Søgeresultater: 17

Debatten om ikke-vestlig indvandring og muslimsk kultur har præget dansk politik og den offentlige samtale i en lang årrække. Men hvad er islam egentlig? Hvad indebærer det at leve som praktiserende muslim i et vestligt demokrati? Hvordan regulerer begreber som ære og skam muslimers daglige liv? Og hvordan forstås og fortolkes kønsroller i islam?

Disse og mange flere spørgsmål tager folketingspolitiker og debattør Naser Khader op i "Ære og skam". Bogen bidrager med viden om og indsigt i den muslimske tro og kultur og er et væsentligt indspark i integrations- og flygtningedebatten. Naser Khader (født 1963) er folketingspolitiker og senior fellow ved Hudson Institute i Washington, USA, og har været vært på radioprogrammet Arabiske stemmer på DR P1. Som forfatter, foredragsholder og samfundsdebattør er han en ivrig stemme i debatten om islam, integration og religionens plads i samfundet.

Den islamiske verden er i stigende grad præget af krig, terror, økonomisk misvækst og manglende demokrati. Kvinder, homoseksuelle og religiøse mindretal undertrykkes og forfølges. Stadig flere muslimer flygter derfor til Vesten, hvor integrationen af dem ofte fører til nye konflikter. Hvad er grunden til den elendige forfatning, ”Islams Hus” befinder sig i? Den hollandske sociolog Ruud Koopmans fremlægger i bogen resultaterne af den mest omfattende indsamling hidtil af statistisk materiale og andre facts og foretager den første sammenligning på empirisk grundlag af muslimske og ikke-muslimske lande og migrantgrupper verden over. Han når frem til, at en stor del af problemerne skyldes de fundamentalistiske strømninger i islam, som har bredt sig de seneste 40 år og i dag holder en stor del af den islamiske verden i et kvælertag. Koopmans mener ikke, at problemerne er uløselige, men at en løsning forudsætter et opgør med fundamentalismen. Bogen er derfor en forfriskende modvægt til såvel dem, der mener, at islam ikke kan reformeres, og som ser alt islamisk som problematisk, som dem, der på den anden side giver Vesten skylden for problemerne. Det er en bog, som er sikker på at vække debat – og det er en bog, hvis mange statistiske oplysninger både kan og bør føre til, at debatten om dette ømtålelige emne fremover føres på et mere oplyst grundlag. -------- ”Et standardværk for alle, der beskæftiger sig med udfordringerne i den islamiske verden og integrationen af muslimer i Europa.” Ayaan Hirsi Ali

I Kætter leverer Ayaan Hirsi Ali et begavet svar på de udfordringer, som islam kæmper med – og som Vesten først for alvor er ved at forstå. Samtidig er bogen en invitation til en nødvendig debat og en indtrængende bøn om en fredelig og tiltrængt modernisering af en religion, som mere end halvanden milliarder mennesker bekender sig til.

WASEEM HUSSAIN er født og opvokset i Helsingør og har gået i almindelig dansk folkeskole. Han er uddannet civilingeniør, men noget manglede i hans liv, og han tog derfor til Jordan for at fordybe sig islamiske studier. I dag er han fængselsimam i Vestre Fængsel. Læs om hans fantastiske rejse, om kærligheden, om familien og om troen på det gode i alle mennesker.

WASEEM HUSSAIN er født i Helsingør i 1983 af pakistanske immigranter. Her voksede han op som muslim i krydsfeltet mellem pakistansk og dansk kultur. Han har gået i en almindelig dansk folkeskole, i gymnasium og færdiggjorde derefter en uddannelse som civilingeniør. Ved siden af studierne har han specialiseret sig i islamisk teologi og retslære i Jordan. Med et ben i begge verdener har han de sidste seks år arbejdet som fængselsimam i Vestre Fængsel og desuden optrådt i medierne som en skarp debattør.

Allahs fængsel er en dramatisk selvbiografi om en ung muslims vej væk fra islam til at blive ateist – og den høje pris, han måtte betale. Det er den første bog på dansk om emnet, og en af de første i det hele taget. 26-årige palæstinensiske Waleed al-Husseini er i dag en fri mand. Men friheden har kostet ham dyrt. I 2010 blev han fængslet af det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden, anklaget for at forlade islam og blive ateist. I Allahs fængsel fortæller han om sin vej væk fra islam, om at blive udstødt af familie og venner og om sit langvarige, smertefulde ophold i palæstinensiske fængsler, hvor han blev udsat for både fysisk og psykisk tortur, før han efter internationalt pres fik asyl i Frankrig.

Den anonyme kvinde bag denne bog gik undercover i Gellerup og fik adgang til et lukket land af ortodoks islam. Forklædt som Fatma arbejdede hun i 80 dage på at undersøge holdningerne blandt en lille kerne af bogstavtro muslimer, der fra moskeer og kulturforeninger missionerer og dikterer retningslinjerne for menighedens muligheder i det danske samfund. Hun spurgte i moskeerne, om religionens forbud forhindrede hende i at arbejde på et kontor sammen med mænd. Hun spurgte imamerne, om hun havde lov til at sige nej til de ægteskabelige pligter i soveværelset. Hun spurgte dem, hvad hun skulle gøre, når hendes mand bankede hende gul og blå. Hun spurgte shariaretten, om hun måtte blive skilt, hvis han tog endnu en hustru. Alle svarene blev optaget af det skjulte kamera, hun bar under sin sorte abaya. Dette er hendes vidnesbyrd.

