Søgeresultater: 14

Dydsetik indtager en speciel plads på scenen for nutidig moralfilosofi. På den ene side udgør dydsetikken rammen om den første vestlige filosofiske etik, som man finder i den klassiske græske tænkning. På den anden side har dydsetikken inden for filosofien været marginaliseret i århundreder af nytte- og pligtetikken. Men her i starten af det 21. århundrede er dydsetikken igen trådt i karakter som en selvstændig og levende teori. Moderne dydsetik - arven fra Aristoteles er den første bog på dansk, der giver en samlet indføring i den moderne dydsetik og dens vej mod pladsen som en af de mest indflydelsesrige etiske teorier i dag. Dydsetikken danner rammen om generelle refleksioner over det vellykkede liv. Dens overvejelser om moralsk rigtig handlen er indlejret i den meget bredere kontekst, som et menneskes samlede liv udgør. Dydsetiske refleksioner rækker dermed langt ud over det spørgsmål om 'rigtig handling', som ellers er omdrejningspunktet for megen moderne moralfilosofi. Bogen gennemgår centrale temaer i dydsetikken som karakter, dyd og det gode liv samt centrale tænkere som Philippa Foot, Martha Nussbaum og John McDowell. Bogen kobler desuden teorien med vores hverdag og viser, hvordan dydsetikken er en frugtbar teori både i forhold til dagligdagens problemer med børneopdragelse og moralske dilemmaer og i forhold til fag som pædagogik, psykologi og lægevidenskab.

Bibel og etik behandler spørgsmålet om, hvilken autoritet man skal tillægge Bibelen i forbindelse med aktuelle etiske problemstillinger. Spørgsmålet drøftes ud fra en analyse af konkrete emner og principielle overvejelser. I bogens konkrete del undersøges seks emneområder: forholdet mellem fattige og rige; vold, ikke-vold og fjendekærlighed; de kristne og staten; kvinde og mand - underordning eller ligestilling; homoseksualitet samt ægteskab og skilsmisse. På nogle områder er der væsentlige forskelle mellem de bibelske udsagn. Det er derfor nærliggende at spørge, om det er muligt at skelne mellem forpligtende og ikke-forpligtende udsagn. Hvilke tekster og hvilke perspektiver ønsker vi at prioritere og hvorfor? I den principielle del af bogen drøftes en række etiske modeller. Her overvejes især Bibelens forhold til tre andre etiske kilder: tradition, fornuft og erfaring. Endelig gives der i bogens sidste del en analyse af etikken i spændingsfeltet mellem menighed og samfund. Nytestamentlig etik er først og fremmest en fællesskabsetik, og det medfører, at den etiske refleksion må have karakter af en fælles læreproces. Det er nødvendigt at finde en model for, hvordan man sammen kan tackle uenighed om etiske problemstillinger.

Martin Luther er en af de tænkere, K.E. Løgstrup har beskæftiget sig mest indgående med. Hans grundige læsninger af Luther har imidlertid aldrig været publiceret eller gjort til genstand for forskning. Det rådes der bod for med denne bog. 

Løgstrups gennemgang Schelers ‘Der Formalismus in der Ethik und die materiale Wertethik’

Som dig selv giver en bred indføring i den etiske tænkning. Den forfægter ikke ét bestemt synspunkt, men præsenterer hovedretninger inden for både teologisk og filosofisk etik. Den giver dermed indsigt i baggrunden for etikdiskussionen i et sekulariseret samfund med kristne forudsætninger. Bogen følger etikkens udvikling fra den bibelske tankeverden og frem til nutidig protestantisk og katolsk teologi, med omtale af bl.a. Augustin, Thomas Aquinas, Luther, Kierkegaard og Løgstrup. Tilsvarende trækkes linjen fra den klassiske græske tænkning frem til filosofien ved sidste århundredeskifte, bl.a. gennemgås Aristoteles, Machiavelli, Hobbes, Kant, Nietzsche, Habermas og Lévinas. Bogen gør rede for indflydelsesrige opfattelser som utilitarisme, liberalisme, pligtetik og dydsetik, og den præsenterer etiske grundbegreber som næstekærlighed, det gode, den rette handlen, praktisk fornuft og moralsk følelse. Som dig selv er skrevet som en lærebog, men kan anvendes som alment tilgængelig håndbog om de argumenter og tankegange, der indgår i den aktuelle etik- og værdidebat.

