Søgeresultater: 37

Spørgsmålet om fri abort fremkalder stadig mange forskellige følelser og hidsige debatter. Og diskussionen om de etiske problemer i forbindelse med abort foregår som aldrig før. De nye muligheder: fostervandsprøver, moderkageprøver, reagensglasbørn og fosterreduktioner kan være svære at rumme, og de er medvirkende til den fortsatte diskussion.

Men uanset hvor forstyrrende diskussionen måtte være for den, der står og skal træffe en afgørelse i sit eget liv, er det vigtigt i et humanistisk samfund, at debatten om retten til liv og afbrydelse af liv aldrig forstummer.

"Abort i 25 år" belyser de historiske, nutidige og nye aspekter af abortproblematikken. Den er skrevet af mænd og kvinder med forskellige erfaringer og holdninger, men som alle har beskæftiget sig fagligt med abort.

Bogen er redigeret af Birgit Petersson, Karin Helweg-Larsen og Lisbeth B. Knudsen.

Birgit Petersson er speciallæge i psykiatri og lektor i medicinsk kvindeforskning ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet. Hun har i en mange år besvaret spørgsmål om kvinders sundhed i ALT for damerne og har desuden udgivet en lang række bøger om emnet.

I bogen vises det hvorledes teologer i Danmark – som ikke direkte var truet af tyrkerne – også lod sig gribe af tyrkerfrygten.

Fri abort blev indført i Danmark 1. oktober 1973. Omkring 50-års jubilæet er der grund til at minde om, at kvindens ret til at vælge ikke kom af sig selv. Der var ildsjæle, som i mange år havde kæmpet for kvindens ret til selv at bestemme, om hun ville have et barn – og hvornår hun ville have det. Og for et bedre sexliv for kvinder og mænd uden angst for uønsket graviditet. Denne bog fortæller om nogle af de mange kvinder og mænd, der deltog i kampen: Folketingsmedlemmerne Inge Fischer Møller og Helle Degn. Socialrådgiveren Tine Bryld. Forfatteren Ulla Dahlerup. Kulturradikale PH og Elsa Gress. Lægen Kirsten Auken. Overklassefruen Jo Jacobsen. Cirkusartisten Fanny Miranda. Lægen Johanne Næser. Revolutionære Marie Nielsen. Forfatteren Thit Jensen. Lægen J. H. Leunbach. Socialisten Chr. Christensen. Sportsstjernen J. P. Müller. "Fagbog om abortens indførelse i Danmark og de personer, der dedikeret og med egne tab kæmpede kampen for kvinders ret til egen krop... Rigtig interessant og velskrevet bog, som virkelig giver plads til eftertanke. De mange beskrivelser af kvinders desperation over at skulle have børn, de hverken kunne holde til at føde, eller havde råd til at brødføde, gør et stort indtryk. Forfatteren brænder for emnet og belyser det rigtig godt". Inger Nygaard Kaad, Dansk BiblioteksCenter. "Den aktuelle bog indeholder mange aspekter af kampen for fri abort og for et bedre sexliv og er absolut læseværdig – ikke mindst for nye generationer, der her kan læse om den lange kamp på feltet, der vedrører alle liv. Og at de opnåede resultater ikke kom af sig selv, ligesom resultaterne kan risikere tilbagefald – ikke mindst, når vi ser ud over landets grænser: Polen, Texas – delstat i USA – og mange andre steder, hvor den fri abort er afviklet eller aldrig så dagens lys. Den fri abort er som mange progressive reformer nødvendig at forsvare. Bogen “Kampen for fri abort – og for et bedre sexliv” giver et glimrende indblik og rids over den lange og seje kamp". Svend Vestergaard Jensen, Socialistisk Information

Ved at følge den franske munk Ansgar tegner forfatter Torben Bramming et levende portræt af den tidlige middelalders Europa og overgangen til kristendom i Danmark.

Tro og samfund i Grønland kaster nyt lys over Egedes mission og belyser, hvordan der også i dag står strid om hans virke. Nogle ser ham som en tyrannisk undertrykker af et oprindeligt folks særegne kultur og som repræsentant for Danmarks kolonisering. Andre betragter ham som en befrier med et nyt menneskesyn, der civiliserede og samlede Grønland og beredte grunden for et moderne velfærdssamfund 300 år senere.

