Søgeresultater: 7

I 1950'erne oplevede Bente Hansen pludselig, at nogen var bekymret for tidens afkristning. Selv oplevede hun ingen ugudelighed, for hun boede midt i det vestjyske bibelbælte, hvor Indre Mission og Grundtvigianisme var yderpunkter og ramme. Hvordan gik det senere? Har fraværet af gudstro bidt sig fast? Eller bragte ugudeligheden nye åbninger i troslivet?

Den tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet retter et frontalangreb på den danske folkekirke, som han ikke synes tager sit formål alvorligt: At missionere for sin sandhed uden kompromisser.

Tag et brækmiddel. Så delikat lød Søren Kierkegaards opfordring til enhver virkelig kristen i den såkaldt kristne folkekirke, hvis de ville befri sig fra en kirke, der havde mistet sit indhold. Sven Ove Gade har samme opskrift. Den danske folkekirke er blevet en passiv, lidenskabsløs kirke og ikke en stridende kirke, der kæmper for at overbevise og missionere. Kirken er blevet et sted, der løber efter tidsånden, en kirke, hvor præster politiserer og udtaler sig om alt mellem himmel og jord, men bare ikke gør det, en kirke bør: missionere.

Om verdslig øvrighed er Martin Luthers vigtigste skrift om forholdet mellem kristendom og politik. Her fremstiller han sin berømte sondring mellem de to regimenter, det åndelige og det verdslige. Dermed lægger han op til en klar opdeling mellem kirke og stat. Toregimentelæren betyder dog ikke en fuldstændig adskillelse af religion og politik for Luther. Tværtimod har den kristne i sin tro et særligt grundlag for at involvere sig i det politiske, fordi den kristnes virke er præget af næstekærlighed og dermed er orienteret mod det menneskelige fællesskab. Luthers opfattelse er, at politik ikke kan bruges til at gøre mennesker kristne med, men kristne mennesker bruger politik til at gavne andre. Bogen rummer foruden Luthers tyske tekst og den nye danske oversættelse også en historisk introduktion og en indføring i selve tankegangen, og den giver således et godt grundlag for at forstå den aktuelle diskussion om forholdet mellem religion og politik i et land med luthersk tradition.

I diskussion med kendte filosoffer fremstiller den italienske filosof Vattimo, hvad den kristne arv kan betyde for en nutidig, postmetafysisk filosofi

Denne bog handler om de vilkår, religionen er underlagt i det moderne, sekulære samfund.

Det er et af paradokserne i begyndelsen af det 21. århundrede, at stærke kræfter prøver at trænge kristendommen ud af det offentlige rum, samtidig med at vi oplever en religiøs interesse som aldrig før. Globalt, i samfundet og i det private liv er religion blevet uomgængelig, selv om Gud for få generationer siden blev erklæret stendød.
Erik Bjerager gør i Gud bevare Danmark op med det sekulariserede samfund, der ikke vil anerkende kristendommens frugtbare indflydelse på kulturen, men derimod af al magt prøver at uddrive religion og henvise den til privatsfæren. Bogen redegør for kristendommens rolle som værdileverandør til dansk kultur, for dens historiske betydning for den moderne velfærdsstat og for vigtigheden af, at de kristne værdier får plads i samfundslivet.
Bogen slår til lyd for en nuanceret forståelse af religionens betydning. Det er dens påstand, at den sekularisering af de europæiske samfund, der engang gav mening, fordi den begrænsede en alt for magtfuld kirkes råderum, i dag er gået amok. Sekulariseringen er i færd med at tage form af en egentlig ideologi og blive til sekularisme, der i yderste konsekvens er farlig og ødelæggende for vort samfund.

»Glimrende, ikke mindst fordi den både udfordrer enhver letkøbt sekularisme og den rabiate religiøsitet.«
Lars Sandbeck, Politiken
»Bjeragers bog er både en væsentlig og ikke mindst en nødvendig bog.«
Hans Hauge, Jyllands-Posten
Læs mere på www.kristendom.dk/gudbevaredanmark

Med afsæt i filosoffen Charles Taylors tanker om sekularisering, sætter bogen fokus på troens vilkår i en moderne verden.