Søgeresultater: 39

I 20 kapitler behandles temaer som død, sorg og nærdødsoplevelser; tro, håb og kærlighed; gudsriget, opstandelsen og det evige liv som en fortsat læreproces.

Med udgangspunkt i Thorkild Grosbøll og via interviews udbredes perspektivet til at dække en række på 12 moderne teologer, hvis teologi præsenteres

Dietrich Bonhoeffer var en af de mest markante og vedholdende stemmer i den kirkelige opposition imod det tyske naziregime. Han både talte, skrev og handlede i opposition til nazismen, og han blev som konsekvens heraf fængslet og senere kort før krigens afslutning henrettet.

Kristendommen har på linje med andre religioner haft betydning for, hvordan vi opfatter det at være henholdsvis kvinde og mand. Kvinden er i det meste af kirkens historie blevet betragtet som det svage, underlegne køn, der ikke har ret til at bestemme over sit eget liv. Og som ikke kan spille nogen rolle i forkyndelsen af evangeliet. Generation efter generation er det blevet fortalt, at det var mænd, der skulle stå i spidsen for kirken.

I denne bog viser Marianne Aagaard Skovmand, at kvinderne spillede en langt større rolle i den tidlige kristendom, end traditionen tilsiger. Og at de kvinder, der havde magt og positioner, der senere blev forbeholdt mændene, i mange tilfælde er blevet nedtonet i de bibelske og oldkirkelige tekster. Kvinderne blev op gennem kirkens mangeårige historie tvunget i baggrunden med de siddende kirkelige autoriteters velsignelse.

De skjulte ledere viser, hvordan, hvornår og hvorfor denne tilsidesættelse af kvinden kom til at dominere kristendommen. Og hvilken rolle kvinder spillede i Jesu forkyndelse og i de første århundreder efter.

Bogen er rigt illustreret med billeder fra den klassiske kirkekunst til Jim Lyngvild.

Johannes Sløk påviser, at den kristne forkyndelse knytter myte og historisk begivenhed sammen til en paradoksal enhed, og han demonstrerer, hvad det derfor vil sige at leve som kristen i verden. Hemmeligheden er, at det enkelte menneskes historie bliver ét med en utrolig historie, Guds historie som menneske. Den hemmelighed har radikalt ændret vilkårene for menneskeliv.

Ved at fortæller sin historie i Biblen og den kirkelige forkyndelse fortæller Gud også menneskenes historie og bringer dermed mening ind i en verden, hvor absurditeten råder.

Synspunktet danner grundlag for den teologiske tænkning, som Johannes Sløk oprindeligt lagde frem element for element i "Teologiens elendighed" (1979), "Det religiøse sprog" (1981), "Den kristne forkyndelse" (1983) og "Da Gud fortalte en historie" (1985).

I "Guds fortælling – Menneskenes historie" samles elementerne for første gang i ét bind.

Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet.

Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

"Et hovedværk i det tyvende århundredes tænkning." – Biskop Kjeld Holm

Afsked med almagten udgør et væsentligt bidrag til den aktuelle, kirkelige debat om kristendommens gudsbillede og er skrevet i et lettilgængeligt sprog, så alle interesserede kan være med.

Indføring i den evangeliske dogmatik er tiltænkt alle med interesse for kristen tro og teologi.

Bogen ser nærmere på æstetikkens rolle i forbindelse med reformationen

Paulus har spillet en central rolle for tænkningen i vores del af verden. Vi får her en introduktion til hans tanker og ideer. Paulus tilbyder nemlig – helt løsrevet fra den kristne ramme, han befinder sig i – løsninger på problemer, vi også står med i dag.

For at forstå den betydning, Paulus har på vores tanker, må vi forstå Paulus på hans egne, historiske præmisser. Paulus var et geni. Men han var også en konkret og levende person. Han skabte ene mand et nyt og altomfattende livsgrundlag for hele sin samtid. At følge dette arbejde og se, hvordan hans indsats folder sig ud, er i sig selv spændende.

Det gennemgåede tema i Paulus’ breve er identitet. Og her bliver Paulus særdeles relevant, for identitet er kommet for at blive. Men identitet rummer også en udfordring. Hvordan kan vi hver især vinde anerkendelse af vores særlige identitet? Og hvordan kan vi samtidig leve i det nødvendige fællesskab? Troels Engberg-Pedersen giver en helt moderne analyse af identitet og identitetspolitik og viser, at en kerneidé hos Paulus leverer en løsning på vor tids identitetspolitiske spørgsmål.

Bogen ser nærmere på behovet for en ny reformation.

Kirkehistorikeren Carsten Bach-Nielsen har et særligt blik for denne sete kirke – et blik, han har udviklet gennem snart 40 år. I Den sete kirke hylder 20 forskere og en enkelt kunstner Bach-Nielsens bidrag til den kirkehistoriske forskning. Gennem undersøgelser af emner så forskellige som fladskærme i kirker, 1700-tallets opfattelse af reformationen, dåbsritualet, altertavler, et bispeportræt i Ribe viser bogen kirkehistorien i hele sin bredde. De enkelte bidrag giver også et indblik i, hvordan kirken ikke kun er et teologisk begreb, men et historisk, håndgribeligt fænomen, der giver sig til kende, synliggør sig, og ja, bliver set af den, der vil åbne sine øjne for det.