Søgeresultater: 10

En alfabetisk gennemgang af Søren Kierkegaards begreber har til formål at kunne finde en gennemgang af hans temaer eller begreber udelukkende ved et opslag, men naturligvis griber mange temaer ind i hverandre, og så bliver det til flere opslag, hvilket dog ikke er så galt, for dermed får man mere viden om den store filosof. Man kan slå op under Æ og blive klogere på æstetikeren og snart blive indsat i Kierkegaards stadieteori, og ligeledes blive opmærksom på, hvem der er æstetikerens modsætning eller videreudvikling, hvilket er etikeren. Som altid, når man skriver om de store tænkere, er man nødt til at bekende sig til begrænsningens kunst, for ellers ville man aldrig kunne blive færdig med formidlingen og da slet ikke i et sådant opslagsværk. Imidlertid har det den fordel, at man formentlig får lyst til at læse videre om begreber og værker, hvilket der naturligvis også bliver henvist til i bogen.

I et samfund, hvor vi har flere muligheder end nogensinde, er der også mange flere valg at træffe. Den angst, det medfører, gør Søren Kierkegaards tanker mere relevante end nogensinde før. Filosof og etnolog Lise Søelund fortolker og formidler elegant den store filosof, så det er til at genkende for enhver med Facebook Blues.

Søren Kierkegaard præsenterer os for ikke mindre end 18 opbyggelige taler forholdsvist tidligt i forfatterskabet, og det vil sige, at vi er i den del af hans værker, der betegnes som religiøse. Det er samtidig ensbetydende med, at Kierkegaard står ved det skrevne og ikke lader et pseudonym være den ansvarshavende, som ellers er tilfældet med mange af hans udgivelser. Talerne forkynder, formidler og forklarer kristendommen eller Jesu budskaber, og vi præsenteres for fortællinger og historier fra Bibelen, der på eksemplarisk vis perspektiverer begreber som tvivl, godhed, sandhed og naturligvis tro med frelse. Når Kierkegaard bruger betegnelsen opbyggelige taler, så er det, fordi det netop er tanker og beskrivelser, der automatisk fører til refleksion og eftertænksomhed, og dermed er det enkelte menneske allerede i gang med en form for opbyggelse. Guiden giver således et indblik i og overblik over talerne, så man er bedre rustet, når man vil læse Kierkegaard selv.

'At være sig selv' er en introduktion til forfatterskabet af den danske teolog, filosof og forfatter Søren Kierkegaard (1813-1855). Bogen er til enhver, der har lyst til at stifte bekendskab med Kierkegaards tænkning og værker uden nødvendigvis at vide noget om ham på forhånd. Den giver et bredt overblik over Kierkegaards forfatterskab, hvis den læses fra ende til anden, men da hvert kapitel behandler et bestemt tema, kan de enkelte kapitler også læses selvstændigt.

Guiden til Søren Kierkegaards værk Frygt og Bæven er vigtig, fordi det er et værk, som mange finder det svært eller direkte usympatisk at læse, så her skulle være lidt tilgængelige tilgange til forståelsen heraf. Det er troens paradoks, der behandles i værket, og det undersøges via historien om Abraham og Isak. Det er et etisk dilemma af dimensioner, for ikke blot er det et mord, der bliver planlagt, men det er også et mord på Abrahams egen søn, hvis det altså gennemføres, som Gud har befalet. Det, der interesserer pseudonymet Johannes, er det modsætningsforhold, der findes mellem religion og etik, for der er en etisk pligt, som vi alle kender i henhold til, hvad man må og ikke må, eller hvad der er redeligt eller uredeligt. Der er imidlertid også en pligt for Gud, når man er troende, og den pligt kan vise sig at gå imod ordentlighed og lovlighed.

På spring med Kierkegaard gør det muligt at få overblik over og indblik i Kierkegaards tænkning. Bogen fungerer som en usædvanlig brugervenlig dåseåbner til den store tænkers forfatterskab.

Søren Kierkegaards forfatterskab er et eksistentielt kalejdoskop, som virkeligheden er det. Ikke to liv er ens, og ikke to individer anskuer tilværelsen fra samme vinkel, så det er en livslang proces at opdage, tilegne sig og undre sig over de ufattelige, ubegribelige og uoverkommelige forhold og vilkår, som eksistensen er underlagt. I bogen bliver der givet udblik til menneskelivet, indblik i forfatterskabet og tilbageblik på sit eget liv fra Kierkegaards side. Han så det som en bunden opgave at sætte fingeren på det, der værker hos mange mennesker, og gøre dem begribeligt, at der er forskel på at leve i en slags biologisk tilstand og så at være til eller have en tilværelse med en åndelig tilgang. Det er en bog, hvor Kierkegaard får mest muligt at skulle have sagt, hvorfor det ikke er en almindelig introduktion, men en ualmindelig indføring i et liv og en mands omfattende, indsigtsfulde refleksioner.