DEN KIRKELIGE GENFORENING I 1920 fortæller en vigtig integrationshistorie, hvor kirken og dens præster spillede en afgørende rolle for det nye samliv mellem Danmark og Tyskland i mellemkrigsårene.

Historien om den glemte kirkehistorie udrulles i bogens ti kapitler af en af fagets udøvere.

I femte og sidste del af serien om den danske filosofis historie ser Carl Henrik Koch nærmere på de syv årtier fra 1880 til 1950, der bliver kaldt positivismens tidsalder. I denne periode var positivismen ganske rigtigt den dominerende strømning i dansk såvel som europæisk filosofi, men forfatteren finder også plads til andre grene af filosofien, der skød frem i løbet af de syv årtier. Filosoffer, videnskabsmænd og andre tænkere som Harald Høffding, Niels Bohr, Alf Ross og Frederik Vinding Kruse bliver undersøgt i forhold til hinanden, deres europæiske samtid og deres forgangsmænd.

"I Danmark møder man overalt hilsener fra en fjern fortid – iøjnefaldende, fordi de ligger højt og meget synligt i terrænet. De er så mange, at de nærmest er blevet en del af vores landskab og virker så hjemlige, at vi straks forstår, vi er i Danmark. Der er to slags af dem. Den ene er de høje, oldtidsfolket byggede gennem 5000 år. Den anden er de landsbykirker, der næsten alle blev bygget for små 1000 år siden."

Mads Lidegaard beskriver danskernes overgang fra den hedenske tro til kristendommen, der måske skete mere glidende, end man senere har forsøgt at få det til at se ud. I bogen diskuteres, hvornår kristningen i virkeligheden fandt sted, og hvor længe kristendommen og hedenskaben eksisterede side om side i Danmark. Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Debattør og samfundsforsker Bjørn Thomassen går i rette med fejringen af 500-året for reformationens udbrud. Thomassens ærinde er ikke religionskritisk, men at lukke op for en ny og mere mangfoldig fortælling om de kulturelle, videnskabelige og kirkelige rigdomme, ressourcer og grupperinger, vi bør lære at kende som en del af historien om tiden før og efter reformationen. Renæssancen skal genopdages.

Danske kvinder fik stemmeret i 1915 og adgang til offentlige embeder i 1921. Men spørgsmålet om Guds ord i kvindemund gav ballade mellem konservative og liberale. Også i kirkens egne rækker fandt mange tanken om kvindelige præster ukristelig, ukvindelig og unaturlig. Først efter mange års tovtrækkeri og flere lovændringer kunne kvinder i 1948 officielt tage ordet fra prædikestolen. Opgøret med kvinden som mandens tavse støtte og kvinders ret til en aktiv udadvendt rolle begyndte med Martin Luthers reformatoriske tanker og tog for alvor til med det spirende borgerlige demokrati i midten af 1800-tallet. I Guds ord i kvindemund. Om køn og kirke gør eksperter rede for kvinders snørklede vej til præstekjolen og kirkens rolle i kampen for ligestilling – fra de første kvindelige prædikanter i 1500-tallet til i dag. Forfatterne analyserer taleforbud, Luthers teologi, præstekonen som ideal, vækkelsernes betydning, Grundtvigs kvindesyn og køn i prædikener, medier og folketing – og undersøger Folkekirkens indflydelse på kvindebevægelse, dansk kultur og demokrati. Guds ord i kvindemund. Om køn og kirke er redigeret af Else Marie Wiberg Pedersen, lektor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet, og udkommer i anledning af 75-året for, at den danske folkekirke tillod kvinder at indtage det ordinerede præsteembede.

Da Mikkel Fønsskov en dag finder en gammel slidt bog, går det op for ham, at der engang foregik en religionskrig i hans lille fynske hjemby. En fattig daglejer har mødt Gud og er blevet hellig. Men han er oppe imod landsbyens egenrådige præst, der vil ændre verden med fornuft og undervisning. Fanatikerne skal udryddes. Konflikten på Fyn var ikke bare lokal. I 1800-tallet begynder oprørske bønder og fattigfolk over hele landet at kræve frihed, lighed og ret til at tro på deres egen måde. De samler sig i en folkelig bevægelse og går imod præstestanden trods trusler om udstødelse og fængselsstraffe. Oprør er beretningen om en kamp, der både splittede og forenede danskerne i en tid præget af ulighed og undertrykkelse. Det er historien om oplysning og fromhed, om land mod by – og om had, magtspil og indre splittelser.