Søgeresultater: 6

Den islamiske verden er i stigende grad præget af krig, terror, økonomisk misvækst og manglende demokrati. Kvinder, homoseksuelle og religiøse mindretal undertrykkes og forfølges. Stadig flere muslimer flygter derfor til Vesten, hvor integrationen af dem ofte fører til nye konflikter. Hvad er grunden til den elendige forfatning, ”Islams Hus” befinder sig i? Den hollandske sociolog Ruud Koopmans fremlægger i bogen resultaterne af den mest omfattende indsamling hidtil af statistisk materiale og andre facts og foretager den første sammenligning på empirisk grundlag af muslimske og ikke-muslimske lande og migrantgrupper verden over. Han når frem til, at en stor del af problemerne skyldes de fundamentalistiske strømninger i islam, som har bredt sig de seneste 40 år og i dag holder en stor del af den islamiske verden i et kvælertag. Koopmans mener ikke, at problemerne er uløselige, men at en løsning forudsætter et opgør med fundamentalismen. Bogen er derfor en forfriskende modvægt til såvel dem, der mener, at islam ikke kan reformeres, og som ser alt islamisk som problematisk, som dem, der på den anden side giver Vesten skylden for problemerne. Det er en bog, som er sikker på at vække debat – og det er en bog, hvis mange statistiske oplysninger både kan og bør føre til, at debatten om dette ømtålelige emne fremover føres på et mere oplyst grundlag. -------- ”Et standardværk for alle, der beskæftiger sig med udfordringerne i den islamiske verden og integrationen af muslimer i Europa.” Ayaan Hirsi Ali

Tidligere overrabbiner og en af Storbritanniens vigtigste intellektuelle stemmer Jonathan Sacks undersøger, hvordan jødedom, kristendom og islam kan bekæmpe religiøs vold - ikke ved at forlade troen, men gennem den. Jøder, kristne og muslimer bindes sammen af deres fælles udgangspunkt. I dette fællesskab ligger hele styrken til at modstå de ekstreme kræfter, der overbeviser unge mennesker om at slå ihjel med sværdet i hånd. Den frie verden må forstå, at kampen mod religiøs vold ikke kan vindes på rationalismens banehalvdel alene. Vejen går ikke uden om religionerne, men igennem dem.

Det gælder ikke blot om at finde grunde for den holdning, man allerede har. Det gælder om at nå sandheden, mener Kai Sørlander. Den sandhed, som vore rationelle begrundelser kan bære. I sine forsøg på at finde svarene og sandheden foretager han deduktive nærlæsninger af Biblen og Koranen, af Jesu og Muhammeds ord og handlinger og sammenstiller disse med fortolkninger og ’brugen’ af de religiøse skrifter, som den kommer til udtryk i aktuelle problemstillinger, levemåder og argumentationer, der rejser politisk diskussion i Danmark i disse år.

I Kætter leverer Ayaan Hirsi Ali et begavet svar på de udfordringer, som islam kæmper med – og som Vesten først for alvor er ved at forstå. Samtidig er bogen en invitation til en nødvendig debat og en indtrængende bøn om en fredelig og tiltrængt modernisering af en religion, som mere end halvanden milliarder mennesker bekender sig til.

Det muslimske tørklæde har de seneste år bragt sindene i kog i store dele af Europa. Ikke mindst i Danmark, hvor 'tørklædestriden' udfolder sig med stærke udtalelser om tilslørede kvinder i det offentlige rum. "Tørklædet som tegn" sætter tilsløring i et historisk og internationalt perspektiv og belyser tørklædets betydning som kulturel markering ud fra en antropologisk, en teologisk og en etnografisk synsvinkel. I bogen vises det bl.a., at beskrivelsen af tørklædet som udansk og kvindeundertrykkende føjer sig ind i en lang tradition for at udgrænse det fremmede med henblik på at konstruere et billede af os selv. Desuden stilles der skarpt på den kristne kulturs egne kønsspecifikke normer for tildækning af kroppen: blandt andet har sløret også i dansk sammenhæng fungeret som tegn på ærbarhed og været en positiv identitetsmarkør. Er muslimske kvinders tørklæder da en udfordring af demokratiske værdier, af ideen om kønnenes ligeberettigelse og individets selvbestemmelse? Disse spørgsmål sættes i relief gennem analyser af mediedebatten i lande, der repræsenterer andre modeller for samspillet mellem det religiøse og det politiske liv: Tyskland, Frankrig og Tyrkiet. "Tørklædet som tegn" giver således læseren gode forudsætninger for at forholde sig kritisk til debatten om sameksistens eller konflikt mellem kulturer i den nye globale virkelighed.

Tilskyndet af sin forargelse over selv kyndige journalisters og tvreporteres gentagne bevidstløse snak om ”det muslimske tørklæde”, som om tørklæder først var opfundet i 1700tallet, og som om der ikke var i titusindvis af utilslørede muslimske kvinder i verden, satte Benny Andersen sig ned og skrev denne bog, hvor han ønsker at nuancere og korrigere en række af de ting, der skrives om muslimer og Islam.

Også de evindelige generaliseringer, hhv. ”kristne” og ”muslimer” tager han fat i. Hvad menes der med muslimer, er det shia eller sunni, alawitter, salfister eller hvad?

Og ligesådan med ”kristne”, menes der lutheranere, katolikker, Indre Mission, Jehovas Vidner, metodister, de sidste dages hellige, pinsekirken, baptister eller hvad? Disse og en række andre emner bliver behandlet gennem interviews med nogle af de mennesker, der har et førstehåndskendskab til integration, og digte og erindringer skrevet af Benny Andersen selv.