Søgeresultater: 9

Der er kun tre bogstaver i Gud. Men allerede ved det første går det galt. For er det med stort eller lille? Nogle mener det sidste. Der findes jo mange guder. Thor, Zeus og Baal. Andre, at kun et stort bogstav kan gøre det. De sværger til en enkelt. Jahve, Allah eller bare Gud. Og så er der alle dem, der mener, at Gud er død eller slet ikke eksisterer. Men hvem ved, hvem Gud er, og om rygtet om Hans død er stærkt overdrevet? - Gud ske tak og lov, for at vi har Svend Andersen, professor i teologi ved Aarhus Universitet, til at fortælle os, om der er nogen at takke.

Opdragelse har i mange år været et fy-ord og etik har noget fjernt over sig, velegnet til endeløse debatter i Deadline. Fraværet af en overordnet etik i samfundet, ses at hænge sammen med et fravær af bevidsthed om de traditioner, som det danske samfund baserer sig på. Hvilket ses alle steder, ikke kun på husmurene og i skolernes pædagogiske og faglige problemer.
Tilbage i 1950’erne, i Brita Lønstrups barndom, blev traditioner blandt andet formidlet gennem fortællinger, i havregrynspakkernes billedserier, gennem Statens Filmcentral, Skolescenen, folkebiblioteker, skolens undervisning og gennem opdragelsen derhjemme.
I dag er billedet et andet. Forfald, ovenikøbet et forfald, der også skyldes en kulturel dekonstruktion. Men midt i forfaldet spores overalt i samfundet en voksende vilje og en forunderlig beredvillighed til et opgør og til at genindsætte en række af de værdier, som stadig var levende for en generation eller to siden.
Brita Lønstrup præsenterer et par snese fortællinger fra forskellige verdener - både antikke og mere moderne - og med stor vægt på den kristne tradition. Fortællingerne, og den etik de formidler, er samlet under 15 kapiteloverskrifter og rummer blandt andet en række af dødssynderne og kardinaldyderne. Opbyggelige historier der uanset oprindelse handler om menneskelige grundvilkår på godt og ondt. På den måde reetablerer Brita Lønstrup med usynlige tråde, hvorledes et demokratisk samfund som det danske hænger sammen på de indre linjer. Brita Lønstrup er født i 1946 i Skagen, uddannet ved Aarhus Universitet i russisk og sprogvidenskab, og har arbejdet sammesteds i en længere årrække. Senere var hun virksom i mange år inden for folkeoplysning, herunder aktiv som pædagogisk konsulent i de baltiske lande og Rusland. Hun har i den forbindelse udgivet tre bøger om voksenpædagogik, den første på lettisk, litauisk og russisk, de senere på estisk og lettisk. Hun har i øvrigt været virksom som freelance pædagogisk konsulent og har udgivet to bøger om «dansk med følelse» og en erindringsbog om «den sorte skole».rnBrita Lønstrup bor i Aarhus.

”Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og Mammon.” Matthæusevangeliet

Martin Luther er en af de tænkere, K.E. Løgstrup har beskæftiget sig mest indgående med. Hans grundige læsninger af Luther har imidlertid aldrig været publiceret eller gjort til genstand for forskning. Det rådes der bod for med denne bog. 

Tro og politik hænger tæt sammen ifølge Anders Gadegaard. Tro handler om det vigtigste af alt i tilværelsen. Og politik handler om den fælles samtale med henblik på at finde løsninger til gavn for flest mulige.

Moralsk skade er en naturlig reaktion på ekstreme hændelser som vold, undertrykkelse og svigt. Der er tale om en dyb lidelse, mennesker kan pådrage sig, når de befinder sig i situationer, hvor der er meget på spil, og tingene går galt. Når man arbejder i spændingsfeltet mellem liv og død, er man særlig udsat for at blive moralsk skadet. Skaden kan skyldes noget, man gjorde, noget, man var vidne til, eller noget, der blev gjort mod en. Det resulterer i følelser som skyld, skam, forargelse, vrede, sorg og tilbagetrækning fra betydningsfulde relationer. Det moralske kompas er blevet retningsforvirret. En indre krig er brudt ud. Moralsk skade kan true et menneskes identitet, meningen med tilværelsen; ultimativt true ens liv. Amerikanske forskere har påvist, at man med fordel kan inddrage religiøse og eksistentielle perspektiver i helingsprocessen. Terapi og medicin kan ikke altid stå alene, for mennesket er et åndeligt væsen, som har brug for at genvinde tro, håb og livsmod. DEN INDRE KRIG beskriver og diskuterer, hvordan livskvaliteten kan øges, og smerter lindres gennem den internationalt anerkendte metode bibelsk sjælesorg.

Her er bogen til dig, der har mod på at slippe en tanke eller to løs: Hvad skal man med kristendom i den moderne verden? Hvorfor spiller kristendommen stadig en rolle i samfundsdebatten. Hvordan udfordrer moderniteten forskellige tolkninger af kristendom? Kan man som moderne menneske med sin fornuft i behold tro på Gud? Hvordan præger modernitetens normer om selvbestemmelse og menneskets værdighed demokrati og menneskerettigheder? Er modernitetens etik under pres i vores tid? Slip tanken løs. Modernitet, kristendom, etik giver læseren mulighed for at fordybe sig i kristendom, etik, demokrati og kulturmøde, ligesom boogen afklarer forskellige begreber og positioner, så læseren selv får mulighed for at reflektere over og vurdere modernitetens problemstillinger.

Det hører til tilværelsens hovedsynder at betragte sit medmenneske som en ting. Med afsæt i bl.a. etikken udfolder Ole Hartling hvorfor.

Korshærspræst Bjarne Lenau Henriksen har betydet alverden for en del af de mennesker, som de færreste værdiger et blik, når man skal vælge sin næste. Sit kontor har han bl.a. haft på Café Den Kolde Røv og i Horserød Fængsel.