Søgeresultater: 6

Aristoteles begik selvmord ved at indtage stormhat. Heraklit blev kvalt i komøg. Bentham bad om at blive udstoppet efter sin død og er anbragt i en glasmontre på University College i London.

Der er 20 tænkere i alt, og vi får tanker om retfærdighed, pertentlighed og kærlighed, der bliver suppleret med etik, retorik og pædagogik, så ingen emner eller temaer forbliver ubehandlede. Man kan læse bogen fra ende til anden eller plukke de filosoffer ud, som man ønsker at vide mere om, og bogen kan læses af enhver med trang og lyst til at vide mere om det filosofiske tankegods, men den kan også bruges på gymnasier og HF-uddannelsen, når man har en af de behandlede filosoffer på programmet. Bogen er anden bog i serien »Alle tiders«

I et tilgængeligt sprog introducerer bogen til de to tænkere og deres tid, og der stilles skarpt på hovedpunkterne i den voldsomme kritik, Løgstrup rettede mod Kierkegaards syn på mennesket, menneskelivet, kærligheden og kristendommen. 

Søren Kierkegaards forfatterskab er et eksistentielt kalejdoskop, som virkeligheden er det. Ikke to liv er ens, og ikke to individer anskuer tilværelsen fra samme vinkel, så det er en livslang proces at opdage, tilegne sig og undre sig over de ufattelige, ubegribelige og uoverkommelige forhold og vilkår, som eksistensen er underlagt. I bogen bliver der givet udblik til menneskelivet, indblik i forfatterskabet og tilbageblik på sit eget liv fra Kierkegaards side. Han så det som en bunden opgave at sætte fingeren på det, der værker hos mange mennesker, og gøre dem begribeligt, at der er forskel på at leve i en slags biologisk tilstand og så at være til eller have en tilværelse med en åndelig tilgang. Det er en bog, hvor Kierkegaard får mest muligt at skulle have sagt, hvorfor det ikke er en almindelig introduktion, men en ualmindelig indføring i et liv og en mands omfattende, indsigtsfulde refleksioner.

For første gang bliver den danske middelalderfilosofi beskrevet i sin helhed. Sten Ebbesens redegørelse starter i år 1170 og fortæller om filosofiens vilkår i Danmark i middelalderen, hvilke udenlandske universiteter de danske filosoffer benyttede, teologien og filosofiens samspil, de okkulte videnskaber, logikken og grammatikken. Endvidere fortæller bogen om de enkelte filosoffer, der bar filosofien frem i Danmark, heriblandt Martin, Boethius og Tue fra Viborg. Sten Ebbesen (f. 1946) er professor emeritus ved Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet. Hans primære forskningsområder er middelalderens filosofi og græsk og latin. Han har blandt andet bidraget til trilogien "Den danske filosofis historie" med bindet "Dansk middelalderfilosofi".

En filosofihistorie skrevet af en af de store filosoffer selv (ca. 1827). Specielt Schellings redegørelse for de samtidige filosoffer Kant, Jacobi, Fichte og Hegel er interessant. Samtidig er bogen en nøgle til Schellings eget forfatterskab, herunder arven fra Spinoza m.fl.