Islams magt i fremtidens Europa. Europa, som vi kender det, vil blive forandret for altid. Det er konsekvensen af, at den muslimske befolkningsandel vil vokse voldsomt. En række europæiske storbyer kan i de kommende årtier få muslimsk flertal.

Med Morgenavisen Jyllands-Postens offentliggørelse af Muhammed-tegningerne i 2005 blev Danmark centrum for en global strid om ytringsfrihed. Flemming Rose forsvarede de 12 tegninger, mens verden stod i brand, og han blev hurtigt en central aktør i debatten om ytringsfrihedens grænser i det 21. århundrede.

Bogen analyserer Muhammed-krisen ud fra et demokratisk og en sikkerhedspolitisk synsvinkel. Muhammed-krisen ses desuden i forlængelse af debatten om muslimer i Danmark siden terrorangrebet på USA d. 11.9.2001. Alf Ross og Hal Koch, der begge er nævnt i den danske demokratikanon, lægger vægt på kompromisvillighed og hensyntagen til mindretal som væsentlige værdier i demokratiet. Det analyseres om forløbet i Muhammed-krisen og debatten om muslimer siden 11.9.2001 lever op til disse værdier. Dernæst analyseres Muhammed-krisen ud fra et sikkerhedspolitisk perspektiv. Der argumenteres for at det sikkerhedspolitiske fokus efter 2001 flyttes til den samfundsmæssige sikkerhed, hvor det handler om at sikre "vi"-identiteten og sammenhængskraften i samfundet, samt den politiske sikkerhed, der handler om bevarelsen af de demokratiske institutioner.

Siden Danmark i 1967 fik sin første moské, er der kommet mange flere til. På lidt mere end 50 år er antallet af moskéer i Danmark steget til over 170, og danske muslimer fra Hjørring til Tønder og fra Esbjerg til Amager har indrettet faste steder at mødes til bøn og undervisning samt socialt og kulturelt samvær. Men til trods for årtiers offentlig debat om moskéernes rolle i det danske samfund fremstår de fortsat som noget fremmedartet for mange danskere. "Danmarks moskéer" har til formål at give overblik og indblik i den mangfoldighed blandt muslimer og moskéer, som danske muslimer heller ikke altid selv kender til. Bogen relaterer sig til så forskellige emner som etnisk baggrund, lokalsamfund, økonomi, teologi, organisering og tilfældige idiosynkrasier. I et samspil med medier, politikere og lovgivning forsøger de frivillige i moskéforeningerne til stadighed at forhandle og finde deres plads her i ”foreningernes land”.

"At være europæisk muslim" er det første og mest ambitiøse forsøg på en samlet fremstilling af, hvordan islam meningsfuldt kan indgå i den europæiske virkelighed. På baggrund af grundige studier i islams kilder søger Tariq Ramadan at besvare nogle af de fundamentale spørgsmål der vedrører europæiske muslimers sociale, politiske, religiøse og kulturelle integration. Det er forfatterens vurdering, at det er muligt på samme tid at leve som praktiserende muslim og være en aktiv samfundsborger.I bogen gennemgår Tariq Ramadan de vigtigste islamiske grundprincipper og de metoder, der traditionelt er udviklet med henblik på at "oversætte" og forstå de islamiske grundprincipper. På denne baggrund foreslår Tariq Ramadan, hvorledes europæiske muslimer bedst forholder sig til de særlige udfordringer, de stilles overfor, herunder dialogen, samarbejdet og sameksistensen med de ikke muslimske befolkninger, der udgør majoriteten overalt i de europæiske stater."At være europæisk muslim" er udgivet i samarbejde med Islamisk-Kristent Studiecenter.

Islam – min hjertesag er Aminah Tønnsens personlige beretning om mødet med islam og livet som muslim. Vi følger hende fra opvæksten i en dansksindet lærerfamilie i Flensborg til årene i 1970’erne, hvor hun stifter familie i Marokko. Da hun efter mødet med den islamiske kultur beslutter at blive muslim, engagerer hun sig i projekter i ind- og udland, der arbejder for religionsdialog og antidiskrimination. Allerede i sin første tid som muslim blev Aminah Tønnsen opmærksom på, hvorledes den kønsligeværdighed, som Koranen taler for, er blevet påvirket af patriarkalsk tankegods i Mellemøsten i en sådan grad, at islam oftest fremstår som en kvindeundertrykkende religion. Også Koranens åbne og rummelige verdens- og menneskesyn har måttet vige pladsen for snæversyn og fordømmelse af det anderledes. Derfor ønsker hun at vise, at islam er blevet misrepræsenteret. Med udgangspunkt i sine egne oplevelser og gennem en nyfortolkning af Koranen og hadith-litteraturen, giver hun således et bud en anderledes forståelse af islam. Her lægger hun vægt på, at individet har ansvar for selv at træffe sine valg i forhold til tro og handling, og at man på den måde kan bruge islam som led i sin personlige udvikling.