Søgeresultater: 9

Journalist Kjeld Koplev var fra 1994 og tolv år frem vært på P1-radioprogrammet "Koplevs krydsfelt", hvor han inviterede kendte gæster, der havde en historie at fortælle, i studiet. Bogen af samme navn indeholder radiointerviews fra programmets fem første år, og du kan således dykke ned i Koplevs spændende samtaler med blandt andet Merethe Stagetorn, Bettina Heltberg, Anders Bodelsen og mange andre. Kjeld Koplev (f. 1939) er en dansk forfatter og journalist. Han har skrevet fire voksenromaner samt et hav af børne- og ungdomsbøger, hvoraf flere er skrevet sammen med hans kone, Marianne Koester. Han har i mange år arbejdet som journalist på Danmarks Radio, hvor han blandt andet har lavet programmer om film, teater, musik og bøger.

"Skønt den nyere tids store kampe imellem de forskellige religiøse, sociale og politiske retninger også angår etiske spørgsmål, tør man dog påstå, at der hvad etikkens indhold, selve pligtloven angår, hersker langt større ensartethed og overensstemmelse, end modstanderne i stridens hede er sig bevidste. På samme kulturtrin ville ifølge tingenes gang de almindelige grundsætninger og regler for den menneskelige handlen være de samme for alle. En fælles grund af humanitet udgør den arena, hvor kampen føres."

Harald Høffding gennemgår filosofihistorien for at undersøge, hvad grundlaget for den humane etik og diskussionen om denne er. Bogen belyser både de psykologiske, sociale og filosofiske aspekter for at komme helt i dybden med det i enhver tid relevante emne. Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Spørgsmålet om fri abort fremkalder stadig mange forskellige følelser og hidsige debatter. Og diskussionen om de etiske problemer i forbindelse med abort foregår som aldrig før. De nye muligheder: fostervandsprøver, moderkageprøver, reagensglasbørn og fosterreduktioner kan være svære at rumme, og de er medvirkende til den fortsatte diskussion.

Men uanset hvor forstyrrende diskussionen måtte være for den, der står og skal træffe en afgørelse i sit eget liv, er det vigtigt i et humanistisk samfund, at debatten om retten til liv og afbrydelse af liv aldrig forstummer.

"Abort i 25 år" belyser de historiske, nutidige og nye aspekter af abortproblematikken. Den er skrevet af mænd og kvinder med forskellige erfaringer og holdninger, men som alle har beskæftiget sig fagligt med abort.

Bogen er redigeret af Birgit Petersson, Karin Helweg-Larsen og Lisbeth B. Knudsen.

Birgit Petersson er speciallæge i psykiatri og lektor i medicinsk kvindeforskning ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet. Hun har i en mange år besvaret spørgsmål om kvinders sundhed i ALT for damerne og har desuden udgivet en lang række bøger om emnet.

"Denne bog henvender sig til dig, som er ung. Den har til formål at give dig en bred livsorientering, så du bliver i stand til at finde frem til dine styrker og lære at bruge dem hensigtsmæssigt.

Livskundskab forbinder du nok umiddelbart med en visdom, som gamle mennesker har. Livskundskab hører imidlertid ikke kun alderdommen til. Livskundskab kan du erhverve dig som yngre, hvis du har relevante og tidssvarende redskaber at tolke og tyde dig selv med."

Bente Schwartz‘ bog er velegnet til brug i undervisning i folkeskolen og på ungdomsuddannelser. Den beskæftiger sig med vigtige emner som familielivet, livskvalitet, rettighed, moral og etik, frihed, normer, ansvar og retfærdighed – kort sagt livskundskab. Den danske forfatter Bente Schwartz (f. 1946) står bag en lang række bøger og artikler om køn, ligestilling, familie og kulturmøde. Bente Schwartz er oprindeligt uddannet skolelærer, og en del af hendes bøger kan bruges i undervisning på forskellige niveauer.

I "Værdier i krise" diskuterer Grethe F. Rostbøll den europæiske arv som grundlag for vores værdiers fremtidige udvikling. Debatten om den kultur, moral og demokrati, de europæiske lande deler, er essentiel for at forstå, hvordan det europæiske fællesskab kan fungere i fremtiden.

Grethe F. Rostbøll (f. 1941) er en dansk forfatter og politiker. Hun er uddannet i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om både Lord Byron og Karen Blixen samt bøger om børneopdragelse.

"Titlen "Etik i 90‘erne" er ment tvetydigt: på den ene side mener jeg ikke, at etik er et paradigme, der kan fylde tidsånden, afløse "postmodernismen" og selv blive afløst af noget helt syvende; på den anden side må jeg konstatere, at man for tiden dårligt kan åbne en avis uden at støde på råbet om etik. Denne bog imødekommer ikke dette krav men forholder sig kritisk til det."

