Søgeresultater: 5

Spørgsmålet om fri abort fremkalder stadig mange forskellige følelser og hidsige debatter. Og diskussionen om de etiske problemer i forbindelse med abort foregår som aldrig før. De nye muligheder: fostervandsprøver, moderkageprøver, reagensglasbørn og fosterreduktioner kan være svære at rumme, og de er medvirkende til den fortsatte diskussion.

Men uanset hvor forstyrrende diskussionen måtte være for den, der står og skal træffe en afgørelse i sit eget liv, er det vigtigt i et humanistisk samfund, at debatten om retten til liv og afbrydelse af liv aldrig forstummer.

"Abort i 25 år" belyser de historiske, nutidige og nye aspekter af abortproblematikken. Den er skrevet af mænd og kvinder med forskellige erfaringer og holdninger, men som alle har beskæftiget sig fagligt med abort.

Bogen er redigeret af Birgit Petersson, Karin Helweg-Larsen og Lisbeth B. Knudsen.

Birgit Petersson er speciallæge i psykiatri og lektor i medicinsk kvindeforskning ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet. Hun har i en mange år besvaret spørgsmål om kvinders sundhed i ALT for damerne og har desuden udgivet en lang række bøger om emnet.

Opdragelse har i mange år været et fy-ord og etik har noget fjernt over sig, velegnet til endeløse debatter i Deadline. Fraværet af en overordnet etik i samfundet, ses at hænge sammen med et fravær af bevidsthed om de traditioner, som det danske samfund baserer sig på. Hvilket ses alle steder, ikke kun på husmurene og i skolernes pædagogiske og faglige problemer.
Tilbage i 1950’erne, i Brita Lønstrups barndom, blev traditioner blandt andet formidlet gennem fortællinger, i havregrynspakkernes billedserier, gennem Statens Filmcentral, Skolescenen, folkebiblioteker, skolens undervisning og gennem opdragelsen derhjemme.
I dag er billedet et andet. Forfald, ovenikøbet et forfald, der også skyldes en kulturel dekonstruktion. Men midt i forfaldet spores overalt i samfundet en voksende vilje og en forunderlig beredvillighed til et opgør og til at genindsætte en række af de værdier, som stadig var levende for en generation eller to siden.
Brita Lønstrup præsenterer et par snese fortællinger fra forskellige verdener - både antikke og mere moderne - og med stor vægt på den kristne tradition. Fortællingerne, og den etik de formidler, er samlet under 15 kapiteloverskrifter og rummer blandt andet en række af dødssynderne og kardinaldyderne. Opbyggelige historier der uanset oprindelse handler om menneskelige grundvilkår på godt og ondt. På den måde reetablerer Brita Lønstrup med usynlige tråde, hvorledes et demokratisk samfund som det danske hænger sammen på de indre linjer. Brita Lønstrup er født i 1946 i Skagen, uddannet ved Aarhus Universitet i russisk og sprogvidenskab, og har arbejdet sammesteds i en længere årrække. Senere var hun virksom i mange år inden for folkeoplysning, herunder aktiv som pædagogisk konsulent i de baltiske lande og Rusland. Hun har i den forbindelse udgivet tre bøger om voksenpædagogik, den første på lettisk, litauisk og russisk, de senere på estisk og lettisk. Hun har i øvrigt været virksom som freelance pædagogisk konsulent og har udgivet to bøger om «dansk med følelse» og en erindringsbog om «den sorte skole».rnBrita Lønstrup bor i Aarhus.

Jørgen Leth kan det hele: Han er digter, filminstruktør, tv-kommentator, cykelsportsekspert, enfant terrible, levemand og æstetiker. At han også skulle være etiker, vil nok overraske mange, men det er faktisk lige det, filosoffen Finn Janning påstår i sin nye bog. Finn Janning argumenterer i sit essay for, at Leth er en gavmild etiker. Han viser, at digterens skrift og liv hænger sammen i kroppen. Og kroppen er det sted, hvor digterens erfaringer sætter sig og spreder sig. Leth er en atletisk og sanselig digter, der konstant afsøger eller udforsker grænserne for det levende. Finn Janning går ind i en personlig og forpligtende dialog med Leths værker og virke, hvilket naturligt fører til en undersøgelse af almene eksistentielle spørgsmål. Hvilket liv er værd at leve? Hvilken betydningen har døden for vores måde at leve på? Hvordan er det muligt at dele personlige erfaringer som noget upersonligt? Bogen er en original læsning af Leth, som henvender sig til en bred gruppe af læsere, hvad enten disse holder af Leth, cykelløb og etik – eller blot vil vide, hvorfor kunst er et spørgsmål om liv eller død.

"Kujonfabrikken" er Morten Albæks personlige kritik af hykleriet og principløsheden i dagens Danmark. Vi tør, ifølge Morten Albæk, ikke længere stå ved vores meninger og vil hellere hykle os igennem tilværelsen end tage de opgør, der nødvendigvis følger med troen på vigtigheden af holdninger og principper. Det gør os til kujoner, men hvad værre er, at det samtidigt både underminerer den offentlige debat og forkrøbler os som mennesker.

Hovedmotivet i "Kujonfabrikken" er det, Morten Albæk ser som en omsiggribende uoverensstemmelse mellem "hvad vi siger og hvad vi gør": Vi hylder dialogen, men ønsker ikke at blive modsagt af folk, der mener noget andet end os selv. Vi taler og skriver i et væk om opdragelsens vigtighed, men overdrager ansvaret for vores børn til institutioner.

Debattørerne skriver festtaler om det såkaldte ”videnssamfund”, men stiller sig tilfredse med medier, der drukner os i information i stedet for viden. Politikerne sælger sig selv på værdier og principper, men lader sig reelt styre af enkeltsager og meningsmålinger. Og listen fortsætter.

I ti korte essays diskuterer Morten Albæk, hvad uoverensstemmelsen mellem "hvad vi siger og hvad vi gør" betyder for såvel samfundet som for vores privatliv. Mere specifikt slår Albæk i hver af bogens essays ned på et konkret emne – politik, opdragelse, uddannelse, medier mfl. "Kujonfabrikken" er en ung borgerligt liberal og samfundsengageret debattørs opråb. Et opråb til hele samfundet, men i høj grad også et opråb til de generationer, der nu er ved at gøre sig klar til at overtage styringen af det danske samfund. Og Albæk skal også nok blive hørt, for han er ikke bange for at sætte tingene på spidsen i denne fyndige debatbog.

Korshærspræst Bjarne Lenau Henriksen har betydet alverden for en del af de mennesker, som de færreste værdiger et blik, når man skal vælge sin næste. Sit kontor har han bl.a. haft på Café Den Kolde Røv og i Horserød Fængsel.