Søgeresultater: 3

Den islamiske tradition er mangfoldig og udvikler sig i takt med, at muslimer søger svar på tidens mest presserende spørgsmål. I det 20. århundrede føres diskussionen imidlertid ikke kun blandt islamiske lærde. Folk med en række forskellige baggrunde er begyndt at deltage i debatten om, hvordan Koranen og andre skrifter skal fortolkes. Koranen – kvinder og køn er den første bog på dansk, der tydeligt skriver sig ind i den islamisk feministiske litteratur. Bogen ligger genremæssigt tæt op ad hovedværkerne inden for den islamisk feministiske fortolkningslitteratur, hvor forfatterne typisk deler en del af deres liv med læseren, mens hovedfokus ligger på tekstnære fortolkninger af Koranens originaltekst. Tønnsen lægger sig desuden tæt op ad populære metodiske tilgange blandt andre forfattere uden at lade sig begrænse af dem, hvilket fører til talrige diskussioner, hvor kendte argumenter præsenteres, kritiseres og/eller videreudvikles. Der er med andre ord tale om et selvstændigt værk, hvori Tønnsen også udtrykker sin uenighed med islamiske feminister og argumenterer for sine egne standpunkter. Jesper Petersen, Ph.d. i religionshistorie med speciale i islamiske studier Aminah Tønnsen er født i Sønderborg og opvokset i Flensborg. Hun var bosat i Nordafrika 1970-1978 og blev muslim i 1983. Hun er forfatter til flere bøger om islam og medforfatter til materialer om religionsdialog og antidiskrimination. "Over kapitler som "Koranen og kvinderne", "Kontroversielle koranvers", "Andre kvindelige forbilleder", "Køn og seksualitet" m.fl. skriver Tønnsen, at hun som muslim ønsker, at Koranen læses ind i samtiden som en tekst, der står for frihed, lighed, retfærdighed og mangfoldighed." (Lektørudtalelse, DBC) "En velskrevet og nødvendig bog med omfattende research og information. Islam og Koranen debatteres ofte i den danske offentlighed og Tønnsens argumenter i værket vil i høj grad bidrage med ny viden på området, især pga. de mange tekstnære fortolkninger af originalteksten." (Lektørudtalelse, DBC)

Det muslimske tørklæde har de seneste år bragt sindene i kog i store dele af Europa. Ikke mindst i Danmark, hvor 'tørklædestriden' udfolder sig med stærke udtalelser om tilslørede kvinder i det offentlige rum. "Tørklædet som tegn" sætter tilsløring i et historisk og internationalt perspektiv og belyser tørklædets betydning som kulturel markering ud fra en antropologisk, en teologisk og en etnografisk synsvinkel. I bogen vises det bl.a., at beskrivelsen af tørklædet som udansk og kvindeundertrykkende føjer sig ind i en lang tradition for at udgrænse det fremmede med henblik på at konstruere et billede af os selv. Desuden stilles der skarpt på den kristne kulturs egne kønsspecifikke normer for tildækning af kroppen: blandt andet har sløret også i dansk sammenhæng fungeret som tegn på ærbarhed og været en positiv identitetsmarkør. Er muslimske kvinders tørklæder da en udfordring af demokratiske værdier, af ideen om kønnenes ligeberettigelse og individets selvbestemmelse? Disse spørgsmål sættes i relief gennem analyser af mediedebatten i lande, der repræsenterer andre modeller for samspillet mellem det religiøse og det politiske liv: Tyskland, Frankrig og Tyrkiet. "Tørklædet som tegn" giver således læseren gode forudsætninger for at forholde sig kritisk til debatten om sameksistens eller konflikt mellem kulturer i den nye globale virkelighed.

Ayaan Hirsi Ali har været længe undervejs. Og hun er endnu ikke kommet hjem. For hvor hører man til, når man har forladt sin familie, sine rødder, sin religion - og er truet på livet? Den prisbelønnede kvindesagsforkæmper er rejst til USA. For at føle sig fri og for at finde sig selv. "Fire stjerner." - Politiken "Fire stjerner" - Jyllands-Posten "Læs hendes bog. Den er uomgængelig i almen dannelse anno 2010." - Kristeligt Dagblad