Søgeresultater: 10

Tro og tænkning er gået hånd i hånd gennem det meste af den europæiske idéhistorie, men aldrig uden en indre spænding. Man kan sige, at denne spænding udelades i det 18. århundredes religionskritik, men det betyder ikke, at religion forsvinder fra filosofiens horisont. Tværtimod udgør religion et tilbagevendende tema i moderne sprogfilosofi, hermeneutik og samfundsteori.

Hvad sker der med sjælen når vi dør? Måske et vanskeligt spørgsmål, men Brønnum kan svare. Han tager os med på vandring gennem 3000 års åndshistorie for at blive klogere på spørgsmålet.

Bogens artikler er bidrag til svar på den mediemæssige udfordring inden for områderne religion, filosofi og kunst.

I diskussion med kendte filosoffer fremstiller den italienske filosof Vattimo, hvad den kristne arv kan betyde for en nutidig, postmetafysisk filosofi

Det gælder ikke blot om at finde grunde for den holdning, man allerede har. Det gælder om at nå sandheden, mener Kai Sørlander. Den sandhed, som vore rationelle begrundelser kan bære. I sine forsøg på at finde svarene og sandheden foretager han deduktive nærlæsninger af Biblen og Koranen, af Jesu og Muhammeds ord og handlinger og sammenstiller disse med fortolkninger og ’brugen’ af de religiøse skrifter, som den kommer til udtryk i aktuelle problemstillinger, levemåder og argumentationer, der rejser politisk diskussion i Danmark i disse år.

Tro kan flytte bjerge, siger vi. Alligevel er det i lang tid gået lidt ned ad bakke for Gud og co. De er ikke længere svaret på alle vores bønner. Og monopolet på at forklare alt mellem himmel og jord er gået fløjten. Men ifølge Peter Lodberg, klippefast teolog ved Aarhus Universitet, er tro ikke bare varm luft. Den er en grundsten i ethvert menneskes liv. Det er nok derfor, at størstedelen af jordens befolkning stadig bevarer troen. Ja, selv de vantro tror nu en lille smule. Hvis ikke på Gud, så på husprisernes fortsatte himmelflugt. Men det er måske ren overtro?

Det er ønsket med denne introduktion til Hans Blumenberg at give den uindviede læser mulighed for at stifte bekendtskab med et forfatterskab, der hører til blandt et af den tyske efterkrigstids mest fascinerende.

Moderniteten truer det muslimske samfund. Perversion, respektløshed, materialisme og ugudelighed vælter ind fra det moderne Vesten - hvis man skal tro den fundamentalistiske muslim. Men han kæmper mod et fantom. Det moderne og det sekulære er ikke identiske. Religion er nok amoderne, men behøver ikke at være antimoderne. Og det moderne ligner ikke sig selv længere.Denne bog leverer en idéhistorisk analyse af forholdet mellem religion og modernitet og påpeger, at den senere tids blodige konflikt mellem islamisme og vestlig modernitet ikke blot er ulykkelig, men også paradoksal. For netop inden for de sidste to årtier har det moderne antaget en selvindskrænket form, der principielt er fuldt forenelig med religion: Vor tids modernitet giver plads til, at det moderne ikke skal og ikke kan dække alt.Modernitet og religion definerer kernebegreberne og fortæller, hvorfor totalitarismer som nazisme, stalinisme og fascisme er en del af moderniseringen, men ikke er moderne. Den gør det desuden klart, hvorfor menneskerettighederne ikke kan have et religiøst grundlag - og hvorfor Karl Marx' religionskritik må revurderes.

Aldous Huxleys bog "Den evige filosofi" består af små uddrag fra mindre kendte og svært tilgængelige tekster, der tilsammen og tilsat forfatterens egne kommentarer beviser, at de spørgsmål og begreber, der har optaget menneskene gennem årtusinder, har været bemærkelsesværdigt ens verden over. Tanken om en gud, budskabet om næstekærlighed, overvejelserne om menneskets bestemmelse går igen på tværs af kulturer og århundreder.

"Den evige filosofi" indeholder tekster af bl.a. William Law, Augustine Baker og Jean Pierre Camus og er en uundværlig håndbog for det moderne tænkende menneske, der interesserer sig for livets store spørgsmål.

Aldous Huxley (1894-1963) var en engelsk forfatter og filosof, der er bedst kendt for sin dystopiske roman "Fagre nye verden" og essayet "Erkendelsens døre", som fortæller om hans personlige oplevelser med psykedeliske stoffer. Aldous Huxley interesserede sig for forskellige emner som etik, politik og mysticisme og skrev både romaner, noveller, digte, rejseskildringer, essays, prosa og filmmanuskripter.