Søgeresultater: 8

Den 8. juni 2010 faldt Christopher Hitchens om på sit hotelværelse i New York med stærke smerter. Med ét så han sig selv blive bragt fra ”de raskes verden over den skarpt optrukne grænse til sygdommens land”. I løbet af de følgende 18 måneder, frem til sin død af kræft i spiserøret den 15. december 2011, skrev han om sine oplevelser i de døendes rige.

Under hele forløbet insisterer Hitchens på at modsætte sig religionens trøst og møde døden med åbne øjne. I DØDELIGHED beskriver han sygdommens plager, diskuterer dens tabuer og undersøger, hvordan sygdom ændrer vores forhold til omverdenen. I takt med at kræften invaderer Hitchens krop – han opdager pludselig, at han ikke har en krop, men er en krop – tvinges han til at tage livtag med dødens gåde.

DØDELIGHED er en både personlig og filosofisk bog om til det sidste at insistere på fornuften.

”Hvad håber jeg på? Hvis ikke en kur, så i hvert fald en lindring. Og hvad vil jeg have tilbage? Med den smukkest tænkelige sammenstilling af to af de enkleste ord i vores sprog: talefriheden.”
- fra bogen

Når Lohmann bringer os gennem sit liv med troen som prisme, er det i samtale med bl.a. Johnny Cash, Bob Dylan, Jesus, Paulus og Augustin.

For Esben Kjær handler tro om at overgive sig – til egen magtesløshed og til noget større, der styrer, når man ikke selv gør.

Livet er en gave, man er forpligtet på at værne om, hvad enten det er ens eget eller andres liv, det drejer sig om. Men livet går “Ad snoede veje”, og det er først i tilbageblik, at man for alvor kan se hvilke valg, der førte én ind i blindgyder eller ad unødvendige omveje. Meget kunne man have gjort bedre. Andet må man fyldes af taknemmelighed over.
I “Ad snoede veje” ser Claus Grymer med en kompromisløs ærlighed tilbage på sit liv, men han ser også fremad mod det, der venter efter døden. Erindringsglimt og betragtninger over livet og døden flettes ind i hinanden og giver stof til eftertanke.
Claus Grymer er født i 1946. Som kulturjournalist har han skrevet om litteratur, billedkunst og teater, men Grymer har også et langt forfatterskab på næsten 30 titler bag sig.

Bronnie Ware har arbejdet med at pleje døende mennesker. Dengang hørte hun fem sætninger igen og igen: - Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at leve et liv, hvor jeg var mere tro mod mig selv. - Jeg ville ønske, at jeg ikke havde arbejdet så meget. - Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at udtrykke mine følelser. - Jeg ville ønske, at jeg havde holdt kontakten med mine venner. - Jeg ville ønske, at jeg havde tilladt mig selv at være mere lykkelig. Oplevelserne med de døende forvandlede hendes liv. I bogen deler Bronnie Ware sin egen livshistorie med læseren og reflekterer over, hvordan man kan lære af de døendes erfaring og blive bedre til at tilrettelægge sit liv. Så man fortryder mindre, lever mere intenst og bliver et friere og gladere menneske. Hendes erfaring er, at det er muligt at dø med fred i sindet, hvis man er bevidst om at træffe de rigtige valg undervejs i livet. Ved at fortælle inspirerende og ærligt om sin egen livsrejse giver Bronnie Ware læseren mod og lyst til at leve det liv, den enkelte fortjener. Hun viser på en måde, der går til hjertet, at det er muligt at skabe en bedre verden. Både for den enkelte og for vedkommendes omgivelser.

Døden varer ikke evigt. Charlotte og Christina Bøving Jeg har aldrig været bange for døden … Kun når jeg skal op med et fly, beder jeg fadervor. – Jussi Adler Olsen, medvirkende i bogen Det er meget grotesk og smukt på en gang, når sandheden går op for én: at man faktisk har kysset døden. – Sanne Salomonsen, medvirkende i bogen Vi skal lære at tale om døden. Emnet er svært, men befriende at sætte ord på. Den åbne og frie samtale gavner alle, om det så er lægen, den pårørende, den syge, den døende, den efterladte eller bare dig. Læge Charlotte Bøving og fødselshjælper og coach Christina Bøving tager her fat på den store snak om liv og død – og kærligheden. Om den værdige død og om at finde de rette ord for et af de største tabuer i vores moderne liv. Til døden os skiller er en personlig bog af to kvinder, der elsker hinanden, og som vælger at leve hver evigt eneste dag, selvom alting har en ende. De bokser selv med livets store spørgsmål. Charlotte lever med en kronisk sygdom, som sætter alting i perspektiv, også når hun i sin lægegerning møder patienter med alvorlige sygdomme. Christina har i mange år arbejdet som doula med livet i fokus – og med bevidstheden om, at livets begyndelse går hånd i hånd med dets slutning.

Livet kan ikke altid lige fikses og ordnes. Mødet med liv og død, livsmod og afmagt, glæde og sorg er et uomgængeligt vilkår i vores liv. På trods af tidens selvhjælpsbudskaber om, at vejen til lykken er et quick fix af hurtige trin for trin-råd. Til gengæld kan vi godt tåle at møde afmagten, finde en måde at være i den, en mening i den. At være magtesløs kan det skabe et rum til fordybelse. Der sker noget, når vi står stille et øjeblik - også når vi møder steder i livet, hvor vi bliver konfronteret med bekymringer og sorg. Lotte Blicher Mørk skriver om mødet med livets paradoksale vilkår, om at møde magtesløsheden. Både når livet er sat på spidsen, og når vi “bare” er midt i livet med alt, hvad det byder.

Kathrine Lilleør tager i denne livskloge og nærværende udgivelse udgangspunkt i spørgsmål, hun er blevet stillet som sognepræst. Hun åbner op for de refleksioner og tanker, spørgsmålene har givet hende. Inspirationen til sine svar finder hun i fortællinger fra Biblen, den store litteratur, poesien og oplevelser fra eget liv. I Kathrine Lilleørs præsteværelse i Sankt Pauls Kirke i hjertet af København vendes eviggyldige temaer som tilgivelse, svigt, tro, håb, tvivl, liv, død og kærlighed - emner mange mennesker kan relatere sig til. Det gælder spørgsmål som:Hvordan kan jeg være ligeglad med, hvad andre siger om mig?Hvordan skal jeg leve op til alle forventningerne?Hvordan kommer man sig hurtigt over svigt?Hvordan tilgiver jeg mig selv?Er der et liv efter døden?Hvad er tro?