Søgeresultater: 12

Ingemann er en af vore fire store, danske salmedigtere. Han var ikke som Kingo, Brorson og Grundtvig teolog, men en digter, der skrev salmer. Salmerne er på én gang båret af den tro, han havde med sig fra en tryg barndom i en præstegård, og af hans urolige hjerte, spændt ud mellem himmellængsel og forundret kærlig sans for det mindste og det største i naturen. Niels Thomsen, tidligere rektor på Præstehøjskolen, viser i sine tolkninger, hvorledes salmerne giver ord til folkelig religiøs kristendom i Danmark.

Om begrebet ironi med stadigt hensyn til Sokrates er Søren Kierkegaards magisterafhandling, der udkom i 1841, og som ikke oprindeligt indgår i hans samlede værker, men efterfølgende er den blevet til en del heraf, idet den står som det andet værk i de samlede værker. Det er derfor ikke så let læst som mange af Kierkegaards andre skrifter, da det er en akademisk afhandling, men netop derfor er det godt med en guide hertil. Det hele handler, som titlen antyder, om den græske filosof Sokrates, og hvordan ironien med Sokrates holder sit indtog i verden eller bliver en særlig måde at kommunikere på. Kierkegaards oprindelige intention med afhandlingen var at kritisere den ironiske tilgang til tilværelsen, men undervejs i sin afhandling bliver Kierkegaard selv klogere på begrebet ironi og ender med at anerkende ironi som en vigtig tilgang til en god dialog, hvis altså man anvender ironien seriøst.

H.C. Andersens livskunst inviterer dig til at digte dit liv, som H.C. Andersen gjorde det. Det vil sige at gøre dit liv til et eventyr ved at samle inspiration til et magisk og fortryllende liv med udgangspunkt i tolkninger af H.C. Andersens liv og forfatterskab. Eventyrene bliver gendigtet og perspektiveret til det liv, vi lever i dag, og de udfordringer, vi som mennesker står over for, blandt andet i forhold til klima, psykisk trivsel og livsmod. H. C. Andersens eventyr kredser om at finde sig selv som et naturligt, uskyldigt, lystbetonet menneske i stedet for passivt at tilpasse sig og køre på autopilot. Bogen er tilegnet mennesker, der søger nye ideer og livsperspektiver i en ny tid, hvor natur, krig og menneskelig trivsel er i krise. H. C. Andersens liv og eventyr kan give dig ny retning og indhold til det liv, som ligger foran os.

Søren Kierkegaard sætter i værket Philosophiske Smuler fingeren på nogle ømme steder og gør os alle bevidste om, at der er noget, vi skal tænke over, træffe valg omkring og finde løsninger på. Hans relevans for det moderne menneske skyldes dels, at hans pointer er almenmenneskelige, hvorfor det naturligvis må gælde til alle tider og for alle mennesker, og dels at de menneskelige vilkår, som han behandler, er blevet endnu mere relevante, end de faktisk var på hans egen tid. Det er eksistentielle vilkår, der presser sig på, efterhånden som vi modnes og får behov for at blive ansvarlige i vort eget liv. Kierkegaard understreger, at et menneske har muligheder og frihed til at vælge veje i livet, men at det medfører nogle følgetilstande, der er af den mindre behagelige art. Det er dog en kendsgerning, at vil man være sig selv, så må man stå ved den, man er.

"Forholdet til Gud kan aldrig træde i stedet for eller erstatte forholdet til ‘verden‘, thi det er slet ikke i den forstand af ordet noget forhold, men et forholds forudsætning og dermed gylddiggørelse."



I "Da Kierkegaard tav" undersøger Johannes Sløk Søren Kierkegaards eksistentialisme i forhold til Gud og verden og de grundlæggende problemer, der opstår mellem det kristne livssyn og det at være menneske.

Indsigtsfuld bog om Hans Adolph Brorson, pietismen og oplysningstiden af to af landets fremmeste Brorson-kendere. Bogen er smukt illustreret med fotos af Suste Bonnén og Adam Garff.

At lege fremmed det kendte undersøger den teologiske betydning af Kierkegaards litterære leg med Bibelen. Spørgsmålet er: Hvorfor gendigter Kierkegaard de bibelske figurer?

Min kære læser – Kierkegaard i kortform fører os i selskab med Søren Kierkegaard gennem fem fundamentale temaer: Samtiden, Troen, Kærligheden, Selvet og Ytringen. Hvert tema efterfølges af et udvalg af korte Kierkegaard-tekster.

