Søgeresultater: 34

Søren Kierkegaard er berømt verden over som den vigtigste danske filosof til dato og forfader til eksistentialismen. Hans tekster er elegante og evigtgyldige, men kan indimellem være svære at forstå selv for folk, der er velbevandrede i filosofiens verden. Med denne lille og overskuelige bog viser professor Johannes Sløk, hvad Kierkegaards anliggende var, og gør således Kierkegaard tilgængelig for alle, der interesserer sig for ham og hans filosofi. Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Søren Kierkegaard er Danmarks mest betydningsfulde og internationalt berømte filosof. Hans tekster læses over hele verden og har haft en markant indflydelse på filosofihistorien. I denne bog redegører Carl Henrik Koch for to af nøglebegreberne inden for Kierkegaards tekster, nemlig det komiske og det pludselige, ligesom begrebet kategorier bliver undersøgt fra både en kantiansk og hegeliansk vinkel.

Carl Henrik Koch, født 1938, er tidligere docent ved Institut for filosofi på Københavns Universitet. Han har tidligere skrevet bøger om bl.a. Francis Bacon, Søren Kierkegaard og den nyere filosofis historie.

Litteraturforsker F.J. Billeskov Jansens introduktion til Søren Kierkegaard, hvor analyse og tekstudgivelse går hånd i hånd og tilsammen skaber en tekstkritisk og original formidling af den store filosofs liv og tanker. F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

En alfabetisk gennemgang af Søren Kierkegaards begreber har til formål at kunne finde en gennemgang af hans temaer eller begreber udelukkende ved et opslag, men naturligvis griber mange temaer ind i hverandre, og så bliver det til flere opslag, hvilket dog ikke er så galt, for dermed får man mere viden om den store filosof. Man kan slå op under Æ og blive klogere på æstetikeren og snart blive indsat i Kierkegaards stadieteori, og ligeledes blive opmærksom på, hvem der er æstetikerens modsætning eller videreudvikling, hvilket er etikeren. Som altid, når man skriver om de store tænkere, er man nødt til at bekende sig til begrænsningens kunst, for ellers ville man aldrig kunne blive færdig med formidlingen og da slet ikke i et sådant opslagsværk. Imidlertid har det den fordel, at man formentlig får lyst til at læse videre om begreber og værker, hvilket der naturligvis også bliver henvist til i bogen.

I et samfund, hvor vi har flere muligheder end nogensinde, er der også mange flere valg at træffe. Den angst, det medfører, gør Søren Kierkegaards tanker mere relevante end nogensinde før. Filosof og etnolog Lise Søelund fortolker og formidler elegant den store filosof, så det er til at genkende for enhver med Facebook Blues.

'At være sig selv' er en introduktion til forfatterskabet af den danske teolog, filosof og forfatter Søren Kierkegaard (1813-1855). Bogen er til enhver, der har lyst til at stifte bekendskab med Kierkegaards tænkning og værker uden nødvendigvis at vide noget om ham på forhånd. Den giver et bredt overblik over Kierkegaards forfatterskab, hvis den læses fra ende til anden, men da hvert kapitel behandler et bestemt tema, kan de enkelte kapitler også læses selvstændigt.

De kyndige kierkegaardfortolkere har genskrevet 5 af hans opbyggelige taler til sjælesorgsdialoger. Til glæde for enhver med interesse for den terapeutiske proces.

Allerede i sin tidligste ungdom læste Johannes Sløk både Kierkegaard, Platon og Schopenhauer, og han var nærmest besat af dem alle tre. I sit efterfølgende forfatterskab har han gentagne gange skrevet om både Kierkegaard og Platon, men først i sin høje alderdom er han nået til Schopenhauer. Og i stedet for simpelthen at skrive en bog om Schopenhauer, besluttede han at konfrontere Kierkegaard og Schopenhauer med hinanden.

I "Livets elendighed" skaber Johannes Sløk en dialog mellem de to store filosoffer, der levede samtidigt – Schopenhauer fra 1788 til 1860 og Kierkegaard fra 1813 til 1854. På den måde søger han på egen hånd at finde ud af, hvad de er enige eller uenige om, uden i grunden at ane, om de selv ville sige det, han lader dem sige – en dialog altså, som man kunne forestille sig, at de ville have ført med hinanden, hvis de havde kendt hinanden og dermed havde haft lejlighed til det.

"Livets elendighed" er Johannes Sløks forsøg på – med udgangspunkt i deres personligheder og livsudfoldelse – at finde ligheder og forskelle mellem de to store tænkere. Hvad han ønsker, er at trænge ned til den vision, de hver for sig havde af menneskelivets grundlag og vilkår.

Johannes Sløk gør i denne bog på en forståelig og pædagogisk veltilrettelagt måde rede for, hvad der var anliggendet og tankeudviklingen bag Kierkegaards livsværk.
Bogen er en uundværlig nøgle for alle, der ønsker at stifte bekendtskab med Danmarks mest geniale og berømte tænker.

Johannes Sløk, 1916-2001, professor, dr. theol, dansk idehistoriker, forfatter til mere end 60 bøger inden for teologi, filosofi og idehistorie, og medforfatter til standardværket "De europæiske ideers historie".

"Den bedste og lettest tilgængelige indføring til Kierkegaards univers, der nogensinde er skrevet på dansk".
- Niels Jørgen Cappelørn, direktør,
Søren Kierkegaard Forskningscenteret

"... et lysende eksempel på formidling, der forener personlig lidenskab med overlegen indsigt i stoffet."
- Berlingske

"Hvad er et primitivt genis betydning? Det er ikke så meget at bringe noget absolut nyt frem; thi der er egentlig ikke noget nyt under solen; men det er at revidere det almenmenneskelige, de fundamentale spørgsmål."

Søren Kierkegaard er nok Danmarks mest berømte filosof, og hans tanker har inspireret mennesker i hele verden. Harald Høffding gennemgår de forskellige aspekter af Søren Kierkegaards filosofi og fortæller endvidere, hvordan hans filosofiske anskuelser kan relateres til hans egen komplicerede personlighed. Alt i alt giver bogen et spændende og helstøbt billede af legenden. Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Søren Kierkegaard kan nok siges at være Danmarks største filosof, og professor Johannes Sløk har gennem sit lange virke som teolog, idehistoriker og filosof gjort sig til ekspert i hans filosofi. I "Kierkegaard – humanismens tænker" redegør Johannes Sløk for modsætningen mellem Kierkegaards eksistenstænkning og hans spekulative systemtænkning, og han udpeger lidenskaben som det centrale element, der adskiller Kierkegaards tanker fra al spekulativ filosofi. Johannes Sløk lægger vægt på de mange humanistiske elementer i Kierkegaards filosofi, samt hvordan Kierkegaard placerer sig i forhold til sine forgangsmænd og sin eftertid.

Johannes Sløk stiller i denne bog skarpt på Shakespeare og Kierkegaards plads i den europæiske idehistorie og deres grundlæggende syn på menneskelivet. Herudfra ser han på, hvordan de to store skikkelser forholder sig til hinanden.

Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet.

Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.