Søgeresultater: 20

Spørgsmålet om fri abort fremkalder stadig mange forskellige følelser og hidsige debatter. Og diskussionen om de etiske problemer i forbindelse med abort foregår som aldrig før. De nye muligheder: fostervandsprøver, moderkageprøver, reagensglasbørn og fosterreduktioner kan være svære at rumme, og de er medvirkende til den fortsatte diskussion.

Men uanset hvor forstyrrende diskussionen måtte være for den, der står og skal træffe en afgørelse i sit eget liv, er det vigtigt i et humanistisk samfund, at debatten om retten til liv og afbrydelse af liv aldrig forstummer.

"Abort i 25 år" belyser de historiske, nutidige og nye aspekter af abortproblematikken. Den er skrevet af mænd og kvinder med forskellige erfaringer og holdninger, men som alle har beskæftiget sig fagligt med abort.

Bogen er redigeret af Birgit Petersson, Karin Helweg-Larsen og Lisbeth B. Knudsen.

Birgit Petersson er speciallæge i psykiatri og lektor i medicinsk kvindeforskning ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet. Hun har i en mange år besvaret spørgsmål om kvinders sundhed i ALT for damerne og har desuden udgivet en lang række bøger om emnet.

Selvom store dele af Biblens budskab hører de troende til, er historikere med møjsommelighed dykket ned i Det gamle og Det nye testamente og har brugt skrifterne som kilde til kortlægning af tiden, hvor verdens første civilisationer opstod. For nok er Biblens historier umulige at bekræfte fra et historisk perspektiv, men måske har myterne ophav i virkelige hændelser. Derfor jagter geologer sandheden om syndfloden og Noas ark, meteorologer og biologer forsøger at genskabe de ti plager, der ramte Egypten, og bibelforskere leder efter spor efter katastrofer, der kunne have udslettet byerne Sodoma og Gomorra. Bogen om Biblens gåder rummer spekulativ læsning, men giver alligevel stof til eftertanke. For måske er videnskab og tro ikke så langt fra hinanden, som man kunne forvente.
God fornøjelse! Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

"Verden synes at være på vej til at blive en tumleplads for stadig mere skinhellige ideologier, politiske projektmagere, fanatiske systembyggere og religiøse taskenspillere. Postmodernismens vage reaktion er blevet afløst af en moralsk aktivisme."

"Det autentiske liv" tager udgangspunkt i Søren Kierkegaards eksistensfilosofi, idet den påviser, hvad det tyvende århundredes filosoffer har ment om det "etiske sprog". Bogen sætter desuden fokus på den måde, de politiske, filosofiske og erhvervsøkonomiske problemstillinger blev fremført i Danmark i slutningen af det tyvende århundrede. Den danske forfatter Henning Fonsmark (1926-2006) var både kendt for sit forfatterskab og sit arbejde inden for den danske kultur og litteraturs verden. Han arbejdede blandt andet som redaktør for tidsskriftet Perspektiv i årene 1953-63, men også inden for journalistikkens verden slog Fonsmark sine folder. Han arbejdede blandt andet for Berlingske, hvor han var tilknyttet i otte år fra 1956. Henning Fonsmark skrev flere samfundsdebatterende bøger, hvori han diskuterede alt lige fra demokratiet, etik og uddannelse.

"Grønlændernes kristning" omhandler grønlændernes forhold til kristendommen og danskernes forsøg på at omvende dem. Bogen begynder helt tilbage ved de første kristne, der satte fod på grønlandsk jord, nordboerne, omkring år 1000. Disse indvandrere forsvandt ud af historien, uden nogen helt ved, hvad der overgik dem, og i 1700-tallet rejste den dansk-norske missionær Hans Egede til Grønland med det ene formål at kristne grønlænderne. I løbet af de følgende århundreder vandt kristendommen større og større indpas blandt grønlænderne, skønt mange stadig forsøgte at bevare deres gamle traditioner og folketro. Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Den danske filosofi havde sin storhedstid i det 19. århundrede, hvor man forsøgte at gøre op med oplysningstidens idealer, samtidig med at nye kom til. Vi ser naturfilosofien, idealismen samt striden om tro og viden i fuld flor i dette århundrede, hvor blandt andre Hegel og Søren Kierkegaard satte dagsordenen. Danske filosoffer og tænkere som A.S. Ørsted, F.C. Sibbern, Johan Ludvig Heiberg og Rasmus Nielsen bliver fremhævet for deres alsidige og vidt omspændende teorier og kritikker.

Under besættelsen forsøgte man fra officiel side at lade så meget som muligt fortsætte som før d. 9. april for ikke at vække utilfredshed og vrede hos folket. Også præsterne forventedes at prædike de samme budskaber som i frihedstid, selvom vilkårene for hvert eneste menighedsbarn var forandret.

Inden for kirkens tykke mure blev der diskuteret, hvordan man bedst greb situationen an. Skulle man i prædikener, på møder og i artikler forholde sig til den nye virkelighed, eller skulle man lade, som om intet var hændt? Erik Thostrup Jacobsen undersøger de forskellige holdninger og konflikter i den danske folkekirke under de fem forbandede år. Erik Thostrup Jacobsen er dansk forfatter og historiker. Han har blandt andet udgivet bøger om Danmarks position under anden verdenskrig og den kolde krig.

