Søgeresultater: 11

Demokrati og velfærdsstat, nazisme og jødehad. Alt sammen følger det i hælene på den rodebunke til reformationen, som vel ikke engang Vorherre kan hitte rede i. Mange af os tror sågar, at det var den kriseramte munk Martin Luther, som slog de 95 teser mod kirkens afladshandel op på kirkedøren i Wittenberg og dermed for evigt forandrede alt mellem himmel og jord. Men det er løgn og latin - det var pedellen, der gjorde det. Gudskelov kan Bo Kristian Holm, ganske systematisk teolog ved Aarhus Universitet, skabe lidt orden i det herrens til roderi.

I 1517 hamrede Luther ifølge myten 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg og sparkede gang i reformationen. Også i Danmark. Nu skulle det være slut med aflad, bod og pave, og kun troen på Gud kunne retfærdiggøre mennesket. Mange steder i Europa greb folk til våben. I Danmark sloges adel med borgere og bønder i 1534-1536 i borgerkrigen Grevens Fejde, der mundede ud i den danske reformation. Ved 500-års jubilæet i 2017 var der også kampe. Dog kun på ord. Var Luther frelser eller forræder? Stod han bag det danske velfærdssamfund, turisme og uformel omgangstone eller jødeforfølgelser, heksebål og kvindeundertrykkelse?

Tre forfattere sætter reformationsjubilæet i 2017 i perspektiv.

Debattør og samfundsforsker Bjørn Thomassen går i rette med fejringen af 500-året for reformationens udbrud. Thomassens ærinde er ikke religionskritisk, men at lukke op for en ny og mere mangfoldig fortælling om de kulturelle, videnskabelige og kirkelige rigdomme, ressourcer og grupperinger, vi bør lære at kende som en del af historien om tiden før og efter reformationen. Renæssancen skal genopdages.

En biografi om den danske reformator Peder Palladius (1503-1560), der studerede teologi hos Martin Luther og blev Sjællands første lutherske biskop. I bogen tegnes et billede af en handlekraftig og morsom, men også streng mand, der var med til at ændre Danmarkshistorien.

Optændt af Luthers ord førte den både fromme og frygtede Johan Rantzau sin ven Christian 3. til sejr i Grevens Fejde og banede vejen for protestantismen. Gennem den brutale hærfører tegner bogen RANTZAU et malende portræt af Europa mellem middelalder og modernitet.

Bogen ser nærmere på behovet for en ny reformation.

Historisk set har forestillingen om den retfærdige krig meget dybe rødder i den kristne teologi og kultur. Derfor stiller denne bog skarpt på de kristne rødder bag forestillingerne om retfærdig krigsførelse.

Hvad var det for indre og ydre kræfter, der lå bag 1500-tallets trolddomsprocesser? Hvilken rolle spillede reformationen? Hvorfor havde datidens samfund så stort behov for syndebukke? Og hvorfor var det overvejende kvinder, der endte deres dage på bålet?

På baggrund af et omfattende kildemateriale giver historiker Karsten Sejr Jensen et dybdegående indblik i trolddomsprocesserne i Danmark i 1500-tallet. ”Trolddom i Danmark 1500-1588” udkom første gang i 1988.

Karsten Sejr Jensen (f. 1944) er cand.mag. i historie og religionshistorie fra Københavns Universitet. Han er forfatter til bøgerne ”Trolddom i Danmark 1500-1588” og ”Den indonesiske kris – et symbolladet våben”.

I bogen fortæller Peder Palladius, Sjællands første lutherske biskop, hvorledes han i l540'erne rejste rundt i de sjællandske landsogne for at fortælle folket om den nye evangelisk-lutherske tro, som ved reformationens indførelse var blevet den eneste tilladte.

Bogen belyser danske forbindelse med Lutherbyen Wittenberg i reformationstiden.