Søren Kierkegaard sætter i værket Philosophiske Smuler fingeren på nogle ømme steder og gør os alle bevidste om, at der er noget, vi skal tænke over, træffe valg omkring og finde løsninger på. Hans relevans for det moderne menneske skyldes dels, at hans pointer er almenmenneskelige, hvorfor det naturligvis må gælde til alle tider og for alle mennesker, og dels at de menneskelige vilkår, som han behandler, er blevet endnu mere relevante, end de faktisk var på hans egen tid. Det er eksistentielle vilkår, der presser sig på, efterhånden som vi modnes og får behov for at blive ansvarlige i vort eget liv. Kierkegaard understreger, at et menneske har muligheder og frihed til at vælge veje i livet, men at det medfører nogle følgetilstande, der er af den mindre behagelige art. Det er dog en kendsgerning, at vil man være sig selv, så må man stå ved den, man er.

Kunsten at være menneske af Lise Søelund er en introduktion til den danske teolog, filosof og forfatter Søren Kierkegaard (1813-1855). Bogen er skrevet til den nysgerrige og alment interesserede læser, som har lyst til at stifte bekendtskab med Kierkegaards tænkning og værker uden nødvendigvis at vide noget om ham på forhånd. Bogen giver et bredt overblik over Kierkegaards forfatterskab, hvis den læses fra ende til anden, men da hvert kapitel behandler et bestemt tema, kan de enkelte kapitler også læses selvstændigt. Hvorfor endnu en bog om Søren Kierkegaard? Fordi Kierkegaard er mere aktuel end nogensinde: hans tema om at træffe valg i en tid, hvor et hav af muligheder og manglende retningslinjer kan virke lammende, hans beskrivelse af angst som alment menneskelig og evigt gyldig, hans leg med identiteter, som er skræddersyet den Facebook-tid, vi lever i, osv. Kierkegaards filosofi kan berige vores liv, og hans tanker bør være tilgængelige for alle, der har lyst til at prøve at se tilværelsen gennem hans øjne. Også maleren Asger Jorn (1917-1973) var i perioder stærkt optaget af Søren Kierkegaard. Derfor har vi valgt at lade Kierkegaards tekster spejle i en række af Jorns værker i Museum Jorns Samlinger. Mag. art. Johanne Marie Behrmann har dertil skrevet et kunsthistorisk essay med titlen ”Man skal digte og male for sig selv”. Bogens forfatter, Lise Søelund, har i øvrigt i en årrække afholdt foredrag og studiekredse om Kierkegaards tænkning, og hun har desuden et bredt forfatterskab bag sig. Udgivelsen er støttet af AOF Silkeborg, BDO Silkeborg, Galerie Moderne Silkeborg, Museum Jorn, Silkeborg IF Invest A/S, Skabertrang / Silkeborg Bogtryk og TurismeSilkeborg. Bag Forlaget Campus Bindslevs Plads står samarbejdspartnerne TH. Langs HF & VUC, Th. Langs Skole, Kornmod Realskole, Handelsskolen – Silkeborg Business College, Silkeborg Medborgerhus, Den Kreative Skole og Silkeborg Bibliotekerne. Fakta om bogen Lise Søelund: Kunsten at være menneske. En introduktion til Søren Kierkegaards tænkning. Med 13 gengivelser af Asger Jorns værker og et kunsthistorisk essay af mag. Art Johanne Marie Behrmann. Redaktion Per Hofman Hansen, Cecilie Laskie og Lars Bornæs. Forlaget Campus Bindslevs Plads, 2013.

Om begrebet ironi med stadigt hensyn til Sokrates er Søren Kierkegaards magisterafhandling, der udkom i 1841, og som ikke oprindeligt indgår i hans samlede værker, men efterfølgende er den blevet til en del heraf, idet den står som det andet værk i de samlede værker. Det er derfor ikke så let læst som mange af Kierkegaards andre skrifter, da det er en akademisk afhandling, men netop derfor er det godt med en guide hertil. Det hele handler, som titlen antyder, om den græske filosof Sokrates, og hvordan ironien med Sokrates holder sit indtog i verden eller bliver en særlig måde at kommunikere på. Kierkegaards oprindelige intention med afhandlingen var at kritisere den ironiske tilgang til tilværelsen, men undervejs i sin afhandling bliver Kierkegaard selv klogere på begrebet ironi og ender med at anerkende ironi som en vigtig tilgang til en god dialog, hvis altså man anvender ironien seriøst.