Den danske filosofi blomstrede for alvor op, i 1700-tallet, som med rette kan kaldes filosofiens århundrede. I tredje bind af Carl Henrik Kochs serie om den danske filosofis historie vendes blikket mod oplysningstiden. Store og små danske aktører som Andreas Lundhoff, Anders Sandøe Ørsted og Laurids Smith bliver sat over for Immanuel Kants banebrydende teorier, og der bliver dykket ned i den aristoteliske skolefilosofi såvel som wolffianismen.

I femte og sidste del af serien om den danske filosofis historie ser Carl Henrik Koch nærmere på de syv årtier fra 1880 til 1950, der bliver kaldt positivismens tidsalder. I denne periode var positivismen ganske rigtigt den dominerende strømning i dansk såvel som europæisk filosofi, men forfatteren finder også plads til andre grene af filosofien, der skød frem i løbet af de syv årtier. Filosoffer, videnskabsmænd og andre tænkere som Harald Høffding, Niels Bohr, Alf Ross og Frederik Vinding Kruse bliver undersøgt i forhold til hinanden, deres europæiske samtid og deres forgangsmænd.

"I Danmark møder man overalt hilsener fra en fjern fortid – iøjnefaldende, fordi de ligger højt og meget synligt i terrænet. De er så mange, at de nærmest er blevet en del af vores landskab og virker så hjemlige, at vi straks forstår, vi er i Danmark. Der er to slags af dem. Den ene er de høje, oldtidsfolket byggede gennem 5000 år. Den anden er de landsbykirker, der næsten alle blev bygget for små 1000 år siden."

Mads Lidegaard beskriver danskernes overgang fra den hedenske tro til kristendommen, der måske skete mere glidende, end man senere har forsøgt at få det til at se ud. I bogen diskuteres, hvornår kristningen i virkeligheden fandt sted, og hvor længe kristendommen og hedenskaben eksisterede side om side i Danmark. Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

"Den dobbelte arv" behandler og klargør det afgørende og allestedsnærværende forhold mellem det kristne og det verdslige, ånd og natur, den kristne og den humanistiske arv i Europas kulturhistorie.

Bogen består af syv kapitler, der hver især behandler et afgørende emne inden for den europæiske kultur; der er kapitler om grundlaget for den moderne diskussion om natur, om Hildegard af Bingen og middelalderens religiøse verdensbillede, den sagnomspundne læge og naturfilosof Paracelsus og hans tanker om naturens lys, ligesom bogens første store kapitel handler om danskernes forhold til natur og religion med forfatteren Thøger Larsens (1874-1928) kendte sange i centrum. Bogens afsluttende kapitel er viet til udforskningen af ideen om det onde som det godes modsætning, dualismen som kamp mellem lysets og mørkets magter, kort sagt: Den kristne forestilling om Antikrist, roden til alt ondt.

Aksel Haaning (f. 1959) er uddannet mag.art. i middelalderens latin og ph.d. i Videnskabsstudier. Aksel Haaning er forfatter til en romanen Tre skridt fra livet og har siden udgivet en række anmelderroste faglitterære bøger. I 2016 udkom det store værk "Jung. En stemme fra dybet".

"Siden midten af 1990‘erne har Aksel Haaning præsteret et af landets mest dybtgående faglitterære forfatterskaber med middelalderens filosofihistorie i særdeleshed og den europæiske kulturarv i almindelig-hed som omdrejningspunkt." – Rune Engelbreth Larsen

I denne debatbog om folkekirken skriver lektor, forfatter og samfundsdebattør Hans Hauge om forholdet mellem stat, kirke og nationalitet og om kirkens plads i en tid, hvor det nationale adskilles fra det kirkelige. I et billedrigt sprog kommer vi tættere op Hauges udlægning af Grundtvig og de traditioner, som risikerer at blive glemt i en brydningstid. Med eksempler fra dagligdagen og verdensbegivenheder er dette et interessant indlæg i kirkedebatten, hvor både venstre- og højrefløjen kritiseres i deres forsøg på at partipolitisere den folkelige kristendom. Hauge slår et slag for en tilbagevenden til og bibeholdelse af de gamle traditioner med orgler, salmesang, originale bibeloversættelser og den gamle udgave af højskolesangbogen. Hans Hauge (f. 1947) er uddannet dr.phil. og lektor emeritus ved Aarhus Universitet. Han er opvokset i Hirtshals og gik på gymnasiet i Hjørring. Han har desuden arbejdet som medredaktør på det grundtvigianske tidsskrift Dansk Kirketidende. Hauge har skrevet en lang række bøger om teologi, filosofi, litteratur og samfund.

Til alle tider og inden for alle kulturer har mennesket spekuleret over sin plads i tilværelsens mangfoldighed og årsagerne til de vilkår, dets liv er underkastet. Carl Henrik Koch udfolder her historien om den danske filosofi i bred forstand, da værket også omfatter naturfilosofi – i dag kaldet astronomi, fysik eller fysiologi.

Den danske filosofis historie omhandler hele perioden fra reformationstiden i det 15. århundrede til den moderne verden. Værket består af fire dele: 1: Renæssancetanker. Dansk filosofi i reformationstiden og i renæssancen (16. og 17. århundrede), 2: Oplysningstanker. Dansk filosofi i det 18. århundrede, 3: Guldaldertanker. Dansk filosofi i det 19. århundrede og 4: Moderne tanker. Dansk filosofi i det 20. århundrede. Værket indeholder et omfattende noteapparat og register.

Værket er en gennemskrevet og forkortet udgave af Carl Henrik Kochs hovedværk; de tre og et halvt bind, der indgår i hans og Sten Ebbesens fembindsværk "Den danske filosofis historie" fra 2002-2004.