Søgeresultater: 5

Som 16-årig blev flygtningedrengen Ahmed Akkari hvervet af det islamistiske miljø omkring moskeen i Danmarksgade i Aalborg. Få år senere var han blevet en toneangivende imam, der prædikede i moskeer overalt i Danmark. Og i 2006 blev han talsmand for den gruppe af muslimske foreninger, der ydede et afgørende bidrag til optrapningen af Muhammedkrisen. Med afsæt i en dramatisk og bevægende personlig historie portrætterer Ahmed Akkari i denne bog en islamistisk undergrund i Danmark, hvorfra der rustes til kamp mod danskerne og deres værdier. Han fortæller om imamer, der som selvbestaltede shariadommere hersker i ghettoerne. Og han afslører, hvordan muslimske foreninger under dække af folkeoplysning hæver kommunale støttekroner til islamistisk indoktrinering af børn og unge.

Karikaturtegningerne af Muhammed krænkede mange muslimers følelser. Og de islamistiske fanatikeres mordtrusler og ambassadeafbrændinger krænkede demokratiet. I bogen argumenteres for at de voldsomme reaktioner i den islamiske verden ikke er udtryk for et sammenstød mellem civilisationer, men et sammenstød mellem religiøs fundamentalisme på den ene side og demokratisk humanisme på den anden side. Mens profeten er omdrejningspunktet for islam, er ytringsfriheden altafgørende for demokratiet. Vi har en ubetvivlelig ret til at sige, hvad vi mener. Men vi behøver ikke gøre det. At tænke sig om fordi man ikke vil krænke andre, er ikke det samme som uacceptabel selvcensur. Tværtimod er respekt og forståelse en altafgørende kvalitet i en demokratisk kultur. I sagen om Muhammed-karikaturerne er ønsket om tolerance og kravet om ytringsfrihed tørnet sammen. Selvom islamistiske fundamentalister ude i verden og den nationalistiske højrefløj i Danmark ønsker mere provokation, mere kulturkonflikt og mere hårdt mod hårdt, er der intet alternativ til dialog.

To undersøgende journalister - Kim Hundevadt og John Hansen har sat fokus på Danmarks største udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig. De har som journalister på Morgenavisen Jyllands-Posten oplevet det dramatiske forløb indefra - og de fortæller for første gang historien om, hvad der egentlig skete - og hvorfor. De to forfattere kaster lys over nye politiske skel og overraskende alliancer som følge af sagen - og sætter hele debatten i et nuanceret perspektiv. Og giver samtidig et bud på, hvordan vi kommer videre.

Med Morgenavisen Jyllands-Postens offentliggørelse af Muhammed-tegningerne i 2005 blev Danmark centrum for en global strid om ytringsfrihed. Flemming Rose forsvarede de 12 tegninger, mens verden stod i brand, og han blev hurtigt en central aktør i debatten om ytringsfrihedens grænser i det 21. århundrede.

Bogen analyserer Muhammed-krisen ud fra et demokratisk og en sikkerhedspolitisk synsvinkel. Muhammed-krisen ses desuden i forlængelse af debatten om muslimer i Danmark siden terrorangrebet på USA d. 11.9.2001. Alf Ross og Hal Koch, der begge er nævnt i den danske demokratikanon, lægger vægt på kompromisvillighed og hensyntagen til mindretal som væsentlige værdier i demokratiet. Det analyseres om forløbet i Muhammed-krisen og debatten om muslimer siden 11.9.2001 lever op til disse værdier. Dernæst analyseres Muhammed-krisen ud fra et sikkerhedspolitisk perspektiv. Der argumenteres for at det sikkerhedspolitiske fokus efter 2001 flyttes til den samfundsmæssige sikkerhed, hvor det handler om at sikre "vi"-identiteten og sammenhængskraften i samfundet, samt den politiske sikkerhed, der handler om bevarelsen af de demokratiske institutioner.