Jørgen Leth kan det hele: Han er digter, filminstruktør, tv-kommentator, cykelsportsekspert, enfant terrible, levemand og æstetiker. At han også skulle være etiker, vil nok overraske mange, men det er faktisk lige det, filosoffen Finn Janning påstår i sin nye bog. Finn Janning argumenterer i sit essay for, at Leth er en gavmild etiker. Han viser, at digterens skrift og liv hænger sammen i kroppen. Og kroppen er det sted, hvor digterens erfaringer sætter sig og spreder sig. Leth er en atletisk og sanselig digter, der konstant afsøger eller udforsker grænserne for det levende. Finn Janning går ind i en personlig og forpligtende dialog med Leths værker og virke, hvilket naturligt fører til en undersøgelse af almene eksistentielle spørgsmål. Hvilket liv er værd at leve? Hvilken betydningen har døden for vores måde at leve på? Hvordan er det muligt at dele personlige erfaringer som noget upersonligt? Bogen er en original læsning af Leth, som henvender sig til en bred gruppe af læsere, hvad enten disse holder af Leth, cykelløb og etik – eller blot vil vide, hvorfor kunst er et spørgsmål om liv eller død.

Da Lord Byrons udgave af den romantiske heltetype nåede Danmark efter hans død i 1824 blev begrebet "det interessante" afgørende for den danske romantismes forståelse af Byrons melankolske, rebelske outsider, der spillede en essentiel rolle i den engelske romantiske litteratur. Kierkegaard var den af de danske forfattere, der kredsede mest om begrebet "det interessante", og ved at sammenligne den byroniske helt med hovedpersonen i Kierkegaards mesterværk Forførerens dagbog åbner Carl Henrik Koch op for en helt ny tolkning af bogen.

Carl Henrik Koch, født 1938, er tidligere docent ved Institut for filosofi på Københavns Universitet. Han har tidligere skrevet bøger om bl.a. Francis Bacon, Søren Kierkegaard og den nyere filosofis historie.

"H.A. Brorson. Pietisme, meditation, erotik" er tredje bind i værket BILLED-SPROG, hvis to første, stærkt anmelderroste bind, "Kristendommens retorik" og "Thomas Kingo. Barok, enevælde, kristendom" udkom hhv. 2009 og 2010.

H.A. Brorson (1694-1764) besidder ikke samme den udadvendte glans som sin barokke forgænger Thomas Kingo. Brorson tilhørte pietismen, 1700-tallets stærke fromhedsbevægelse, og hans verden er indadvendt, lidenskabelig, dybsindig. Den er både poetisk opfindsom og teologisk stringent; gang på gang åbner den sig mod det visionære.

Brorson er barn af en videnskabelig og forstandsklar tidsalder: Oplysningstiden. Skønt Oplysningstid og pietisme ofte klichéagtigt modstilles, er deres mellemværende meget mere inspirerende og overraskende end man skulle tro. Hvis Oplysningstiden udfører en ny, metodisk kritik af den gamle verden, udfører pietismen en tilsvarende gennemlysning af en træt og upersonlig lutherdom. Ikke bare verden, men også menneskesjælen trænger til oplysning!

I indledningskapitlet viser Erik A. Nielsen os den pietistiske bevægelse i al sin tvetydighed. Den var barsk og dømmesyg, men også klarsynet og gennemmetodisk. Senere føjer et stort kapitel på overraskende vis Brorson ind i den kristne meditations stærke tradition. Som poetisk teolog er Brorson uovertruffen; mængder af kristendommens symbolik nyfortolkes hos ham, og bogen kan bruges som leksikon over hele denne ikonografi.

Søren Kierkegaards forfatterskab er et eksistentielt kalejdoskop, som virkeligheden er det. Ikke to liv er ens, og ikke to individer anskuer tilværelsen fra samme vinkel, så det er en livslang proces at opdage, tilegne sig og undre sig over de ufattelige, ubegribelige og uoverkommelige forhold og vilkår, som eksistensen er underlagt. I bogen bliver der givet udblik til menneskelivet, indblik i forfatterskabet og tilbageblik på sit eget liv fra Kierkegaards side. Han så det som en bunden opgave at sætte fingeren på det, der værker hos mange mennesker, og gøre dem begribeligt, at der er forskel på at leve i en slags biologisk tilstand og så at være til eller have en tilværelse med en åndelig tilgang. Det er en bog, hvor Kierkegaard får mest muligt at skulle have sagt, hvorfor det ikke er en almindelig introduktion, men en ualmindelig indføring i et liv og en mands omfattende, indsigtsfulde refleksioner.