Nils Gunder Hansens bog sætter fokus på 1990‘ernes opfattelse og behandling af etik og moral. Samtidig stiller han nogle evigtgyldige spørgsmål. Er der forskel på etik og moral? Hvad er det gode liv? Og kan moral og etik overhovedet udgøre en trend? Nils Gunder Hansen (f. 1956) er en dansk forfatter. Han blev uddannet mag.art. i 1984 og blev sidenhen ansat på Københavns Universitets Institut for Litteraturvidenskab. Nils Gunder Hansen har blandt andet udgivet bøgerne "Etik i 90‘erne", "Den høviske kærlighed" og "En afgrund af tillid".

"Verden synes at være på vej til at blive en tumleplads for stadig mere skinhellige ideologier, politiske projektmagere, fanatiske systembyggere og religiøse taskenspillere. Postmodernismens vage reaktion er blevet afløst af en moralsk aktivisme."

"Det autentiske liv" tager udgangspunkt i Søren Kierkegaards eksistensfilosofi, idet den påviser, hvad det tyvende århundredes filosoffer har ment om det "etiske sprog". Bogen sætter desuden fokus på den måde, de politiske, filosofiske og erhvervsøkonomiske problemstillinger blev fremført i Danmark i slutningen af det tyvende århundrede. Den danske forfatter Henning Fonsmark (1926-2006) var både kendt for sit forfatterskab og sit arbejde inden for den danske kultur og litteraturs verden. Han arbejdede blandt andet som redaktør for tidsskriftet Perspektiv i årene 1953-63, men også inden for journalistikkens verden slog Fonsmark sine folder. Han arbejdede blandt andet for Berlingske, hvor han var tilknyttet i otte år fra 1956. Henning Fonsmark skrev flere samfundsdebatterende bøger, hvori han diskuterede alt lige fra demokratiet, etik og uddannelse.

Opdragelse har i mange år været et fy-ord og etik har noget fjernt over sig, velegnet til endeløse debatter i Deadline. Fraværet af en overordnet etik i samfundet, ses at hænge sammen med et fravær af bevidsthed om de traditioner, som det danske samfund baserer sig på. Hvilket ses alle steder, ikke kun på husmurene og i skolernes pædagogiske og faglige problemer.
Tilbage i 1950’erne, i Brita Lønstrups barndom, blev traditioner blandt andet formidlet gennem fortællinger, i havregrynspakkernes billedserier, gennem Statens Filmcentral, Skolescenen, folkebiblioteker, skolens undervisning og gennem opdragelsen derhjemme.
I dag er billedet et andet. Forfald, ovenikøbet et forfald, der også skyldes en kulturel dekonstruktion. Men midt i forfaldet spores overalt i samfundet en voksende vilje og en forunderlig beredvillighed til et opgør og til at genindsætte en række af de værdier, som stadig var levende for en generation eller to siden.
Brita Lønstrup præsenterer et par snese fortællinger fra forskellige verdener - både antikke og mere moderne - og med stor vægt på den kristne tradition. Fortællingerne, og den etik de formidler, er samlet under 15 kapiteloverskrifter og rummer blandt andet en række af dødssynderne og kardinaldyderne. Opbyggelige historier der uanset oprindelse handler om menneskelige grundvilkår på godt og ondt. På den måde reetablerer Brita Lønstrup med usynlige tråde, hvorledes et demokratisk samfund som det danske hænger sammen på de indre linjer. Brita Lønstrup er født i 1946 i Skagen, uddannet ved Aarhus Universitet i russisk og sprogvidenskab, og har arbejdet sammesteds i en længere årrække. Senere var hun virksom i mange år inden for folkeoplysning, herunder aktiv som pædagogisk konsulent i de baltiske lande og Rusland. Hun har i den forbindelse udgivet tre bøger om voksenpædagogik, den første på lettisk, litauisk og russisk, de senere på estisk og lettisk. Hun har i øvrigt været virksom som freelance pædagogisk konsulent og har udgivet to bøger om «dansk med følelse» og en erindringsbog om «den sorte skole».rnBrita Lønstrup bor i Aarhus.

"Et barn af den moderne europæiske kulturverden vil uundgåeligt og med rette behandle universalhistoriske spørgsmål ud fra problemstillingen: Hvilken kæde af omstændigheder har ført til, at der netop her i Vesten, og kun her, er opstået kulturfænomener, som ikke desto mindre – det plejer vi i hvert fald at forestille os – indgik i en udviklingslinje af universel betydning og gyldighed?"

Max Weber beskriver nogle af de vigtigste idehistoriske strømninger i den moderne periode ud fra et sociologisk synspunkt. Kapitalisme, calvinisme, metodisme og de baptistiske sekter bliver blandt andet taget op til revision af den markante sociolog. Max Weber (1864-1920) var en tysk økonom og sociolog. Han er kendt som en af sociologiens grundlæggere, men han skrev også om økonomi, religionssociologi og politisk sociologi samt statskundskab. Max Weber udgav en lang række bøger og tekster om sociologi, politik, religion og historie.