Søgeresultater: 31

Ledetråden for Friedrich Schleiermacher (1768-1834) er først og fremmest at komme til en forståelse af den kristne religion, som samler sig om det særlige ved denne og ikke isolerer den fra kulturen i øvrigt.

Bjørn Rabjergs afhandling om forholdet mellem tilværelse og forståelse, hvor han gennemgår hele Løgstrups forfatterskab.

Verden som vilje og forestilling er Schopenhauers hovedværk. Værkets grundlæggende idé er, at der bag forestillingernes fænomener ligger en vilje. Det er viljen, der frembringer fænomenerne for vores øjne, men det betyder også, at verden er i konflikt, fordi de forskellige viljer nødvendigvis vil støde sammen.

Verden som vilje og forestilling har været til inspiration for blandt andre Nietzsche, Freud, Tolstoj og Thomas Mann.

Eberhard Jüngels tænkning og teologi præsenteres gennem en række centrale temaer.

Udvidet og revideret udgave af Svend Andersens roste bog om Løgstrup, som giver en introduktion til forfatterskabet inden for områderne filosofi, etik og teologi.

Vær ikke bange. Det kan godt være, at det føles som om det hele går i opløsning i disse år: sandheden, samfundet, sjælefreden. Men en ny oplysningstid er på vej. Vi skal finde modet til at tænke selvstændigt og til at tænke på hinanden. Vi skal se frem. Det gør vi også hele tiden. Menneske-hjernen er en forudsiger. Den skaber hele tiden forventninger og lærer af sine fejl. Vi kan forandre vores verden fordi vi kan forestille os en anden verden. Og virke for den ved at slippe fantasien løs. Se frem væver en række nye videnskabelige erkendelser sammen til et overraskende billede af mennesket som et fremadskuende væsen. Nu mangler vi bare at tage os selv alvorligt ved at se frem og løse klodens kriser så livet kan gives videre. Se frem spejler nutiden i oplysningstidens vision om at man hver især handler som man mener alle burde handle.

Bogen diskuterer Martin Heideggers forhold til politikken, den historiske betydning af nazismen samt kulminationen på metafysikken – alt sammen set gennem ”kunstens” prisme, i overensstemmelse med Heideggers udlægning af den græske technê – der både oversættes med ”viden” og ”kunst”. Indledning ved Esben Korsgaard Rasmussen

Filosofien er menneskets bestræbelse på at afdække de nødvendige træk ved enhver mulig verden og ved vor situation som personer. Denne bestræbelse har en historie, som bryder frem i det klassiske Grækenland, og som via renæssancen føres videre i den moderne vestlige kultur. I indføring i filosofien præsenterer Kai Sørlander filosofiens historie som baggrund for et personligt, universelt forpligtende forsøg på at besvare filosofiens opgave. Det er op til læseren at tænke videre derfra.

Eksisterer Gud? Har mennesket en fri vilje? En udødelig sjæl? Hvordan er forholdet mellem sjæl og legeme? Hvad er meningen med livet? Hvad er ondt og godt, rigtigt og forkert?

Siden oldtiden har filosofferne diskuteret disse spørgsmål, og omfattende tankebygninger er blevet rejst for siden at styrte i grus. Ifølge Ludwig Wittgenstein skyldes det hverken problemerne eller filosofferne selv, men at vi misforstår problemernes sproglige natur.

Jørgen Husted (f. 1947) er lektor i filosofi ved Aarhus Universitet. Han har udgivet flere bøger om kendte filosoffer – blandt andet Søren Kierkegaard og Ludwig Wittgenstein.

Med sine epokegørende studier inden for områder som erkendelsesteori, metafysik, fysik, geometri og psykologi satte den franske filosof René Descartes en helt ny dagsorden for europæisk tænkning og videnskab. 350 år efter hans død er ikke mindst hans opfattelse af den menneskelige bevidstheds natur stadig en udfordring for filosoffer, naturforskere, dataloger og psykologer og for mennesker, der anfægtes af moderne videnskabelig og teknologisk kultur. Bogen er en spændende introduktion til Descartes filosofi og kan læses af lægmand såvel som folk, der er velbevandrede i filosofiens verden.

“I besættelsesårenes lidenskabelige brevveksling med vennen (og Grundtvig-kenderen) Hal Koch udbryder K.E. Løgstrup på et tidspunkt: ”Du har indtil dato forstået forbandet lidt af Grundtvig!”

Filosofkongen Marcus Aurelius tænkte og skrev om alt det en leder til alle tider burde være optaget af: menneskerettigheder, social omsorg, fattiges vilkår og social og moralsk ansvarlighed. En lettilgængelig indføring i den bemærkelsesværdige kejser.