Søgeresultater: 9

Bjørn Rabjergs afhandling om forholdet mellem tilværelse og forståelse, hvor han gennemgår hele Løgstrups forfatterskab.

Den nøje sammenhæng mellem digtning og tænk­ning er specifikt orientalsk. Perserne anvender det arabiske sprog til skematiske, teologiske og filosofiske udviklinger, men sådanne tørre, nøgterne fremstillin­ger tilfredsstiller dem ikke; de foretrækker at opføre deres metafysiske bygning dristigt, himmelstræbende som moskeernes minareter, og dertil melder poesien sig af sig selv til tjeneste. Omtrent fra det 12-13. århundrede behersker sufismen det åndelige liv i Persien. Næsten al poesi sejler mere eller mindre tydeligt under sufisk flag, og det er den europæiske orientalists opgave at under­søge, når flaget lyver. Men sufismen er i virkelig­heden ikke det eneste udslag af muslimernes spekula­tive ånd. Andre mindre almenkendte, men ikke der­for mindre interessante filosofiske retninger har fået deres udtryk i poesien, retninger, som alle bygger på islam, men som bunder langt dybere, idet de har deres oprindelse i den sydende malstrøm af gammelkaldæiske, oldpersiske, indiske og græske ideer, hvori Forasiens tænkere fra arilds tid hvileløst har tum­let sig. Litterært set står tankedigtere som Nasir Khosru, Omar Khajjam, Ferid-ed-din Attar, Djelal-ed-din Rumi og Sadi i første række

At gå er ikke en sport. Det kræver kun en smule øvelse – intet udstyr, ingen penge. At gå er også en filosofisk handling og en åndelig erfaring. GÅ! inviterer læseren på lystvandring i filosofi- og litteraturhistoriens verden.

Søren Matthiesens bog er et opgør med den moderne ateisme og dens følgesvende nihilismen og dekadencen.

Med de eksistentialistiske tænkere ved hånden undersøger forfatter og litterat Jakob Holm hvordan vi frigører os fra præstationskulturen og bliver bedre til at leve, elske og dø. Det er aldrig for sent. Velkommen til et liv med modige og radikale valg.

Ole Wivels "Sansning og symbol" er ikke en højtravende akademisk eller videnskabelig afhandling. Derimod er "Sansning og symbol" en personlig stillingtagen til K.E. Løgstrups æstetiske betragtninger, der er at finde i hans filosofi. Wivel fokuserer i særdeleshed på Løgstrups syn på fransk impressionisme.

Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene "I Fiskens Tegn" i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.

PLATONS GÅDE er en fortællende bog om en af filosofihistoriens største skikkelser. Ivar Gjørup, der er kendt som både tegneserieforfatter og Platon-oversætter, introducerer i PLATONS GÅDE til både Platon og hans Sokrates, men også til det Athen og det Grækenland, som de levede, skrev og talte i. Bogen er skrevet i et levende og lettilgængeligt sprog med den ambition af placere læseren i Athen sammen med Platon.

Om begrebet ironi med stadigt hensyn til Sokrates er Søren Kierkegaards magisterafhandling, der udkom i 1841, og som ikke oprindeligt indgår i hans samlede værker, men efterfølgende er den blevet til en del heraf, idet den står som det andet værk i de samlede værker. Det er derfor ikke så let læst som mange af Kierkegaards andre skrifter, da det er en akademisk afhandling, men netop derfor er det godt med en guide hertil. Det hele handler, som titlen antyder, om den græske filosof Sokrates, og hvordan ironien med Sokrates holder sit indtog i verden eller bliver en særlig måde at kommunikere på. Kierkegaards oprindelige intention med afhandlingen var at kritisere den ironiske tilgang til tilværelsen, men undervejs i sin afhandling bliver Kierkegaard selv klogere på begrebet ironi og ender med at anerkende ironi som en vigtig tilgang til en god dialog, hvis altså man anvender ironien seriøst.