Ondskaben er blevet umoderne. Vi tror helst på det gode i hinanden, mens vi overlader det til sociologien og psykologien at forklare de ubehagelige sider af livet. Men det får jo ikke det onde til at forsvinde. Hvis alt godt skal strømme fra os selv, risikerer vi at blive slået om kuld, når vi møder egen eller andres hårdhed, løgn og kynisme. Med FRI OS FRA DET ONDE undersøger SØRINE GOTFREDSEN, hvordan det onde er på spil i vores liv i dag, og hvordan vi kan tage kampen op, så vi ikke står alene tilbage med vores skyld.

Ethvert samfund har en spændende og broget historie og i mangt og meget står vi på skuldrene af De Gamle. I De tre vise mænd er det arven fra de store filosoffer, der præsenteres, og Lise Søelund giver et indblik i, hvordan Sokrates, Platon og Aristoteles har banet vejen for de tanker, der stadigvæk er fundamentet i Vesten.

"Moralen der blev væk" er en antropologisk, historisk og teologisk-filosofisk diskussion af begrebet ‘moral‘ set i forhold til begrebet ‘etik‘. Johannes Sløk fastslår, at man ikke længere i streng forstand kan tale om ‘moral‘. I realiteten burde ordet opgives og erstattes af et andet, der med større præcision angav, hvad vi i dag kan tale om. Som Johannes Sløk udtrykker det: Moralen er nu blevet væk.



Johannes Sløks nye bog ligner mange af hans tidligere: Den er ironisk og provokerende.

Kai Sørlander er en sjælden original stemme i dansk filosofi. I sin nye bog kombinerer han historie, filosofi og etik med streng logisk analyse. Hans filosofiske mål er at udlede et politisk ideal, der kan guide vores fremtid og vores beslutninger med fornuften i centrum.

Titlen kunne indikere, at forfatteren kommer frem til et svar. En løsning. En konklusion. Det svar, man nemlig drømmer om at få, hver gang man erhverver sig en bog om Teodicéproblemet. Det gør han på ingen måde.

Vær ikke bange. Det kan godt være, at det føles som om det hele går i opløsning i disse år: sandheden, samfundet, sjælefreden. Men en ny oplysningstid er på vej. Vi skal finde modet til at tænke selvstændigt og til at tænke på hinanden. Vi skal se frem. Det gør vi også hele tiden. Menneske-hjernen er en forudsiger. Den skaber hele tiden forventninger og lærer af sine fejl. Vi kan forandre vores verden fordi vi kan forestille os en anden verden. Og virke for den ved at slippe fantasien løs. Se frem væver en række nye videnskabelige erkendelser sammen til et overraskende billede af mennesket som et fremadskuende væsen. Nu mangler vi bare at tage os selv alvorligt ved at se frem og løse klodens kriser så livet kan gives videre. Se frem spejler nutiden i oplysningstidens vision om at man hver især handler som man mener alle burde handle.

Skønt K.E. Løgstrup satte en ære i at benytte dagligsproget og gerne tog udgangspunkt i livet, som vi kender det, er han ofte ganske svær at gå til. Med 'Hinandens verden' får læseren nu en ledsager, der analyserer, forklarer og diskuterer argumentations­gangen i 'Den etiske fordring'. Til belysning af K.E. Løgstrups hoved­værk inddrages andre tekster fra forfatterskabet samt fag- og skønlitteratur, der kan bidrage til forståelsen af denne originale klassiker i nyere dansk åndsliv.