Søgeresultater: 14

Ole Thyssens nye store filosofihistorie handler om iagttagelse i filosofien. Al filosofi er iagttagelse, et særligt blik på verden. Hvert kapitel — 35 i alt — behandler en eller flere filosoffer og deres særlige blik på verden. Under denne synsvinkel præsenteres den enkelte filosofs centrale bidrag til filosofihistorien og hans plads blandt de øvrige filosoffer. Samlet udgør kapitlerne en filosofi om iagttagelse.

En populærvidenskabelig filosofihistorie til enhver med et filosofisk sind.

Bogen starter i Grækenland for 2500 år siden, da de første filosoffer, som de senere er blevet kaldt, begynder at forklare verden med fornuft og logik frem for myter og guder. Herfra følger vi, hvordan de store tanker overleveres og udvikles igennem generationer af filosoffer.

Illustreret af Karoline Stjernfelt.

Aristoteles begik selvmord ved at indtage stormhat. Heraklit blev kvalt i komøg. Bentham bad om at blive udstoppet efter sin død og er anbragt i en glasmontre på University College i London.

Der er 20 tænkere i alt, og vi får tanker om retfærdighed, pertentlighed og kærlighed, der bliver suppleret med etik, retorik og pædagogik, så ingen emner eller temaer forbliver ubehandlede. Man kan læse bogen fra ende til anden eller plukke de filosoffer ud, som man ønsker at vide mere om, og bogen kan læses af enhver med trang og lyst til at vide mere om det filosofiske tankegods, men den kan også bruges på gymnasier og HF-uddannelsen, når man har en af de behandlede filosoffer på programmet. Bogen er anden bog i serien »Alle tiders«

I femte og sidste del af serien om den danske filosofis historie ser Carl Henrik Koch nærmere på de syv årtier fra 1880 til 1950, der bliver kaldt positivismens tidsalder. I denne periode var positivismen ganske rigtigt den dominerende strømning i dansk såvel som europæisk filosofi, men forfatteren finder også plads til andre grene af filosofien, der skød frem i løbet af de syv årtier. Filosoffer, videnskabsmænd og andre tænkere som Harald Høffding, Niels Bohr, Alf Ross og Frederik Vinding Kruse bliver undersøgt i forhold til hinanden, deres europæiske samtid og deres forgangsmænd.

Den danske filosofi havde sin storhedstid i det 19. århundrede, hvor man forsøgte at gøre op med oplysningstidens idealer, samtidig med at nye kom til. Vi ser naturfilosofien, idealismen samt striden om tro og viden i fuld flor i dette århundrede, hvor blandt andre Hegel og Søren Kierkegaard satte dagsordenen. Danske filosoffer og tænkere som A.S. Ørsted, F.C. Sibbern, Johan Ludvig Heiberg og Rasmus Nielsen bliver fremhævet for deres alsidige og vidt omspændende teorier og kritikker.

Den danske filosofi blomstrede for alvor op, i 1700-tallet, som med rette kan kaldes filosofiens århundrede. I tredje bind af Carl Henrik Kochs serie om den danske filosofis historie vendes blikket mod oplysningstiden. Store og små danske aktører som Andreas Lundhoff, Anders Sandøe Ørsted og Laurids Smith bliver sat over for Immanuel Kants banebrydende teorier, og der bliver dykket ned i den aristoteliske skolefilosofi såvel som wolffianismen.

Hvorfor er børn faktisk de bedste filosoffer, hvad vil det egentlig sige at være et menneske, og hvorfor er det så vigtigt at stille spørgsmål til alt og udfordre alle autoriteter, uanset om det er forældre, skolelærere eller statsministre? Alt det og meget mere svarer Svend Brinkmann på, når han med stor begejstring gennemgår filosofiens historie.

Brinkmann fortæller om alt fra gamle grækere som Sokrates, Platon og Aristoteles til store tænkere som Søren Kierkegaard, Friedrich Nietzsche og Jean-Paul Sartre - og runder samtidig etik, Lionel Messi, lykke, skildpaddeunger, feminisme, kejser Nero, demokrati og meget mere.

Bogen er en del af Carlsens nye serie ER DU RIGTIG KLOG? - bøger, som er fulde af fantastisk fakta og vild viden. Fortalt af Danmarks allerbedste formidlere.

Fra ca. 10 år

Carl Henrik Koch har i denne bog samlet en række af sine artikler om fremtrædende danske filosoffer. Med start ved Holberg i 1700-tallet arbejder Koch sig op gennem den danske filosofihistorie og strejfer blandt andre Eilchov, Sibbern, A.P. Adler, Brøchner og naturligvis mastodonterne Søren Kierkegaard og Georg Brandes. Bogen giver en hurtig, men spændende indførsel i en vigtig del af den danske kulturhistorie, som gennem de sidste 250 år har haft stor indflydelse både herhjemme og i udlandet.

For første gang bliver den danske middelalderfilosofi beskrevet i sin helhed. Sten Ebbesens redegørelse starter i år 1170 og fortæller om filosofiens vilkår i Danmark i middelalderen, hvilke udenlandske universiteter de danske filosoffer benyttede, teologien og filosofiens samspil, de okkulte videnskaber, logikken og grammatikken. Endvidere fortæller bogen om de enkelte filosoffer, der bar filosofien frem i Danmark, heriblandt Martin, Boethius og Tue fra Viborg. Sten Ebbesen (f. 1946) er professor emeritus ved Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet. Hans primære forskningsområder er middelalderens filosofi og græsk og latin. Han har blandt andet bidraget til trilogien "Den danske filosofis historie" med bindet "Dansk middelalderfilosofi".

En filosofihistorie skrevet af en af de store filosoffer selv (ca. 1827). Specielt Schellings redegørelse for de samtidige filosoffer Kant, Jacobi, Fichte og Hegel er interessant. Samtidig er bogen en nøgle til Schellings eget forfatterskab, herunder arven fra Spinoza m.fl.

PLATONS GÅDE er en fortællende bog om en af filosofihistoriens største skikkelser. Ivar Gjørup, der er kendt som både tegneserieforfatter og Platon-oversætter, introducerer i PLATONS GÅDE til både Platon og hans Sokrates, men også til det Athen og det Grækenland, som de levede, skrev og talte i. Bogen er skrevet i et levende og lettilgængeligt sprog med den ambition af placere læseren i Athen sammen med Platon.