Søgeresultater: 29

Hvem er Jesus egentlig? Det lyder som et retorisk spørgsmål, men det er faktisk ikke så enkelt at svare på. For er han Gud i menneskeklæder eller blot en jødisk håndværker med lidt ekstra karisma? JESUS giver en guidet tur gennem tidernes skiftende forståelser af Jesus – fra jødisk messias og kristen frelser til kættersk helt og muslimsk profet.

I denne bog kan du læse om Martin Luther, og den betydning han fik for måden, man kan være kristen på. Han levede som munk i Tyskland i 1500tallet. Dengang var det Den katolske Kirke med paven som leder, der bestemte, hvordan man skulle leve som kristen. Martin Luther var ikke enig i alt det, som paven sagde. Derfor gjorde han oprør mod Den katolske Kirke. Det førte til Reformationen, og Den katolske Kirke blev forbudt i flere lande – også i Danmark. Det skete i 1536.

HERREDØMMET fortæller den dramatiske og vidtrækkende historie om, hvordan kristendommen – i fortsat kamp og dialog med filosofiske strømninger og konkurrerende trosretninger – blev grundkilden til de vestlige samfund, vores tænkemåde og værdier.

Paulus har spillet en central rolle for tænkningen i vores del af verden. Vi får her en introduktion til hans tanker og ideer. Paulus tilbyder nemlig – helt løsrevet fra den kristne ramme, han befinder sig i – løsninger på problemer, vi også står med i dag.

For at forstå den betydning, Paulus har på vores tanker, må vi forstå Paulus på hans egne, historiske præmisser. Paulus var et geni. Men han var også en konkret og levende person. Han skabte ene mand et nyt og altomfattende livsgrundlag for hele sin samtid. At følge dette arbejde og se, hvordan hans indsats folder sig ud, er i sig selv spændende.

Det gennemgåede tema i Paulus’ breve er identitet. Og her bliver Paulus særdeles relevant, for identitet er kommet for at blive. Men identitet rummer også en udfordring. Hvordan kan vi hver især vinde anerkendelse af vores særlige identitet? Og hvordan kan vi samtidig leve i det nødvendige fællesskab? Troels Engberg-Pedersen giver en helt moderne analyse af identitet og identitetspolitik og viser, at en kerneidé hos Paulus leverer en løsning på vor tids identitetspolitiske spørgsmål.

Ved at følge den franske munk Ansgar tegner forfatter Torben Bramming et levende portræt af den tidlige middelalders Europa og overgangen til kristendom i Danmark.

Tro og samfund i Grønland kaster nyt lys over Egedes mission og belyser, hvordan der også i dag står strid om hans virke. Nogle ser ham som en tyrannisk undertrykker af et oprindeligt folks særegne kultur og som repræsentant for Danmarks kolonisering. Andre betragter ham som en befrier med et nyt menneskesyn, der civiliserede og samlede Grønland og beredte grunden for et moderne velfærdssamfund 300 år senere.

Hvem var Jesus egentlig? Bernhard Lang giver her et svar: Jesus var en jødisk udgave af de græske, kyniske filosoffer. Kynismen var en af de retninger inden for græsk filosofi, som gik tilbage til Sokrates. Men i modsætning til tilhængerne af Platon, Aristoteles og andre var kynikerne ikke optaget af abstrakte spørgsmål. De var livsfilosoffer; de mente, at man kun kunne opnå et autentisk liv ved at give afkald på alt det, som mennesker normalt begærer: rigdom, seksualitet, familie, social status, god mad, bløde klæder. Tilbage til naturen, til det enkle liv – det var kynikernes budskab. ’‘Kyniker’ vil sige ‘hundeagtig’. Den mest berømte af alle kynikere, Diogenes, ville netop leve som en hund. At Jesus skulle være inspireret af kynikerne, er en kontroversiel tese. I bogen her argumenterer Bernhard Lang omhyggeligt for, at Jesus faktisk var en slags kynisk filosof. Men Jesus var det på en særlig jødisk måde: I traditionerne om profeten Elias havde jøderne deres eget forbillede for et liv i magisk, lykkelig askese. Jesus – en jødisk kynikers liv og lære viser nye sider af Jesus. Bogen er samtidig en indføring i den kyniske filosofi i antikken; den giver også eksempler på kynisk inspiration i moderne filosofi, fra Diderot til Sloterdijk og Foucault.

Optændt af Luthers ord førte den både fromme og frygtede Johan Rantzau sin ven Christian 3. til sejr i Grevens Fejde og banede vejen for protestantismen. Gennem den brutale hærfører tegner bogen RANTZAU et malende portræt af Europa mellem middelalder og modernitet.

Dramatiske og diplomatiske religionsmøder i kristendommens lange historie.

"Den dobbelte arv" behandler og klargør det afgørende og allestedsnærværende forhold mellem det kristne og det verdslige, ånd og natur, den kristne og den humanistiske arv i Europas kulturhistorie.

Bogen består af syv kapitler, der hver især behandler et afgørende emne inden for den europæiske kultur; der er kapitler om grundlaget for den moderne diskussion om natur, om Hildegard af Bingen og middelalderens religiøse verdensbillede, den sagnomspundne læge og naturfilosof Paracelsus og hans tanker om naturens lys, ligesom bogens første store kapitel handler om danskernes forhold til natur og religion med forfatteren Thøger Larsens (1874-1928) kendte sange i centrum. Bogens afsluttende kapitel er viet til udforskningen af ideen om det onde som det godes modsætning, dualismen som kamp mellem lysets og mørkets magter, kort sagt: Den kristne forestilling om Antikrist, roden til alt ondt.

Aksel Haaning (f. 1959) er uddannet mag.art. i middelalderens latin og ph.d. i Videnskabsstudier. Aksel Haaning er forfatter til en romanen Tre skridt fra livet og har siden udgivet en række anmelderroste faglitterære bøger. I 2016 udkom det store værk "Jung. En stemme fra dybet".

"Siden midten af 1990‘erne har Aksel Haaning præsteret et af landets mest dybtgående faglitterære forfatterskaber med middelalderens filosofihistorie i særdeleshed og den europæiske kulturarv i almindelig-hed som omdrejningspunkt." – Rune Engelbreth Larsen

Debattør og samfundsforsker Bjørn Thomassen går i rette med fejringen af 500-året for reformationens udbrud. Thomassens ærinde er ikke religionskritisk, men at lukke op for en ny og mere mangfoldig fortælling om de kulturelle, videnskabelige og kirkelige rigdomme, ressourcer og grupperinger, vi bør lære at kende som en del af historien om tiden før og efter reformationen. Renæssancen skal genopdages.

Da Mikkel Fønsskov en dag finder en gammel slidt bog, går det op for ham, at der engang foregik en religionskrig i hans lille fynske hjemby. En fattig daglejer har mødt Gud og er blevet hellig. Men han er oppe imod landsbyens egenrådige præst, der vil ændre verden med fornuft og undervisning. Fanatikerne skal udryddes. Konflikten på Fyn var ikke bare lokal. I 1800-tallet begynder oprørske bønder og fattigfolk over hele landet at kræve frihed, lighed og ret til at tro på deres egen måde. De samler sig i en folkelig bevægelse og går imod præstestanden trods trusler om udstødelse og fængselsstraffe. Oprør er beretningen om en kamp, der både splittede og forenede danskerne i en tid præget af ulighed og undertrykkelse. Det er historien om oplysning og fromhed, om land mod by – og om had, magtspil og indre splittelser.