10 år af Roalds liv som en del af en sekt, og den er kulminationen på hans livslange søgen efter både et fællesskab og en forklaring på den mystik, der flyder i hans slægts blod.

Hella Joof er elsket for sine film og bøger. I Tvilling Yndling Grævling – en selv(hjælps)biografi fortæller hun for første gang sin samlede historie. Bogen er blevet en gribende, morsom, ærlig og skarp beretning om, hvem Hella Joof er, hvad hun er rundet af, og hvordan hun håndterer livet.

I bogen fortæller Lotte Heise om barndommen, der var med til at forme troen, om den guddommelige musik og salmerne og om vigtigheden af medmenneskelighed og smil.

I Evighedsblikket møder du som læser en beskrivelse af, hvad der forstås med evighed, og du hører om, hvordan de to mystikere Johannes Anker Larsen og Emmanuel ”Sunyata” Sørensen har levet livet med et åbent evighedsblik. Vi får indblik i deres vidt forskellige livshistorier og måder at gribe hverdagens udfordringer an på. Og vi hører, om de giver os håb og henvisninger til at åbne dette evighedsblik i tilfælde af, at det skulle være lukket i.

Dietrich Bonhoeffer var en af de mest markante og vedholdende stemmer i den kirkelige opposition imod det tyske naziregime. Han både talte, skrev og handlede i opposition til nazismen, og han blev som konsekvens heraf fængslet og senere kort før krigens afslutning henrettet.

Carl Henrik Koch har skrevet flere bøger om Søren Kierkegaards banebrydende filosofi, men i denne bog tager han et skridt tilbage i tiden og ser på den mand, hvis filosofi havde en afgørende indflydelse på Kierkegaards religiøse tankegang. Adolph Peter Adler var både filosof og præst, men er langt mindre kendt end sin arvtager. Kierkegaard så ham imidlertid som så vigtig en tænker, at han i 1846-1847 skrev Bogen om Adler. Selvom bogen først blev udgivet efter forfatterens død, så han den selv som et skæringspunkt i hans eget forfatterskab.

Bogens fortællinger handler om de store ting i livet: om håb og glæde, om afsavn og fortvivlelse, om op- og nedture. De er fortalt med vid og bid og afslører en sjælden indsigt i menneskelivet.

Som 23-årig brød Deborah ud af et dysfunktionelt ægteskab for at forfølge drømmen om at læse på universitetet og kunne leve som et frit menneske. "Exodus" fortæller om de berusende og dilemmafyldte første år efter hovedpersonens exit fra sekten. Hun kan endelig folde sig ud som den mor, hun gerne vil være, samtidig med at hun skal falde ind i billedet som studerende med et intellekt og en ung kvinde med en krop.

Om begrebet ironi med stadigt hensyn til Sokrates er Søren Kierkegaards magisterafhandling, der udkom i 1841, og som ikke oprindeligt indgår i hans samlede værker, men efterfølgende er den blevet til en del heraf, idet den står som det andet værk i de samlede værker. Det er derfor ikke så let læst som mange af Kierkegaards andre skrifter, da det er en akademisk afhandling, men netop derfor er det godt med en guide hertil. Det hele handler, som titlen antyder, om den græske filosof Sokrates, og hvordan ironien med Sokrates holder sit indtog i verden eller bliver en særlig måde at kommunikere på. Kierkegaards oprindelige intention med afhandlingen var at kritisere den ironiske tilgang til tilværelsen, men undervejs i sin afhandling bliver Kierkegaard selv klogere på begrebet ironi og ender med at anerkende ironi som en vigtig tilgang til en god dialog, hvis altså man anvender ironien seriøst.